Forside        Vandreoplevelser        Billedserier        Her er Gendarmstien

ETAPE 11

Kong Christian X's Bro

Kunst på havnepromenaden

Sønderborg Slot

Skydestranden i Sønderborg

Sønderskov

Fiskerhytten

Fredsmaj

Klintinghoved

Vælddam og Trillen

Høruphav



Ved Vikingeklubben i Sønderborg


Kong Christian X Bro


Havnepromenaden


Kunstværk af Claus Nydal


"Myten" af Eiler Madsen


Sønderborg Slot


Mette Nørgaard 1976


Strandpromenaden


Alfabetets sten


Bænk


Mindesten 1945


Sønderskov


Sønderskov


Fiskerhytten


Fredsmaj


Klintinghoved ligger bag pynten


Udsigtspunkt nær Stenholt


Mellem Stenholt og Lambjerglund


Trillen ses i horisonten


Her ender Gendarmstien


OX-EN Steakhouse i Sønderborg

 

Tirsdag d. 14. juli 2015: Sønderborg-Høruphav

 

I dag kom vi i MÅL i Høruphav efter en dejlig etape med masser af mødesteder undervejs. Jeg havde ikke troet, at der på denne etape var så meget skovtur, også syd om Sønderborg på Als-siden.

 

Af Hanne Thoms.

 

 

Naturlegeplads ved Fiskerhytten

 

Sønderborg

 

Kong Christian X Bro

 

Mine forældre er for tiden forhindrede i at deltage, så efter knap to ugers pause besluttede jeg, at Jens og jeg selv ville gennemføre den sidste etape fra Sønderborg til Høruphav. Velvidende at jeg så skulle vandre de godt 10 km alene.

 

En beslutning der gav os rigtig mange fælles oplevelser, for på denne strækning var det muligt at mødes med korte mellemrum. I Sønderskov var det også muligt at køre på Gendarmstien, som var en skovvej.

 

Når jeg mindst ventede det, fik jeg øje på Jens i vores bil, eller han sad på en bænk på ruten. Det gav mig en dejlig og værdifuld følelse af at være på fælles tur, selv om han kørte og jeg gik til næste 'tilfældige' mødested.

 

Gendarmstien går over Kong Christian X's Bro

Dagens vandring startede fra P-pladsen i Sundgade, lige overfor Sønderborg Slot. Efter en kort strækning langs med Als Sund førte en trappe op til Kong Christian X's Bro. Efter broen fortsatte Gendarmstien ned til havnepromenaden og videre til Sønderborg Slot.  

 

Broen blev indviet d. 7. oktober 1930 af Chr. X og var dengang både en vej- og jernbanebro. Da Mommark-banen blev nedlagt i 1962, blev skinnerne herefter kun brugt til godstransport ind til 1998.

 

Den 331 m lange og 12,6 m brede bue- og klapbro afløste en pontonbro fra 1856 og var indtil 1981 den eneste bro over Als Sund.

 

Nu er der ud over de to vejbaner også cykelsti i begge retninger samt fortov på syd-siden. Fra broen er der en fantastisk udsigt over Als Sund.

 

På nordvest-siden ligger Alsion ned til sundet, og længere mod nord kan man se Alssundbroen. På sydsiden er der udsigt til den smukke havnepromenade med fortovscaféer og mange, store lystbåde langs kajen. For enden af havnepromenaden ligger Sønderborg Slot.

 

Der er meget kunst på havnepromenaden

Der er et væld af skulpturer og mindesmærker i Sønderborg, og nogle af dem kommer man direkte forbi på havnepromenaden (Sønder Havnegade). Alligevel er det en fordel at vide lidt på forhånd, ellers kan man sagtens gå forbi uden at lægge mærke til et kunstværk.

 

Der Butt im Griff

 

"Rytterstatue" af Hans Pauli Olsen

 

Margarinefabrikken SOLO er nu boliger

På en mur i Sønder Havnegade var der monteret en informationstavle. Fra 1889-2002 stod Solofabrikken her. Denne virksomhed producerede margarine indtil 1998 og var en vigtig arbejdsplads i Sønderborg. Fabrikken blev revet ned i 2002, hvorefter der blev bygget boliger på stedet. Foran boligen blev der 2014 opstillet et kunstværk af stenhuggeren Claus Nydal (1962-2011).

