Forside          Rejseoplevelser          Billedserier          Her var vi

Malaga - 13.2

Gensyn med Malaga

Tapas og WIFI i Nerja

Nerja - 14.2

Balcon de Europa

Nerja drypstenshulerne

Bjergbyen Frigiliana

Maro og akvadukten

Nerja - Almunecar

Almeria - 15.2

Salobrena

Verdens største drivhus

Alcazaba

Mini Hollywood i Tabernas

Granada - 16.2

Et soldrevet kraftværk

La Calahorra

Huleboligerne i Guadix

Sierra Nevada

Albaicin i Granada

Jaén - 17.2

Katedralen i Jaén

Castillo de Santa Catalina

Sevilla - 18.2 og 19.2

Byen Carmona

Sevillas Katedral og la Giralda

Real Alcazar

Oversvømmelse

Gensyn med Torremolinos

Malaga - 20.2

Hjemrejse



Vores VW Polo

 

Balcon de Europa i Nerja

Frokost 16.30 i Malaga

 

Los Arcos i Nerja

 

Udsigten fra Los Arcos

 

Balcon de Europa i Nerja

 

Cueva de Nerja

 

Cueva de Nerja

 

Cueva de Nerja

 

Cueva de Nerja

 

Cueva de Nerja

 

Frigiliana

 

Fodboldbanen i Frigiliana

 

Storslået udsigt

 

Drivhuse i Maro

 

Dansk tandlæge i Maro

 

Kystvejen Nerja - Almunecar

 

Aftenhygge på Los Arcos

 

På vej mod Almeria

 

Kystvejen langs Middelhavet

 

Alt det hvide er plastik drivhuse

 

En af de smalle gader i Almeria

 

Alcazaba

 

Alcazaba

 

Alcazaba

 

Kinesisk restaurant i Almeria

 

Tabernas ørkenen

 

Tabernas ørkenen

 

Texas Hollywood

 

Gran Hotel i Almeria

 

Udsigten fra hotellet i Almeria

 

Solfangere syd for Guadix

 

Andasol syd for Guadix

 

Flere solfangere

 

La Calahorra 

 

 

Huleboliger i Guadix 

 

Huleboliger i Guadix 

 

Mesón Cueva Virgin de Gracia Cafe - Bar i Guadix 

 

Et dejligt sted at spise frokost 

 

Sierra Nevada 

 

Sne mellem Guadix og Granada

 

Granada

 

Alhambra set fra Albaicin

 

Albaicin

 

Carrera del Darro

 

Gaden forude var MEGET smal

 

Hotel Villa Blanca i Albolete

 

Olivenlunde

 

Jaén

 

Tobaksforretning i Jaén

 

Katedralen i Jaén

 

Katedralen i Jaén

 

Katedralen i Jaén

 

Corinto cafeteria

 

Castillo de Santa Catalina

 

En smuk regnbue

 

Castillo de Santa Catalina

 

Castillo de Santa Catalina

 

Rundt i Jaén

 

Triunfo Jaén

 

Shell tanken

 

Aftenens udsigt fra Triunfo Jaén

 

Morgenstund med kanon udsigt

 

Carmona i horisonten

 

Fæstningen, nu parador tv.

 

Puerta de Cordoba i regnvejr

 

En af de smalle gader i Carmona

 

Kyllingen smagte himmelsk

 

Torre del Oro

 

Regnvejrs-kaffe

 

En travl aften

 

Hotellet i Sevilla

 

Indgang til Patio de los Naranjos

 

Puerta del Leon (Løveporten)

 

Den muslimske periode

 

Peter I's palads

 

De romantiske haver

 

Udsigten var himmelsk

 

Oversvømmelse på motorvejen

 

Sol Don Pedro i Torremolinos

 

Malaga lufthavn

 

 

Rejseoplevelser i Andalusien

 

Vidunderligt at gense Andalusien og spændende at opleve de bjergrige egne rundt om Sierra Nevada. Imponerende stort i Real Alcazar i Sevilla, og en sand fornøjelse med 18 grader og sol fra en skyfri himmel den dag.

 

Af Hanne Thoms

 

Regnvejr i Malaga

 

Hårrejsende på Balcon de Europa

 

En uge med kulde og regn

I løbet af dagen skiftevis regn, sol og blæst, alt efter hvor vi befandt os. De fleste dage 10-12 grader, men det føltes faktisk varmere udenfor. Måske fordi vi havde vintertøjet med. Heldigvis også paraplyerne, dem fik vi brug for i ny og næ.

 

I Nerja og Torremolinos var hotelværelserne rigtig kolde. Klinkegulve og iskolde badeværelser. Dér frøs jeg om natten, selv om der var ekstra tæpper. De andre steder var der lunt og behageligt. Sidst på ugen blev det varmere, tørvejr og solskin. Især det gode vejr i Sevilla om fredagen og Malaga lufthavn om lørdagen gav os følelsen af forår, lys, varme og ikke mindst ferie.

 

Vi valgte en rundtur denne gang

Vi ville gerne besøge nogle af de steder, vi ikke havde været før. Finde andre spændende oplevelser og seværdigheder end maurernes spor (men de er altså alle steder i Andalusien, hvor vi mindst ventede det!). Vi var især interesserede i områderne øst og nordøst for Malaga samt Sevilla.

 

Hjemmefra havde vi lejet en bil hos Europcar. Hentede og afleverede bilen i Malaga lufthavn, nemt at finde, og det gik rigtig hurtigt med både at få den og aflevere igen. Hotellerne havde vi også booket på forhånd.

 

Når man kører fra sted til sted, og overnatter på et nyt hotel hver nat, sparer man en masse køretid. De fleste af vores hoteller lå "afsides", men nær ved vores valgte rute. Meget velegnede til overnatning. Gratis p-plads ved hotellet og med restaurant. Således kunne vi bedre udnytte hele dagen til oplevelser, og det var dejligt at sætte sig til bords og nyde rødvin til aftensmaden, fordi vi ikke skulle køre bagefter. Men lidt træls at hotellernes menukort ikke bød på de mest smagfulde og spændende retter. Til gengæld fandt vi de kulinariske oplevelser til frokost.

 

LØRDAG 13. FEBRUAR 2010 - Malaga

 

Det var rigtig dejligt, at vi først skulle flyve fra Billund kl. 9. Var friske efter en god nats søvn og glædede os meget til nye ferieoplevelser, selv om vi vidste, det ville blive en kold uge med regnvejr. Flyveturen var perfekt og meget rolig, og skønt at nyde solen over skyerne. Og så nåede jeg at læse halvdelen af en kanon god bog Fange af Solens Rige (resten på hjemvejen). Den kan varmt anbefales.

 

Vi landede ved 12.30 tiden, og efter en times tid havde vi hentet vores VW Polo hos Europcar i lufthavnen. En helt ny bil, der kun havde kørt 13 km.

 

Første mål var P-Alcazaba i Malagas centrum

P-Alcazaba i Malaga

 

Her havde vi en aftale om at mødes med en bekendt kl. 15 og drikke en kop kaffe sammen. Håbede vi kunne nå at få frokost inden. Men selv om vi nåede til Malaga allerede kl. 14, så tog det et par timer at finde frem.

 

Lige ved og næsten, og rigtig ærgerligt, at det ikke lykkedes til tiden. Et er at vide, hvor det ligger, noget andet at finde derhen, for GPS'en ventede på signal netop hver gang, vi havde brug for kørselsvejledning.

 

Det regnede og var omkring 12 grader. Men endelig kl. 16.30 kunne vi nyde at få udendørs frokost på en fortovscafé nær ved Picasso museet. Der var overdækket, og vi var varmt klædt på.

 

Efter en gåtur rundt om katedralen (med paraply) fortsatte vi til hotel Los Arcos i Nerja, en by som ligger en times kørsel øst for Malaga. Her var alle hotellerne skiltet, nemt at finde frem.

 

Hotel Los Arcos i Nerja

Los Arcos i Nerja

 

En sand fornøjelse at det stadig var lyst, da vi ankom ved 19-tiden. Fik et stort, dejligt værelse med havudsigt og balkon. Klinkegulvet var koldt, der var ingen radiatorer eller klimaanlæg, og ingen varme på badeværelset. Sikkert skønt om sommeren.

 

Hotellet havde en god lille café, hvor man kun kunne få tapas. Deres restaurant holdt ferie, mens vi var der. I caféen kunne man også benytte gratis WIFI (trådløst internet). Vi var flere, som sad der hele aftenen, og vi nød den spanske afslappede atmosfære.

