Lær at skrive en avisartikel med spalter

Forsiden

Tekstbehandling

Artiklens opbygning

Skrivemodeller

Avisens genrer

Vælg et emne

Find et billede

Skriv en kladde

Rediger din tekst

Layout til artiklen

Brug spalter

Rediger din artikel

Logbog

 
Copyright ©

Hvis du fx tegner en tegning, skriver en tekst eller tager et fotografi har du ejendomsretten til det.

Hvis andre vil bruge det, skal de spørge dig om lov.

Det samme gælder for alt det du finder i bøger, blade, aviser eller på internettet.

Der er nogen, der ejer det.

   

Jeg er tilmeldt Copydan, Tekst & Node.

Det betyder, at hver gang du downloader mit materiale til undervisningsbrug og husker at rapportere til Copydan, så falder der lidt af til mig, uden at det koster noget for dig.


Vælg et emne og kom godt i gang

Din avisartikel skal være en nyhedshistorie, enten et referat eller en reportage

Det betyder, at du skal vælge imellem disse to:

  • Et referat af noget, som er sket, hvor du ikke var med

  • En reportage om noget, du selv har oplevet

Uanset hvad du vælger, skal du huske, at dit emne skal være væsentligt for andre, aktuelt, noget mange kan identificere sig med, handle om en uløst konflikt, være en sensation eller en positiv hverdagshistorie.

Hvis du vælger et referat, skal du nu gøre følgende:

1. Find ud af, hvad der er sket, som kunne være interessant for andre at læse en artikel om

2. Skaf oplysninger ved at spørge dem der var med til det, du vil skrive om

3. Brug de 5 hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan) til at få alle de nødvendige svar, og skriv dem ned

Hvis du vælger en reportage, skal du nu gøre følgende:

1. Tænk over, hvad du har oplevet, som kunne være interessant for andre at læse en artikel om

2. Tænk over, hvilke oplysninger du vil formidle, du er hovedvidnet i din artikel

3. Svar selv på de 5 hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan), og skriv svarene ned

 



Nyhedskilder

Journalisterne får deres stof fra mange kilder.

De opbygger som regel selv et stort netværk af pålidelige kilder.

Det kan fx være politiet, det offentlige eller sportsklubber.

De kan også bruge telegrambureauer, biblioteket, registre ol.

Journalisterne behøver ikke at opgive deres kilder, men det er strafbart at dække over en forbrydelse.

 

Officielle webadresser, fx statslige og ministerielle sider er ret pålidelige kilder.

 

Nogle kilder skal man passe på med at bruge:

Kilder fra internettet, fx private hjemmesider eller hjemmesider, hvor kilden er svær at identificere.

Kilder hvor der er for meget sammenfald med egne interesser.

Kilder man personligt godt selv kan lide -  det går ud over objektiviteten.



Hanne Thoms, 6070 Christiansfeld - Copyright © August 2005