 

Der Butt im Griff

Denne skulptur forestiller en hånd med en fisk i og er lavet af Günther Grass. Kunstværket blev afsløret d. 29.7. 2004 af kronprins Frederik. Sønderborgs daværende borgmester A. P. Hansen købte skulpturen for næsen af Middelfart Kommune, dog uden at have sikret sig finansieringen før købet. Heldigvis lykkedes det ham at skaffe pengene før afsløringen.

 

Myten om Christian 2.

Skulpturen symboliserer myten om Christian 2., der sad i fangenskab på Sønderborg Slot i 1500 tallet. Det fortælles, at han i kedsomhed gik rundt og rundt om et stenbord og med sin tommelfinger sled en dyb fure heri.

 

Blev skænket af Sydbank Fonden i 2008. Kunstneren forestiller sig, at Chistian. 2. forlod bordet i utide. Myten med rillen i bordets kant opstod pga. Carl Blochs maleri fra 1871, hvor kongen står ved et bord (kan ses på Frederiks-borg Slot). Virkeligheden er, at bordet aldrig har eksisteret før denne skulptur.

 

Ringridning og skulptur

På den store plads foran OX-EN Steakhouse ved Sønderbro er der en skulptur af Hans Pauli Olsen, "Rytterstatue" af bronze og granit. Den blev købt af Ringriderkomiteten og foræret til Sønderborg Kommune i 1998.  På soklen kan man se ringrideren i fuld galop frem mod galgen, og skulpturen forestiller en smuk kvindelig rytter i stille gang, måske på vej til optoget.

 

Sønderborg Slot er et museum i dag

Sønderborg Slot blev grundlagt omkring år 1200 og udviklede sig gennem middelalderen til en af Danmarks stærkeste borge. Under de slesvigske krige i 1800 tallet blev slottet brugt som lazaret. Efter slaget ved Dybbøl i 1864 og tabet af Sønderjylland blev slottet brugt som preussisk kaserne fra 1867-1919.

 

Siden genforeningen i 1920 har den danske stat ejet slottet, som nu er indrettet som museum for Sønderjyllands historie fra 1500 tallet frem til i dag. Her kan man bl.a. se Mette Marie Nørgaards sorte brudekjole fra 1911.

 

Mette Nørgaard i sin sorte brudekjole

Den sorte brudekjole på Sønderborg Slot

Jeg har kendt Mette Nørgaard, som er mine fire børns oldemor (deres farfars mor). Hun døde på plejehjemmet i Bedsted i 1977 i en alder af 96 år, og hendes store ønske var at blive begravet i sin sorte brudekjole, "så Hans kan kende mig, når vi mødes". Men den historie kendte bede-manden ikke, så kjolen blev hængende i skabet.

 

Mette og Hans blev gift i april 1911 og fik hurtigt 3 sønner, den første var dog dødfødt. Da Peter var 1½ år og Claus helt spæd blev Hans trods sin høje alder af 40 år (i 1915) beordret til at deltage i 1. verdenskrig. Han blev ufrivilligt sendt til den russiske front, hvor han blev dræbt d. 24.9. 1915 i nærheden af Smelina. Han blev stedt til den sidste hvile i skovkanten i søengen nord for Meddum sø.

 

Mette stod nu alene tilbage med en gård at passe og de to små drenge, Peter på 2 år og Claus 8 mdr. Hun kom sig aldrig over sorgen og savnet af Hans, men formåede at passe gården og sørge for sine drenges opvækst. Senere overtog den yngste søn Claus gården, det er ham, der er farfar til mine børn.

 

Resten af livet blev det naturligt for Mette at bære sorg. Hun gik altid klædt i sort tøj, både til hverdag og fest.

Til pænt brugte hun altid sin sorte brudekjole, som hun kunne passe helt til sin død. Den var med til at holde fast i mindet om de få lykkelige år, hun havde sammen med Hans før verdenskrigen.

 

Den dag Mette i 1976 kunne have fejret krondiamantbryllup, markerede hun dagen med et besøg på kirkegården i Ravsted. Den fælles mindesten var det eneste jordiske minde hun havde om sin Hans. Og under den sorte frakke bar hun selvfølgelig sin sorte brudekjole.