 

Heldigvis var der ekstra tæpper på værelset. Jeg frøs om natten, og rart at hylle sig lunt ind på balkonen, når vi skulle ha' "frisk luft".

 

 

SØNDAG 14. FEBRUAR 2010 - Nerja

 

Morgenstunden tilbragte vi på balkonen. Det var overskyet og blæsende, men tørvejr, og ganske langsomt blev det lyst hen ad kl. 8, lidt senere end herhjemme på denne årstid. Vi nød den smukke udsigt og en kop kaffe inden morgenbadet. Havde selv elkedel og Nescafé med. Fra vores balkon kunne vi se ud over byen, Sierra Almijara bjergkæden og havet. Balsam for sjælen at sidde og kigge på. Så vi var først klar til morgenmad kl. 9.30.

 

I caféen var der mini-morgenbuffet, dvs. ikke så mange valgmuligheder. Toast, sprøde (hårde) boller, ost, skinke og spegepølse, tomat, marmelader, kolde spejlæg, frugt og juice. Men rigeligt til at blive mætte.

 

Balcon de Europa i Nerja

Balcon de Europa i Nerja

 

 

Cueva de Nerja

 

 

Offentlig adgang i gult område

 

 

Sala de los Fantasmas

 

 

Midt i Nerja ligger Balcon de Europa med en panoramisk restaurant og en fantastisk udsigt. Lige i nærheden er der P-kælder, og promenaden har et væld af fortovscaféer, barer og hoteller. I dette område ligger kirken El Salvador også, opført i traditionel barok-mudejar stil. Oprindelig blev der i 1487 bygget en fæstning på dette sted. Til minde om dette står der nu to gamle kanoner på toppen af klipperne og en statue af kong Alfonso d. 12., som besøgte Nerja efter jordskælvet i 1884 og navngav Balcon de Europa.

 

Det blæste meget, var rigtig koldt. Og ubeskrivelig smukt i alle retninger. Op og ned langs kysten. Bjergene inde i landet. Et sted jeg gerne vil tilbringe mere tid en varm sommerdag!

 

Drypstenshulerne i Nerja (Cueva de Nerja)

For 5 millioner siden fik utallige vanddryp indflydelse på klipperne og stenene og skabte drypstenshulerne, hvor der for 30.000 år siden levede fortidsmennesker (Cro-Magnon). De sidste 3.000 år har der sandsynligvis ikke boet mennesker i hulerne.

 

Ved en tilfældighed blev hulerne opdaget i 1959 af nogle drenge fra Maro. De var på flagermusjagt og sad ved en brønd, hvor de ved solnedgang kunne se flagermusene flyve ud. Drengene var nysgerrige og klemte sig ned gennem en smal åbning. Længere inde fandt de hulerne, hvor der lå skeletter og lerkrukker. Herefter tog huleforskere, arkæologer og geologer over.

 

Selve drypstenshulen er 4832 m lang med en højde op til 70 m. Turister har dog kun adgang til de lavere gallerier, som har trapper, gangstier og belysning. Hulerne er tørre året rundt og har en konstant temperatur på ca. 20 grader. Er åbne fra 10-14 og igen fra 16-18.30 (om sommeren til kl. 20)

 

Der er ingen guide, man går selv rundt i eget tempo. Undervejs er der opstillet informationstavler. Vi brugte en times tid i hulerne. Prisen var 8 Euro pr. voksen, og det var tilladt at fotografere uden blitz. Vagterne rundt omkring påtalte, hvis nogen blitzede, men man blev ikke bedt om at slette, bare huske.. "no flash".

 

Seværdigheden er meget kommerciel, både i hulerne (hvor der afholdes koncerter, balletter og flamenco dans med plads til ca. 100 tilskuere) og udenfor hvor der er cafeteria, restaurant og souvenirbutik.

 

Sala del Belén (Betlehemssalen)

Den første sal, man kommer ned til, er Sala del Belén, ca. 75 m bred og 20 m høj. Her er mange imponerende søjler fra gulv til loft.

 

Sala del la Cascade

Den næste sal er Sala del la Cascade. Det er her, der afholdes koncerter, balletter og flamenco dans. I centrum kan man se en kæmpesøjle på over 15 m, og fra loftet hænger der store stalaktitter.

 

Sala de los Fantasmas (Fantomsalen)

Efter scenen kommer man til Fantomsalen. Salen har fået dette navn, fordi mange af drypstenene ligner spøgelser. En tilfældig dynge væltede klipper gør, at salen ender i en flaskehals.

 

Sala de Cataclismo (Syndflodssalen)

Syndflodssalen er en af de mest storslåede grotter i verden. Den er over 100 m lang, 50 m bred og mere end 30 m høj. I midten er der en gigantisk søjle, 32 m høj og 13 x 7 m ved bunden. Den er optaget i Guiness Book of Records som verdens største. For 800.000 år siden flyttede et jordskælv nogle stalaktitter, som nu er hulens gulv. Det laveste punkt i hele grottesystemet.

 

Los Organos (Orglet)

Orglet er et repos, hvor de riflede søjler siges at kunne afgive forskellige musikalske lyde, når man slår på dem. Vi afprøvede det nu ikke. Til sidst kommer man til en bro, som fører over en stor væltet klippe. Den næste passage leder op til de øvre og nyere gallerier, hvor der ikke er offentlig adgang. Her findes bl.a. de ca. 30.000 år gamle hulemalerier.

 

Frokost ved drypstenshulerne

 

Vejen tilbage til udgangen ligger parallelt med vejen ind. Der var rigtig mange besøgende, også dansk-talende. Selv om der er malet pile i gangretningen, kan man godt selv bestemme, hvilken vej man går, højre eller venstre rundt.

 

Frokost med havudsigt

I restauranten var der en udendørs terrasse, hvor man kunne sidde med udsigt over Middelhavet. Vidunderligt panorama og et dejligt sted at holde siesta. Maden var meget velsmagende og spændende. Selv om det blæste lidt, kunne man fint sidde udendørs og nyde solen, som nu tittede frem.

 

Inden vi kørte videre, ville vi ha' kigget på bøger i souvenirbutikken, men der var lukket mellem 14 og 16. Vi kunne godt ha' nået det inden frokosten, men dér ville vi ikke risikere, at restauranten lukkede "for næsen af os".

 

Bjergbyen Frigiliana

Frigiliana

 

Ca. 7 km nord for Nerja ligger den hvide bjergby Frigiliana ved foden af Sierra de Enmedio, som er en sydlig forlængelse af Sierra Almijara bjergkæden. Vi kan varmt anbefale at besøge Frigiliana, som er utrolig smuk og særpræget, og flere gange er blevet kåret som Spaniens smukkeste og mest velbevarede by.

 

Frigiliana består af en gammel maurisk og middelalderlig del og en nyere del, som er tilpasset den oprindelige arkitektoniske stil. I den gamle del er der smalle, stejle og snoede gader. Nogle steder med trapper. 12 mosaikker af kunstneren Pilar Garcia Millan fortæller om landsbyens historie. På det højeste punkt i byen findes resterne af en maurisk fæstning, Lizar.

 

Fra byens udsigtspunkt er der en storslået udsigt ud over bjergene, og kigger man ned, ser man byens stadion. Bygget på den stejle skråning, med kunstigt græs og med høje net rundt om banen.

 

Under Nasride kongedømmet i Granada levede Frigiliana af at dyrke olie, rosiner, figner og silke. Da den katolske konge i 1485 overtog magten, forsøgte han at omvende befolkningen i Frigiliana til kristendommen, men de kristne accepterede dem ikke. Under et oprør i hele kongeriget Granada i 1568 blev over 7000 maurere dræbt. Siden hen organiserede Frigiliana sig politisk, socialt og økonomisk. Indbyggertallet voksede, og trods et stort jordskælv i 1884 og pest i vinmarkerne er Frigiliana i dag en velfungerende by med egne traditioner og vaner.

 

Der spares på autoværn

Fra Frigiliana kan man følge de små bjergveje og køre til Torrox (ligger ved landevejen mellem Malaga og Nerja). En langsom og meget, meget spændende køretur.

 

Panoramaet er fantastisk, vejen rigtig hullet og dårlig. Det med autoværn er noget med 5 m på udsatte steder. Så er det lige om man rammer dér!

 

Undervejs gjorde vi holdt for at nyde dette storslåede landskab. Lagde mærke til at der var tæt befolket på bjergskråningerne.

 

Byen Maro og akvadukten

Maro er en lille by et par km øst for Nerja. Byens rødder går tilbage til den romerske periode, hvilket ruinerne af en gammel romersk by (Detunda) vidner om. Man har bl.a. fundet resterne af en romersk hærvej.

 

I udkanten af byen kom vi forbi en del temmelig store plastik drivhuse. I dette område dyrkes der tomater og halvtropiske frugter som mango og papaya. Området omkring Nerja har også Europas største produktion af avocado.

 

Akvadukten i Maro

 

Sen eftermiddagskaffe i Maro

 

Mellem Nerja og Maro ligger den imponerende akvadukt, El Acueducto del Aguila (Ørnens akvadukt). Den ligger lige ud til landevej N340 og blev bygget i det 19. årh.

 

Akvadukten har fem etager med murstensbuer, og facaden vender ind mod landskabet (den gamle landevej lå på den anden side). Facaden er dekoreret med spidse hesteskobuer, som minder om mudéjarstil (arabisk stil). Øverst ses nogle tempeltårne.

 

Akvadukten blev bygget for at forsyne sukkerfabrikken i San Joaquin (tæt ved Nerja) med vand. Her havde man helt tilbage i det 16. årh. en lang tradition for at dyrke sukkerrør og bygge møller og fabrikker.

 

Vi fandt en dejlig café i Maro, hvor vi kunne parkere lige overfor, sidde udenfor og få en kop kaffe. De andre gæster på caféen var spansk-talende. Vi forstod intet af al deres snakken, men det lignede, at de mødtes for at få en go' snak. En rigtig hyggelig og afslappet stemning.

 

Ved siden af denne café var der en dansk tandlæge. Sjovt nok at lægge mærke til hans danske navn på det store reklameskilt. Erik Gadegaard yder dansk tandpleje til spanske priser. Læs mere på www.dentadanes.com

 

Kysten fra Nerja til Almunecar

Egentlig var denne strækning en del af mandagens tur (på motorvejen). Da vi fandt ud af, at man kunne køre med den gamle landevej langs kysten, besluttede vi os for at udnytte de lyse aftentimer til denne tur.

 

Kystvejen var utrolig smuk med snoede veje og bjergkørsel, op, ned, broer og tunneler. Det ene storslåede panorama efter det andet. Bjergene til den ene side og stejle skrænter ned til Middelhavet. Mange steder kunne man se den parallelle motorvej. Køreturen og landskabet i sig selv var en spændende seværdighed.

 

Det begynder at regne ...

Vi sluttede dagen med aftenhygge i caféen på Los Arcos. Tapas, rødvin og WIFI (trådløst internet). Enormt afslappende, hyggeligt og varmt (de havde tændt en gasovn). Et hotel jeg gerne vil vende tilbage til.

 

Lige bag ved os sad nogle danskere, kunne vi høre. Men snakkede ikke med dem før næste morgen.

 

Inden sengetid skulle vi lige nyde den sidste "friske luft" på vores balkon. Det blev dagens første regndråber. Et ømt syn indhyllet i tæppe og senere gemt under en paraply. Men ih, hvor vi nød det og havde det sjovt.

 

MANDAG 15. FEBRUAR 2010 - Almeria

 

Efter morgenhygge på balkonen og morgenmad kl. 9.30 faldt vi i snak med danskerne fra aftenen før. "Parle vous français", spurgte de, da vi mødte dem uden for vores værelse. "Nej, vi snakker dansk",  svarede jeg. Vidste jo de var danske. Og morede mig lidt over, at min sønderjyske dialekt måske klinger lidt fransk. Eller også havde vi snakket så stille, at de slet ikke havde lagt mærke til, at vi var danske. De havde en lejlighed i Alicante og skulle besøge nogle venner i Marbella og derefter videre til Sevilla. Fortalte at januar måned havde været med strålende vejr. Helt atypisk med det kolde vejr i februar og al den regn. Og så anbefalede de os at besøge Salobrena, en bjergby mellem Nerja og Almeria.

 

Vi så Salobrena fra motorvejen

Salobrena

Vores planer var en tur rundt på borgen Alcazaba i Almeria, så vi nøjedes med at nyde synet af den smukke bjergby Salobrena ved Middelhavet, mens vi kørte forbi på motorvejen.

 

Salobrena siges at være en af Costa del Sol's bedst bevarede hemmeligheder. Her er gode strande og en ægte spansk atmosfære. Den storslåede mauriske borg fra det 10 årh. Det glæder vi os til at opleve næste gang, vi tager til Andalusien. For vi vil rigtig gerne der ned igen.

 

Almeria er verdens største drivhus

Aldrig før har jeg set så mange og så store drivhuse af plastik som mellem Motril og Almeria. Hver eneste plet blev brugt. Så langt øjet rakte var der enorme hvide drivhuse af plastik. Side om side i byerne, på de flade kystområder og på alle bjergskråningerne. Rigtig mange var hårdt medtaget af vejr og vind, så temmelig grimme og faldefærdige ud.

 

Drivhusområdet er på ca. 25.500 hektar. 80 % af arealet udnyttes til at dyrke peberfrugt, tomat og agurk, resten til bl.a. melon, aubergine, squash, pralbønner og vandmeloner. Der produceres ca. 3 mil. tons grøntsager, hvoraf 2/3 bliver eksporteret til Mellem- og Nordeuropa, USA og Rusland fra september-juni. Det svarer til ca. 1,4 mia. Euro om året i afregningspriser. Omkring 1/3 af arbejdskraften kommer udefra, flest fra Marokko, men også en del fra Rumænien, Ecuador og Litauen.

 

Almeria blev grundlagt af maurerne

Alcazaba i baggrunden

Almeria ligger i et bjergrigt ørkenlandskab i det sydøstlige Spanien. Maurerne grundlagde byen i 955 for at styrke kontrollen over Middelhavet, og det arabiske navn var Al-Mariyah, som betyder havets spejl. Dette vidner fæstningen Alcazaba i høj grad om.

 

Ud over at være turistmål er området kendt for indspilning af westernfilm (i Tabernas) og de mange hvide plastik drivhuse. Der dyrkes også appelsiner, druer, bomuld, tobak og oliven i kunstvandede oaser. Ved kysten udvindes der salt, og i bjergene brydes der marmor, jern- og blymalm. Og så er der den kendte fodboldklub UD Almeria.

 

Det subtropiske klima, som påvirkes af varme vinde fra Afrika, gør Almeria til et af Europas tørreste områder med en årlig gennemsnitstemperatur på 19 grader. Ikke det vi oplevede. Imens vi var i Almeria var det 10-12 grader og regnvejr.

 

Alcazaba i Almeria var Spaniens største fæstning

Alcazaba i Almeria er det største fæstningsanlæg, som maurerne byggede i Spanien. Området dækkede over 25.000 m2. Abd-erRahmán III startede byggeriet i 955, og det blev færdigt i det 11. årh. under Hayrán. Efter den kristne erobring i 1489 blev fæstningen reformeret af de katolske konger og Carlos I.

 

Alcazaba består af tre forskellige områder

I det første var der boliger og bade, i sin tid et kompakt område med plads til ca. 20.000. Her fandtes også Saliente Bastionen, La Vela muren og klokken i Santa Maria la Mayor kirken (der blev ringet med klokken, når bønderne i området måtte vande, eller når der var pirater i sigte). I dag er der indrettet haver her. 

 

Det andet område indeholdt paladserne. Los Aljibes (kaliffernes vandcisterner) er det bedst bevarede. Andre seværdigheder er Mudejar kapellet, badene og et typisk muslimsk hjem, som er blevet genopbygget på dets fundamenter. Her lå oprindeligt Almotaçin paladset.

 

I det tredje område findes ruinerne af et slot bygget af Ferdinand og Isabella, da de indtog Almeria i 1489. Interiøret er lagt ud rundt omkring på paradepladsen. Hovedelementerne i dette område er tårnene Keep, Noria del Viento og Pólvora, som i 1989 blev udnævnt som monument af den andalusiske regering.

 

Alcazaba

 

En lækker middag

Alcazaba er åben hele året, undtagen mandage, 25. dec. og 1. januar. Der er gratis adgang med EU pas. Det med mandage havde jeg desværre overset. Vi opgav dog at forsøge næste dag, fordi det stadig øsregnede, og mandag havde vi brugt så mange timer på først af finde P-pladsen (det lykkedes), men indgangen forblev et uløst mysterium.