 

Mindesmærker og kunst på strandpromenaden

Efter Sønderborg Slot fortsætter Gendarmstien langs strandpromenaden, som også har navnet Jens Rabens Sti efter stifteren af Museet på Sønderborg Slot. Her kommer man igen forbi flere forskellige mindesmærker og kunstværker.

 

Mindesten om Hans Norsk

 

Først en mindesten om Genforeningen 15. juni 1920

"Vi er danske, og vi vil vedblive at være danske."

 

Hans Norsk stemte dansk

Derefter en mindesten i forbindelse med begivenhederne i 1848, hvor der natten mellem den 23. og 24. marts blev dannet en midlertidig regering for Hertugdømmerne i Slesvig-Holsten. Den havde til opgave at skrive en fri, demokratisk forfatning og at lede kampen mod Danmark. Nogle dage senere blev Sønderborg opfordret til at anerkende denne midlertidige regering.

 

De dansksindede var i dårligt humør og ønskede at modsætte sig en anerkendelse, selv om både Flensborg, Aabenraa og Haderslev havde godkendt den midlertidige regering. Under et møde den 27. marts erklærede Hans Norsk, at Sønderborg absolut ikke kunne indlade sig på at anerkende den midlertidige regering. Han ville se tiden an, måske kom der hjælp, så man kunne tilbagevise rebellerne, hvis de vovede et angreb. Sagen blev til sidst forelagt for en almindelig borgerforsamling, hvor bølgerne gik højt. Men flertallet sluttede sig til Hans Norsk.

 

Om formiddagen den 28. marts kastede korvetten "Najaden" anker på Sønderborg red, og kaptajnen Dirckinck-Holmfeld ville vide, om Sønderborg ville hejse oprørsfanen eller erklære sig kongetro og lade Dannebrog gå til tops. Efter flere drøftelser mellem de uenige parter i Sønderborg tog Hans Norsk initiativet til at hejse Dannebrog.

 

Hop og hvil bagefter

Ved Strandpromenaden var der en lille legeplads med en masse sten, som havde indgraveret hver sit bogstav. En pige blev guidet af sin mor "hop til ..." - en rigtig god måde at lære alfabetet på. Lidt længere fremme var der en bænk, hvor en ung kvinde havde sat sig godt til rette. Hun var indforstået med at blive fotograferet, og vi fik en lille snak om Gendarmstien.

 

Kaffepause ved lystbådehavnen

Strandpromenaden sluttede ved badeanstalten 'Vikingeklubben'. Her sad Jens på en bænk og nød udsigten og det dejlige vejr. Efter en kort pause fortsatte jeg på Gendarmstien, som nu gik gennem et lille skovområde hen til lystbådehavnen. Her holdt vi kaffepause. Desværre havde jeg glemt at tage kopper med, så det blev til "vand og brød".

 

Skydestranden i Sønderborg

Gendarmstien fortsætter herefter gennem grønne, skovlignende områder, syd om villakvarterer og hvor man ikke kan se stranden. Man kommer forbi den gamle skydebane, et område som under 2. verdenskrig var afspærret for offentligheden, fordi det fungerede som tyskernes militære skydebane.

 

En mindesten fortæller om, at her fandt man mellem den 11. og 14 maj 1945 de nedgravede lig af fem danske modstandsfolk, som tyskerne havde dræbt i 1944-45. Det viste sig, at de fem modstandsfolk var blevet dræbt forskellige steder, og netop fordi skydebanen ikke var tilgængelig for offentligheden, kunne tyskerne ganske uset begrave de døde her. Modstandsfolkene blev herefter begravet i indviet jord i henholdsvis Sønderborg og Haderslev.

 

Sønderskov er en statsskov

Det meste af Sønderskov er en løvskov, som siden genforeningen i 1920 har været en statsskov. Siden middelalderen har skoven dog tilhørt forskellige. Indtil 1559 hørte Sønderskov under kronen. I årene 1559-1662 var ejerne først enkedronning Dorothea (enke efter Chr. 3.), efter hende sønnen Hans, som var hertug på Sønderborg slot. Herefter kom Sønderskov atter under kronen, hvorefter den tilhørte hertugslægten på Augustenborg Slot. Mellem 1852 og 1864 overtog den danske stat skoven, som kom i tysk besiddelse efter 1864.