 

Der holdt mange parkerede biler på den mudrede P-plads, og vi undrede os over, hvor alle de folk gik hen. Fandt aldrig ud af det. Dér stod vi midt i det hele, omgivet af Alcazabas tykke, høje, lange mure til de tre sider, og på den fjerde side slumkvarteret, der også ligger i dette område. En mandag i regnvejr og mudder.

 

Jens så en hel masse eksotiske dyr bag en indhegning, dem nåede jeg ikke at lægge til.

 

Efter en køretur rundt om Alcazaba (slumkvarter med smalle og stejle gader, også tiggere) opgav vi at finde indgangen til Alcazaba og fandt i stedet for en pragtfuld kinesisk restaurant, hvor vi fik alle tiders middag (øst for stadion i Almeria).

 

Udefra lignede det ikke noget særligt, men vi var sultne og kunne parkere lige ved indgangen. I det øjeblik vi trådte indenfor, blev vi mødt af det smukkeste syn, man kan forestille sig. Maden og betjeningen var aldeles super. En kulinarisk oplevelse jeg aldrig glemmer. Dér vil jeg gerne spise igen!

 

Mini Hollywood i Tabernas

Ca. 30 km nord for Almeria mellem Sierra de los Filabres mod nord og Sierra de Alhamilla mod syd-sydøst ligger Tabernas ørkenen, som er et beskyttet vildnis område på over 280 km2. Bjergkæderne isolerer ørkenen fra de fugtige vinde fra Middelhavet, så der falder meget lidt nedbør her. Samtidig er der en årlig gennemsnitstemperatur på 18 grader og op til 3000 solskinstimer.

 

Mini Hollywood i Tabernas

Jorden består overvejende af mergel og sandsten, med meget lidt vegetation. Når det regner er det som regel i form af skybrud, der opretholder luftfugtigheden, og erosioner former det karakteristiske månelignende landskab.

 

Mini Hollywood og Texas Hollywood er to forskellige filmstudier med ca. 3 km's afstand. På grund af ligheder med den nordamerikanske ørken, det nordlige Afrika og den arabiske ørken er der siden 1950'erne indspillet mange film og westerns her, bl.a. A Fistful of Dollars, The Magnificent Seven og The Good, the Bad and the Ugly.

 

Filmstudierne er også turistattraktioner

I Mini Hollywood er der en Western by, hvor man kan opleve bankrøveri, skyderier og can-can. Her er også et filmmuseum, et vognmuseum, hesteudlejning, legeplads, swimmingpool, restaurant, Salon Bar og souvenirbutik.

 

Endvidere er der zoologisk have med fx næsehorn, giraffer, tigre, nordafrikanske gazeller, fugle, frøer og mange forskellige insekter. En del af dyrene kan ses til fods, resten i bil.

 

I Texas Hollywood er der en Western by, et fort, en mexicansk by og en indianerlejr med tipier.

 

For 17 euro kan man se begge attraktioner

Mini Hollywood ligger lige ved landevejen mellem motorvejen og Tabernas og har kun åbent i weekenden om vinteren, og lukket om mandagen i sommerperioden. Det vidste vi godt på forhånd, men vi var kun interesseret i at se området og ørkenen, så det var lige meget. Og 17 euro syntes vi var alt for dyrt.

 

Vejen til Texas Hollywood

Texas Hollywood har åbent hver dag. For at komme hertil skal man køre via et gammelt flodleje på en ujævn, grusvej. Der var temmelig smadret og vådt, da vi kørte dertil, men en spændende køretur, som gav os en fornemmelse af at være midt i ørkenen og westernmiljøet.

 

Lige ved siden af det luksuriøse Citymar Gran Hotel i Almeria var der en P-kælder, hvor man kunne parkere for 16 euro pr. døgn. Eneste mulighed i dette område. Til gengæld var der gratis trådløst internet på hotellet, også på værelserne.

 

Vi fik et dejligt værelse på 4. sal, med balkon og havudsigt. Maden i restauranten var dyr, ikke særlig mange retter at vælge imellem, mest fast food.

 

 

TIRSDAG 16. FEBRUAR 2010 - Granada

 

Morgenmad i Almeria

Fra morgenstunden var det silende regnvejr. Alligevel dejligt at nyde udsigten fra den overdækkede balkon og følge trafikkens gang. Til højre kunne vi se havnen og færge til Marokko.

 

Lige ud for hotellet var der en rundkørsel med 4 vejbaner, i midten et stort og smukt anlæg med flere forskellige springvand, og lidt længere fremme en benzintank. Således kunne vi sidde og planlægge i hvilken bane vi skulle placere os for at komme ind til tanken, når vi skulle videre efter morgenmaden.

 

Inden vi forlod Almeria fandt vi Lidl og fik handlet lidt ind, Nescafé, vand og vin. Vi fulgte herefter motorvejen mod Granada, den fører rundt om Sierra Nevada. Jo længere vi kom mod nordvest, jo bedre blev vejret.

 

Andasol er et soldrevet kraftværk

Parabolske trug

 

 

I nærheden af La Calahorra, 20 km syd for Guadix, var der rigtig mange solfangere. Jens var meget nysgerrig og forlod motorvejen. "Jeg vil se dem", sagde han.

 

Han nød at kigge nærmere på de nyopførte soldrevne kraftværker, hvor solfangerne var opført som parabolske trug. Solar Millennium var de første, som udviklede dette i Europa.

 

Tæt ved hinanden ligger de to kraftværker, Andasol 1 og Andasol 2. De blev taget i brug i 2008 og 2009. Med en elproduktion på omkring 150 GWh om året og et areal på 510.000 m2 (70 fodboldbaner) er det verdens største solenerginalæg. Et tredje i nærheden er nu under udførelse og forventes færdigt om et års tid. Så kan man forsyne op til 200.000 mennesker med solenergi.

 

Hvert kraftanlæg har en el-effekt på 50 MW og opererer med termisk lagring. En fyldt termisk beholder kan fortsætte med at køre turbinerne i ca. 7,5 time, selv om det regner eller solen er gået ned. Varmebeholderne består af to 14 m høje tanke med en diameter på 36 m. Disse indeholder 28500 tons flydende salt.

 

Spanien producerer meget solenergi

Spanien er verdens fjerdestørste producent af solenergi. 80 % eksporteres til Tyskland. I 2009 dækkede solenergien 2,8 % af elforbruget. Spanien er med sine mange solskinstimer et af de mest velegnede europæiske lande til udvikling af solenergi. Den spanske regerings mål er, at 12 % af den primære energi i 2010 kommer fra vedvarende energi, med en installeret produktionskapacitet på 3000 MW fra solenergi.

 

La Calahorra

La Calahorra ved Sierra Nevada

Ved landsbyen La Calahorra for foden af Sierra Nevada ligger et smukt renæssesanceslot, det første der blev bygget i Andalusien. Rodrigo de Mendoza (søn af kardinal Mendoza) lod slottet bygge til sin brud mellem 1509 og 1512, på ruinerne af en maurisk borg, og han brugte italienske arkitekter og håndværkere. Udvendigt minder slottet om en middelalderborg, men tårnene i hjørnerne er runde. Murene er af kvadersten og røde pga. støvet fra Alquife minerne, som ligger lige i nærheden. Slottet er åbent om onsdagen, og i borgen kan man se en renæssancegård i to etager, med trappe og søjler udhugget i Carrara marmor.

 

Huleboligerne i Guadix 

Hulebolig i Guadix

 

Hulebolig i Guadix 

 

Huleboliger i Guadix  

 

Guadix ligger for foden af den nordlige side af Sierra Nevada. Her lå tidligere en maurisk borg, og byen er omgivet af gamle mure. 

 

Katedralen i Guadix har tre arkitektoniske stilarter (gotik, renæssance og barok). Byen er berømt for sin keramik, især de rigt udsmykkede terracotta vaser (Jarra Accittanas), som bruges til gæsternes blomstergaver ved et bryllup.

 

Men det mest interessante er huleboligerne i Barrio Troglodyte (den nordlige del af byen), hvor op mod halvdelen af befolkningen bor. 

 

På hver en bakketop ligger en skinnende hvid facade med en hoveddør og måske et vindue eller to. Rigtig mange hvide skorstene rager tilfældigt op og vidner om en bolig under jorden.

 

Huleboligerne har en temperatur på ca. 20 grader året rundt og er en god løsning på sommerens hedebølger, og de er alt andet end primitive!

 

Gas og vandrør i hulerne er dog forbudt ved lov, så mange har deres køkken og badeværelse yderst (i fri luft) og værelser under jorden.

 

Nogle af huleboligerne er indrettet til udlejning og overnatning. Det kunne have været rigtig sjovt at prøve en overnatning her, men jeg syntes, det var alt for dyrt.

 

De ca. 4000 huleboliger, som er udhugget gennem århundreder, er den største koncentration af beboede huler i Europa.

 

Det hele startede, da de kristne i 1400-tallet fordrev maurerne, som flygtede ud i bjergene, hvor de byggede huler, som de gemte sig i. 

 

Vi fandt en lille cafe ved siden af museet, og her holdt vi siesta og fik vi en dejlig frokost. Igen det dér med at vælge, museum eller frokost. Og uden mad og drikke, dur helten ikke.

 

Fra vores siddeplads kunne man se ud i køkkenet gennem en åbning, og i selve caféen var der ellers kun de lokale, som kom for at få en øl og en snak. Meget hyggeligt at opleve. Og hvor ville jeg ønske, jeg kunne forstå spansk.

 

I lokalet hang der en collage med mange fotografier. Vi spurgte indehaveren, om det var familie. Det var det ikke, men fotos fra en fjernsynsudsendelse om stedet.

 

Sne mellem Guadix og Granada

 

 

Sierra Nevada

Efter en tur rundt i området med huleboligerne fortsatte vi turen mod Granada med en storslået udsigt til Sierra Nevadas sneklædte tinder. Temperaturen faldt helt ned til 6,5 grader, og på en kort strækning var der tilmed sne på markerne.  

 

Sierra Nevada er den snedækkede bjergkæde fra øst til vest mellem Almeria og Granada, og nogle steder når de stejle bjergsider helt ned til Middelhavet (fx ved Almeria). Med toppene Mulhacén (3482 m), Pico del Veleta (3397 m) og Alcazaba (3392 m) er bjergkæden den højeste på den Iberiske halvø. 

 

Da den afrikanske kontinentplade forskød sig nordpå og ind under Europas sydkant, blev bjergkæden dannet. Området oplever jordskælv flere gange om året, fordi denne bevægelse stadig foregår.

 

Costa tropical er det meget milde lokalklima, som skyldes bjergkædens retning og beliggenhed nær ved Middelhavet. Dette klima er velegnet til dyrkning af sydfrugter. Det centrale område i Sierra Nevada blev i 1999 fredet som nationalpark.

 

Alhambra

 

Albaicin

 

Albaicin

 

Albaicin

 

Det lykkedes at vende her

 

Mirador de San Nicolas

 

Granada er en smuk historisk by

Granada har fået sit navn fra granatæblet, som er symbol på frugtbarhed og kærlighed. Derfor kan man ofte se denne frugt i keramik fra byen, som ligger mellem de to højdedrag La Alhambra og Albaicin, som er adskilt af Darro floden. Granada kaldes også for en af de smukkeste byer i Spanien. Byen var maurernes sidste bastion, da Boabdil i 1492 måtte forlade Spanien efter nederlag til Ferdinand og Isabella.

 

Fæstningen og kongeborgen Alhambra, som blev opført mellem 1248 og 1350, er Spaniens mest berømte bygningsværk fra maurertiden og ligger på La Alhambra. I 2008 var vi ganske kort i Granada, rundt på Alhambra og inde og se Nasridernes palads.

Klik her og læs mere.

 

Albaicin er den gamle mauriske bydel

Denne gang ville vi gerne opleve den antikke bydel Albaicin og udsigtspunktet på Placeta de San Nicolas, hvorfra der er en flot udsigt til Alhambra. 

 

Albaicin blev oprindelig grundlagt af romerne, men det er de smukke arabiske kvarterer fra maurertiden, som i dag kendetegner bydelen. De meget smalle, snoede og brostensbelagte gader med originale, små mauriske huse og lukkede haver gav os følelsen af en helt speciel atmosfære.

 

Historikerne er ikke helt sikre på, hvorfra navnet Albaicin kommer. En del af dem hælder til den logiske forklaring, at navnet opstod, da de kristne i det 13. årh. fordrev maurerne i byen Baeza i det nordlige Andalusien. Maurerne flygtede sydpå og slog sig ned udenfor Granadas fæstning. De gav stedet navnet al-bayazzin (et sted for folk fra Baeza).

 

Lidt om moriscos og Carmenes

Under maurerne var Albaicin en labyrint af gyder, og de kristne blev meget forbavsede over de små huse, da de opdagede og overtog byen i det 16. årh. En del maurere flygtede fra Albaicin, og de kristne ville nu bruge deres område til at bygge små paladser i. De maurere, som ikke flygtede, blev tvunget til at konvertere til kristendommen, og blev kaldt for moriscos. Det var nemt at hyre dem til at bygge huse i maurisk stil, med lukkede haver fyldt med appelsin- og citrontræer samt et centralt springvand. Denne nye type boliger blev af moriscos kaldt for en karm, det arabiske ord for parcel eller have. Senere blev det til Carmen/Carmenes.

 

Carrera del Darro

Et af mine store ønsker var at komme ind og se de arabiske bade El Bañuelo fra 1000-tallet. Bygningen ligger på Carrera del Darro, en temmelig smal gade langs med Darro floden, hvorfra der også er udsigt op til Alhambra. Nemt nok at finde og køre langsomt forbi, men ikke så enkelt at finde en p-plads. Heller ikke en gade man holder stille i ret længe for at kigge sig omkring. Der er simpelthen alt for smalt, trangt og samtidig meget trafikeret.

 

I første omgang forsøgte vi herefter at finde ud af Albaicin igen, med det resultat at vi kom ind i endnu smallere gader. Til sidst mente Jens ikke, at der var plads til vores bil, selv om der kørte en varevogn foran. "Den er altså noget smallere end vores", sagde han og bakkede for at vende om. Meget plads var der ikke, men buler og skrammer undgik vi heldigvis.

 

Mirador de San Nicolas

Pludselig kom vi tilfældigt forbi et skilt, som viste mod udsigtspunktet på Placeta de San Nicolas, og dér var rigtig mange og gode parkeringsmuligheder. Et super godt og gratis sted at parkere, en kanon udsigt, og en trappe der førte ned til Albaicin-kvarteret. Vi gik en tur heroppe og nød det fantastiske panorama ud over Granada, Alhambra og Albaicin.

 

Overnatning lidt nord for Granada

Hotellet Villa Blanca i Albolete lidt nord for Granada var nemt at finde. Lige ved motorvejen mellem Granada og Jaén.

 

Og noget af en oplevelse, da vi skulle ha' aftensmad dér. På menukortet var der ingen priser, og tjeneren kunne ikke engelsk. En af gæsterne kunne både spansk og engelsk og var vores tolk. Menuen, vi havde kig på, kostede 11 euro.

 

Vi bestilte mad og en flaske rødvin, var spændte på regningen. Den var på 11 euro! Det viste sig, at uanset hvad man bestilte, så var den samlede pris 11 euro. Her erfarede vi, at det ville ha' været rigtig fordelagtigt at kunne forstå og snakke spansk.

 

ONSDAG 17. FEBRUAR 2010 - Jaén

 

Villa Blanca var et ok sted at overnatte, billigt, dejligt værelse, gratis trådløst internet og gratis parkering. Men maden var ikke noget særligt, ikke meget at vælge imellem. Hverken på deres menukort i restauranten eller til morgenmad.

 

Midt på formiddagen fortsatte vi mod Jaén. Mellem Granada og Jaén forandrede landskabet sig. Her var der mange bjergskråninger og marker med oliventræer. Og vejret blev mere og mere overskyet, regn og blæst.

 

"Gågaden" i Jaén

 

 

Lidt om Jaén

Jaén ligger nord for Granada i bakkerne ved Santa Catalina bjergene og er kendt som verdens hovedstad for olivenolie, fordi den største produktion af dette flydende guld (som de selv kalder det) findes her. Der er også mange naturparker og reservater i området, fx Sierra de Cazorla, som er den største naturpark i Andalusien.

 

De største seværdigheder i Jaén er katedralen, de arabiske bade og borgen på Santa Catalina.

 

Vi blev stoppet af politiet i "gågaden"

I Jaén var der skiltet til både borgen og katedralen. Også til en p-kælder i centrum. Vi kørte desværre i den forkerte vejbane, og endte i stedet for i "gågaden" (hvor man ikke må køre).

 

Her blev vi stoppet af politiet, som heldigvis kunne snakke engelsk. De var meget flinke og hjælpsomme, da vi fortalte, at vi skulle have været ned i den p-kælder, vi lige var kørt forbi, men ikke havde nået at svinge til venstre. De sagde, at vi skulle fortsætte lige ud (hvor man ellers ikke måtte køre), og så en runde venstre om, og vi ville komme tilbage til nedkørslen til p-kælderen. Dejligt med hjælp og forståelse. Og deres kørevejledning var ganske korrekt og nem at finde ud af. Rundt i de smalle, ensrettede og trafikerede gader.

 

Lige overfor katedralen lå der en tobaksforretning. Sikke et held, for jeg var ved at løbe tør for cigaretter. Ekspeditricen kiggede en ekstra gang og sagde em>ohhh, da jeg bestilte en hel karton. Men der var ingen misforståelser fra min side, og jeg købte stort ind, mente hun.

 

Katedralen i Jaén

Sagrada Familia

 

Katedralen i Jaén

 

SiSiesta og frokost

 

Udsigten fra borgen

 

Castillo de Santa Catalina

 

Det stormede helt vildt ved korset

 

 

Katedralen blev bygget ovenpå en tidligere moske, og byggeriet varede i flere hundrede år, fra 1570-1802. Derfor kan man se forskellige stilarter, hvor renæssancen er den mest fremtrædende. Andrés de Vandelvira var den vigtigste arkitekt.

 

Katedralen er rektangulær med to tilbygninger. Templet i Tabernaklet i den nordlige facade og sakristiet mod syd. Der er tre skibe adskilt af korintiske søjler med rigt udsmykkede hvælvinger.

 

I gangene er der sytten kapeller med malerier og skulpturer fra det 17. og 18. årh. Koret ligger midt i kirkeskibet. Her er en smuk "Sagrada Familia", dvs. et maleri af en hellig familie (Josef, Maria og Jesusbarnet), malet af Salvador Maella.

 

Det hellige ansigt - Santo Rosto

De lokale (som kaldes jinienses) mener, at Santo Rosto (Det hellige ansigt) er det, som findes i katedralen i Jaén. Man kan se det om fredagen.

 

Legenden fortæller, at en kvinde bar et slør, som hun tog af og brugte til at tørre Jesu tårer bort med, da han blev korsfæstet, og hans aftryk forblev i sløret. Kvinden blev senere kaldt Veronica. Siden hen kom sløret på mirakuløs vis til enten Rom, Paris, Alicante, Cuenca eller Jaén. I disse fem byer mener man, at man er dem, som har det ægte hellige ansigt. 

 

En go', men kold fornøjelse

Det regnede, og det blæste. Det var hundekoldt udenfor. Og lige så koldt inde i kirken. Vi fik ikke så meget tid derinde, besked om at de lukkede kl. 13 (siesta), så vi havde en halv times tid, men det var meget passende. En stor og smuk domkirke, der absolut er værd at besøge.

 

Siesta og bruschetas

I nærheden af katedralen var der mange spise-muligheder. Cafeteria Corinto var både et billigt, lunt og hyggeligt sted at holde siesta. Her fik vi bruschetas, lange sprøde flutes med laks, tun, tomat, ost og ansjos. Smagte dejligt.

 

Efter frokosten havde vi bykortet fremme. Jeg ville gerne se de arabiske bade Baños Arabes, mens vi var i nærheden. Badene er fra 1000-tallet og tilhørte maurerfysten Ali. Men en gåtur på ca. 1 km i strid blæst og regnvejr fristede ikke nok. Så vi valgte at køre en tur op til borgen Castillo de Santa Catalina i i stedet for.

 

Castillo de Santa Catalina

Resterne af borgen ligger på toppen af en 820 m høj klippe, hvorfra der er en storslået udsigt over Jaén. Ad snoede veje kan man køre hele vejen derop. Borgen er nu bygget om til en statslig drevet parador (et hotel), med gode parkeringsmuligheder.

 

Oprindeligt lå her en fæstning, som blev bygget under den mauriske hersker Ibn-al-Ahmar. Da han blev fordrevet til Granada i 1246, overtog den kristne konge Fernando 3. stedet. Herefter byggede man en større borg med enorme fæstningsmure. På vestsiden står det firkantede 30 m høje og ca. 15 m brede tårn Torre del Homenaje, som var det vigtigste tårn i den gamle fæstning. På sydsiden er der lodrette klipper og derfor ingen tårne. På det højeste punkt (mod øst) står der et kors, hvor der er indgraveret et kristent digt af Antonio Almendros Aguilar.

 

Da Napoleon og hans tropper i 1800-tallet besatte Jaén, slog de sig ned på borgen. Her indrettede de bl.a. stalde og hospital. Da de forlod byen, sprængte de borgen, så andre tropper ikke kunne bruge den.

 

En blæsende og våd panoramatur

Da vi kom op til borgen var blæsten taget til, og det regnede rigtig meget. Der var ingen andre turister den dag (selve borgen er lukket om onsdagen). Alligevel mente Jens, at jeg skulle gå en tur rundt og se, hvad der var. Så ville han nyde udsigten fra bilen imens.

 

Det blæste alt, alt for meget til at jeg kunne bruge paraplyen. Derfor bandt jeg mit røde halstørklæde om hovedet, og på med handskerne. Klar til at udforske.

 

Stor var min overraskelse, da det viste sig, at man kunne gå rundt om fæstningen og helt op til korset på toppen. Der var en brolagt sti med gelænder ud mod afgrunden, og trapper når det gik opad. Undervejs det smukkeste panorama, man kan forestille sig.

 

Jo højere op og længere ud på klippen, jeg kom, jo kraftigere blev vindstødene. Faktisk var jeg noget betænkelig ved at vandre alene rundt her. Men jeg havde også en formodning om, at belønningen ville være at kunne se ned til Jaéns katedral. At jeg kunne få et kanont foto af den heroppe fra. Lige før jeg nåede korset, kom der nogen orkanagtige vindstød, og her på toppen var der slet ingen læ. Jeg havde svært ved at holde mig fast i gelænderet og turde ikke tage chancen og forcere de sidste 10 m.

 

Vel nede igen fortalte Jens, at han havde været meget bekymret for mig. Vinden rev og ruskede i bilen, så den gyngede og vuggede voldsomt.

 

Hvor ligger Hotel Triunfo Jaén?

Efter en køretur rundt omkring i Jaéns forskellige kvarterer, besluttede vi, at vi lige så godt kunne tage hen på hotellet Triunfo Jaén. Det regnede og blæste alt for meget, og selv om klokken kun var 15.30, så kunne vi nyde resten af eftermiddagen og aftenen her. Ha' god tid til at planlægge næste dags lange tur til Sevilla.

 

Vi blev hurtigt klar over, at det ville blive svært at finde hotellet, fordi det postnummer (23003), som var angivet, viste "midt i ingenting" på GPS'en. Vi havde kun postnummeret at køre efter (og det viste sig at være forkert). Der var intet gadenavn på booking udskriften, og hjemmefra havde vi uheldigvis ikke udskrevet et kort med kørselsvejledning.

 

Vandfald på vej til La Guardia

 

 

Først endte vi i La Guardia, en smuk bjergby syd for Jaén. Her var det bestemt ikke, selv om GPS'en fortalte, at vi havde nået vores mål. Et øde område med smalle og slidte bjergveje. På vej dertil, lige i udkanten af Jaén, var vejen næsten væk pga. jordskred og oversvømmelse. Jeg havde også en erindring om, at hotellet lå lige udenfor Jaén, mod nord, med udsigt ind over Jaén og Castillo de Santa Catalina.

 

Camilla fra booking.com gav super vejledning

Efter flere timers søgen og køren rundt om Jaén nåede vi igen til vejen mod La Guardia. Vi holdt ind til siden, tændte katastrofeblinket og ringede til booking.com. Imens kørte politiet forbi. Åbenbart almindelig adfærd at holde "midt i det hele" og blokere trafikken, politiet reagerede i hvert fald ikke (selv om vi rigtig gerne ville ha' haft deres hjælp). De øvrige bilister reagerede heller ikke, de holdt pænt bagved og ventede til der var fri passage.

 

Vi fik en rigtig god service og vejledning af den danske Camilla Cronkhite, ansat i serviceteamet hos booking.com. Først ringede hun til hotellet, som heldigvis eksisterede (selv om vores GPS ikke kunne finde et hotel med navnet Triunfo Jaén). Hotellet lå i et helt nyt kvarter uden gadenavne. Ved siden af en Shell tank, i en motorvejssammenfletning (tre motorveje). Et par km nord for Jaén.

 

Camilla søgte på Google Earth og ringede herefter tilbage for at fortælle os om, hvilken vej vi skulle køre, hvilke motorvejsnavne, vi skulle følge. Og så var det bare ligetil! Men det tog os i alt 4 timer at finde hotellet, og vi følte, at i al den tid kunne vi "være nået til Madrid". Og træls med en stor telefonregning for at kunne finde frem.

 

Der mangler korrekte oplysninger om Hotel Triunfo Jaéns beliggenhed

Postnummeret er ikke som angivet 23003, men 23009. Hotellet ligger i et lille nyt kvarter nogle km nord for Jaén, hvor motorvejene N323A, CTRA de Madrid og A316 fletter sammen. Der er en rundkørsel med en Shell tank (San Lucas) og henvisning til area de servicico. Herinde bag ved ligger hotellet gemt.

 

Sikke en fantastisk udsigt, der mødte os

Vi fik et værelse mod syd, udsigt ind over Jaén og borgen, som var oplyst om natten. Fantastisk at sidde og kigge på. Ærgerligt at jeg var alt for træt til at gå hen i restauranten og spise aftensmad. Jens havde energien, men jeg havde udsolgt. Vi havde et æble og en appelsin, og noget rødvin. Så det hyggede vi os med til den storslåede udsigt.

 

TORSDAG 18. FEBRUAR 2010 - Sevilla

 

Udsigten mod øst

 

Udsigten ind over Jaén

 

En flok geder

 

Carmona

 

Carmona, en smuk by

 

En betagende morgenstund, med den smukkeste udsigt, man kan forestille sig. Tørvejr, vindstille, lunt, en kanin på græsset nedenfor, Jaén og borgen, bjergene rundt omkring. Det var et af de øjeblikke, hvor verden står stille, og man bare opsluges af alt det skønne rundt omkring.

 

Hotellets beliggenhed og udsigt var unik. Et sted jeg gerne vil vende tilbage til, og nu kender jeg jo vejen.

 

Under morgenmaden kom jeg til at brænde en flutes af. Der gik ild i den, mens den kørte igennem brødristeren. Tjeneren forklarede mig, at man skulle skære brødene over, ellers var de for tykke og sad fast på varmelegemet.

 

Inden vi fortsatte mod Sevilla, tankede vi på Shell tanken lige ved siden af hotellet. Det var hurtigst at køre med motorvejen nordpå til Bailen, derefter vestpå over Cordoba. En tur på ca. 285 km (3½ time) i det flade lavland med mange industrikvarterer, oliven og græsmarker. En stor og kedelig kontrast til de bjergrige egne. Og så regnede det, igen, igen.

 

Carmona er en interessant by øst for Sevilla

Carmona ligger på en højderyg ca. 40 km øst for Sevilla. Her havde vi planer om at spise frokost og se os omkring. På vej op til byen mødte vi nogen landmænd med en flok geder. De fyldte hele vejen, men det var sjovt at kigge på dem, mens de ganske stille gik forbi.

 

Citadellet i Carmona var den vigtigste fæstning under Pedro af Castilien. Han regerede fra 1350-1369. Ruinerne af Pedros palads (det blev ødelagt af et jordskælv i 1504) er i dag bygget om til en luksuriøs parador, hvorfra der er en fantastisk udsigt over det flade landskab.

 

Ved indgangen til byen ligger en smuk byport, og tårnet på kirken San Pedro er en efterligning af La Giralda i Sevilla. I den historiske gamle bydel er der smalle, snoede gader og bygninger i både maurisk og renæssance stil.

 

Den romerske gravplads

Tæt ved Carmona fandt man i 1881 en stor romersk gravplads, Necrópolis Romana. Et sted vi rigtig gerne vil besøge en dag i tørvejr.

 

De mere end 900 underjordiske familiegravkamre (små nicher til urner) er hugget ud i klippen mellem det 4. og 2. årh. f.Kr. Nogle af de større gravsteder har vestibuler med stenbænke til begravelsesbanketter.

 

Man fandt også et amfiteater og flere gravpladser i nærheden. På det lille museum kan man se nogen af de ting, som de døde fik med i graven, fx statuer, glas og smykker.

 

Carmona havde en stærk position

Under Julius Cæsar (100-44 f.Kr.) havde Carmona den stærkeste position i dette område af Spanien. Byen blev yderligere styrket, da maurerne overtog herredømmet og byggede en mur rundt om Carmona, og paladser inde i byen.

 

I 1247 indtog Ferdinand 3. byen. Han gav Carmona dette slogan: Sicut Lucifer lucet i Aurora, sic in Wandalia Carmona (Som stjernen skinner om morgenen, skinner Carmona i Andalusien).

 

Det endte med frokost på en motorvejscafé

Mens vi kørte rundt i Carmona styrtregnede det. Ikke et vejr vi havde særlig meget lyst til at komme ud i. Blev enige om at køre videre, der kom nok en eller anden motorvejscafé, og det gjorde der.

 

Her fik vi en ret, som lignede noget snask, men kyllingen smagte fantastisk godt. Var krydret og mør, så den smeltede på tungen.

 

Sevillas Katedral og La Giralda

Da vi kom til Sevilla ved 16-tiden, regnede det stadig rigtig meget. På Paseo de Christobal Colon (i nærheden af tyrefægterarenaen) var der en p-kælder Paseo de Colon. Herfra var der ikke ret langt at gå ind til katedralen.

 

Jeg mindedes 2006, da vi var rundt i Sevilla og inde og se katedralen sammen med min søn John (som dengang var guide hos StarTour). Klik her og læs mere om Sevilla 2006.

 

La Giralda i Sevilla

 

 

Hovedindgangen til katedralen var flyttet. Nu skulle man ind ved Columbus's sarkofag. Det forvirrede mig lidt. Vi nåede frem kl. 16.50 og fik at vide, at vi havde godt en halv times tid, de lukkede 17.30.

 

Denne gang ville jeg gerne en tur op i La Giralda, imens Jens så selve domkirken. Der var mange etager at forcere, konstant gik det rundt og opad. På et tidspunkt holdt jeg pause og kiggede på 28. etage-skiltet. Gad vide hvor mange der var? En turist på vej ned læste vist mine tanker, han sagde 34. En anstrengende tur, men alt besværet værd. En kanon udsigt i alle retninger. Bagefter nåede jeg også en tur ind i souvenirbutikken og fik købt en bog om katedralen.

 

Så kom der skybrud i Sevilla

Vejrguderne viste sig nu fra deres værste side. Så vi fandt en fortovscafé nær domkirken, hvor vi kunne sidde udenfor under en markise og nyde en kop kaffe.

I øvrigt den bedste kaffe, jeg nogensinde har smagt.

 

Regnen så ikke ud til at stoppe, og vi ville også gerne hen til vores hotel i Sevilla, hvor vi skulle spise aftensmad. Der var ikke andre muligheder end at "kridte skoene". Og jeg skal love for, at vi blev våde! Trods paraply. Ind imellem stod vi i ly i en tilfældig indgang, mens vi ventede på grønt lys i en fodgængerovergang. På et tidspunkt var der en forretning, som inviterede os indenfor i tørvejr, i stedet for at stå og blive våde.

 

Spansk trafikprop

På vej mod hotellet oplevede vi nok engang spansk trafikprop. Dvs. at spanierne tænder deres katastrofeblink, parkerer i inderste kørebane, låser bilen og går ind for at handle eller spise. Så må alle andre bare vente, til de kan køre udenom. De kører også konsekvent i yderste spor, der er hurtigst, trækker ind til højre i sidste øjeblik, igen trafikpropper.

 

Hoteloplevelser i Sevilla

Det var nemt at finde hotellet Eurostars Isla Cartuja, og sjovt at de som de første og eneste spurgte, om vi ønskede ryger eller ikkeryger værelse. De reklamerede med trådløst internet, også på værelserne, men sandheden var, at så langt var de ikke nået endnu, kun i fællesområderne. Og så var det dyrt at spise på hotellet. Vores aften sluttede vældig travlt og humoristisk med at tørre mine sko med føntørrer på badeværelset. Jeg havde ikke skiftesko med (ville jo købe nye sko i Spanien, men det blev aldrig til noget), og havde ikke forventet så vådt vejr, trods viden om regn.....

 

FREDAG 19. FEBRUAR 2010 - Sevilla

 

Vi vågnede op til en skyfri himmel og 18 grader (om eftermiddagen). Alle tiders vejr. Morgenmaden var super, endelig varme scrambled eggs, dejligt.

 

Barqueta broen i Sevilla

 

Sevillas katedral

 

Real Alcazar set fra La Giralda

 

 

Besluttede at bruge formiddagen til at se borgen og kongeslottet Real Alcazar, som ligger lige overfor Sevillas katedral. Parkere i p-kælderen Paseo de Colon igen.

 

Barqueta broen fra EXPO 92

Undervejs kom vi forbi EXPO 92, og skulle lige til at køre over den 168 m lange Barqueta bro. Her måtte vi holde ind til siden og nyde synet og ta' et foto. Broen blev konstrueret fra 1989-92 for at give adgang til EXPO 92 messen. Designet som en hængebro af ingeniørerne Juan J. Arenas og Marcos J. Pantaléon.

 

Broen er i dag hovedindgangen til Isla Magica forlystelsespark og Sevilla Tecnópolis teknologiske park.

 

En tur rundt om katedralen

Hvor var det dejligt at gå fra p-kælderen og ind til katedralen i solskin og tørvejr. Nyde de smalle gader og gamle bygninger. Selv om vi ikke fulgtes ad hele vejen.

 

Jens ville den korteste vej, og jeg ville en tur rundt om hele katedralen. Og den er STOR! Aftalte at mødes på pladsen mellem katedralen og Real Alcazar, hvor vi nød de smukke omgivelser og det gode vejr.

 

Real Alcazar var imponerende STORT

Borgen og kongeslottet Real Alcazar er ubeskrivelig stor og smuk, både i areal og indhold.

 

Det er den ældste kongelige residens i Europa, og består af mange bygninger fra hver sin periode og med hver sin stilart.

 

Udviklingen gennem 1000 år har resulteret i en harmonisk kombination af muslimske, gotiske, mudejar, renæssance, barokke og romantiske stilarter. Dette gør Real Alcazar til et af de mest bemærkelsesværdige arkitektoniske steder i verden.

 

Man kommer ind gennem Løveporten. Og ud et helt andet sted. Undervejs rundt i Real Alcazar gribes man af det ene storslåede byggeri efter det andet. Hver sin tidsperiode. Uoverskuelig stort, fascinerende og smukt.

 

Det muslimske Alcazar

Under Emir Abdul Rahman 2. byggede maurerne i det 9. årh. et militært fort i Sevilla. Dette blev udvidet med paladser af de efterfølgende kaliffer. Fra denne periode stammer muren rundt om Alcazar og den smukke stukhave Patio del Yeso. En gårdhave med blomsterbede og en reflekterende pool, omgivet af mauriske buer og søjler dekoreret med stuk.

 

Maurerne, som erobrede Spanien i det 8. årh., kaldte deres nyerobrede område for El Andalus, og Cordoba blev både hovedstad og Europas største by. I det 11. årh. opstod der stridigheder, hvorefter kalifatet blev delt i 30 taifas (partistater). Almoraviderne fra Nordafrika angreb området i 1086, men blev herefter fordrevet af Almohaderne fra Marokko, som gjorde Sevilla til hovedstad.

 

Det gotiske palads

Det gotiske Alcazar

I 1254 byggede Alfonso X den Vise (konge i Castilien 1252-1284) sit kongelige gotiske slot på resterne af almohadernes palads. På dette tidspunkt var de kristne begyndt at overtage styret, og Alfonso X ville symbolisere denne triumf ved at bygge i gotisk stil.

 

Mudejar Alcazar

Da de kristne i det 14. årh. erobrede Sevilla, blev Real Alcazar renoveret af Don Pedro (Peter I den Grusomme). Han blev inspireret af mudejar stilen, som blev brugt på Alhambra i Granada, og i 1364 hyrede han mange mauriske kunstnere og håndværkere herfra, men også tømrere fra Toledo og mestre fra Sevillas byggekunst. Næsten alle var muslimer.

 

Sammen skulle de konstruere hans palads i Alcazar. Han nåede dog ikke at nyde sit palads ret meget, fordi han blev snigmyrdet i 1369, i en alder af 34 år. Det var hans halvbror, den senere kong Henrik 2., som med franske lejetroppers hjælp fik ham dræbt i et slag ved Monteil.

 

Hovedkvarteret for handel

 

Venter på betjening

 

Frokost, sol, is, kaffe...

 

Aftensmad i Torremolinos

 

Puerta del Leon (Løveporten) blev hovedindgangen til slottet.

 

Renæssance Alcazar

I det 16. årh. valgte Isabella I af Castilien og Ferdinand II af Aragon Real Alcazar som hovedkontor for handlen med Amerika. De byggede til i 1503 på det sted, hvor Alcazar Bendito af Al-Mutamid i sin tid lå (den muslimske periode). I det 17. årh. forandredes de muslimske haver af italienske arkitekter.

 

Det romantiske Alcazar

Efter at Sevilla i 1717 mistede monopolet på handlen med Amerika, gik der ca. 150 år, inden byen igen oplevede en opblomstring. Efter at jernbanerne kom til, begyndte man at restaurere Real Alcazar. Der blev anlagt engelske haver i romantisk stil.

 

Klik her og se visuel guide til Real Alcazar

 

Siesta i Sevilla

Selv om jeg havde flere planer for dagen, ikke mindst at købe sko i Torremolinos inden lukketid, kunne jeg ikke løsrive mig fra varmen og solen i Sevilla. 18 grader, skyfri himmel, og den ene fortovscafé ved siden af den anden. Det måtte vi bare nyde.

 

Fandt en restaurant med sol og udsigt til domkirken. Fik også drikkevarer og et menukort. Men efter en halv time havde tjeneren konstant ignoreret os og betjent mange andre af de udendørs kunder. Så vi betalte og forlod stedet.

 

Gik hen til den café (på den anden side af domkirken), hvor vi fik "skybruds-kaffe" torsdag aften. Her var der øjeblikkelig betjening og dejlig frokost, udsigt og solskin. Også opsyn med tiggerne, der konstant kom forbi, bl.a. skopudseren. De blev med det samme vist bort af caféens indehaver.

 

Der var oversvømmelse på motorvejen

På motorvejen mellem Sevilla og Malaga, i nærheden af Estepa, gik trafikken pludselig i stå. Trafikuheld eller vejarbejde, var vores gæt. Det viste sig at være oversvømmelse. Man kun lige akkurat køre igennem i yderste spor.

 

Gensyn med Torremolinos og Sol Don Pedro

Vores lange siesta i Sevillas sol og oversvømmelsen på motorvejen gjorde, at vi først nåede til Torremolinos ved 19-tiden. Her skulle vi overnatte på Sol Don Pedro (ligesom i 2008), og vi vidste præcis, hvor vi gerne ville spise aftensmad, nemlig det sted vi sluttede i 2008, tæt på hotellet. Nød en entrecote og alle minderne.

 

LØRDAG 20. FEBRUAR 2010 - Malaga

 

Jeg nyder solen....

Lørdag morgen startede også med dejligt vejr. En fornøjelse med morgenkaffe på balkonen og ordne de sidste ting før hjemturen. Derefter den lækreste morgenmad under hele turen, stort udvalg.

 

Vi skulle aflevere bilen i Malaga lufthavn ved 11-tiden. Nemt at finde, gik meget hurtigt. Flyve 13.20. Havde rigtig god tid i lufthavnen, ikke mindst til at nyde varmen og solen udenfor, efter at vi havde tjekket ind. Rigtig dejligt.

 

Flyet var lidt forsinket, fordi der havde været dårligt vejr i Danmark om morgenen. Der var gået lidt ekstra tid med af-isning. Men piloten sagde, at det var godt flyvevejr, og at vi ville være hjemme til forventet tid. Sådan gik det også.

 

Starten var utrolig smuk, Malaga og Middelhavet, dernæst op over Sierra Nevada fra en næsten skyfri himmel. En fantastisk rolig flyvetur hjem. Og jeg fik læst Fange af Solens Rige færdig.

 

Hjemme igen kl. 18.45, med sne og 0 grader, blev vi modtaget af to af mine sønner med et veldækket bord og aftensmad. En dejlig afslutning på en uges ferieoplevelser.

 

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2010