 

Helshøje er bronzealder-gravhøje

I Sønderskov (ved Stenholthus) findes der en gruppe gravhøje fra bronzealderen (1800-500 f.Kr.), de kaldes Helshøje. Ved en udgravning i 1908 blev der i en af højene fundet både en begravelse fra midten af bronzealderen og en fra den yngre del af bronzealderen. Disse bronzealder-gravhøje ligger placeret højt i terrænet, fordi der ikke var skov her, da de blev bygget. - Hvis man er interesseret i at se Helshøje, kan man tage en afstikker fra Gendarmstien og følge én af de mange stier eller selve vejen op til Stenholthus, hvor der også er en P-plads.

 

Der findes lyng ved kysten i Sønderskov

Det er usædvanligt at finde lyng på denne egn. Men her ved kysten i Sønderskov sker der
en udpining af jorden, fordi blæsten fejer alt væk, der kan danne muld og give næring. På denne jord trives lyngen, der er særlig smuk, når den blomstrer i august måned

 

Der er jorddiger inde i skoven
Der er diger både langs skovbrynene og inde i selve skoven. Digerne inde i skoven er ældst og er hegn mellem arealer med forskellig anvendelse. Nogle arealer blev afgræsset, andre blev brugt til f.eks. høslet eller til gærdselsskov. I forbindelse med udskiftningen i løbet af 1700-årene blev digerne bygget omkring skoven, fordi skoven herefter skulle anvendes til produktion af gavntræ og brænde.

 

Fiskerhytten var et yndet traktørsted indtil 1963

Gendarmstien fører lige forbi Fiskerhytten, som ligger meget idyllisk ud til vandet. Dette sted var et yndet udflugtssted for både sønderborgere og sønderjyder. Der var udskænkning både i det fri og i et stort træskur med åben veranda. Det var skovløberen, der havde beværtningen som bierhverv. Efter 1920 var det ikke tilladt at drive restaurant i forbindelse med statsskovbrug. Dette resulterede i, at det halve Sønderborg med borgmesteren i spidsen søgte om få dispensation, som de fik. Pavillonen nedbrændte i 1963 og dermed ophørte bevillingen også.

 

Når kong Frederik 9. var på jagt i Sønderskov, fik han gerne frokost i pavillonen ved Fiskerhytten.

 

Tæt ved Fiskerhytten lå der et væltet træ i strandkanten. Her klatrede tre børn rundt på træstammen. Alle tiders naturlegeplads, tænkte jeg.

 

Fredsmaj
Ordet maj betyder eng, og i området lige efter fiskerhytten var der tidligere en eng. I 1960 stoppede skovdistriktet dog med at vedligeholde slusen for at skabe det vådområde, som
findes i dag.

 

Når man følger Gendarmstien går man langs kanten af Fredsmaj, men det hele er så tilgroet, at man stort set ikke kan se dette unikke vådområde.

 

Klintinghoved er ca. 25 mill. år gammel

Gendarmstien fortsætter gennem Sønderskov, og man kommer forbi klinten Klintinghoved, den ses dog bedst fra Fiskerhytten. Her har man fundet en flage af glimmerholdigt, havaflejret ler fra den yngste del af Oligocæn eller ældste del af Miocæn, det er perioderne for ca. 25 mill. år siden.

 

Geologen Hilmar Ødum fortalte i 1932 de to skoleelever Otto og Theodor Sorgenfrei, at der var fundet spændende fossiler i leret på Klintinghoved. Drengene begyndte nu at søge systematisk og fandt i løbet af de næste år mange smukke fossiler. Theodors interesse var vakt, og han begyndte at studere geologi. I 1940 offentliggjorde han sit arbejde, hvor han beskrev 63 arter af bløddyr og en ny krabbeart. Han tegnede selv de fundne arter.

 

Som følge af havets erosion forsvandt flagen med forsteninger i 1940, men flagen fortsætter under strandbreddens sand og sten. Det betyder, at der ved lavvande stadig skulle være muligt at finde fossiler her. I 1980'erne er der indsamlet en del materiale, så den kendte fauna er nu på over 100 forskellige arter.

 

Udsigtspunkt nær Stenholt

 

Service i Lambjerglund

 

 

I den tyske tid blev Klintinghoved kaldt for Walkürefelsen (Valkyrieklippen). I den nordiske mytologi var valkyrierne kvindelige magter, der var knyttet til Odin samt krig og død.

 

Udsigtspunkt i udkanten af Sønderskov

Mellem Klintinghoved og Stenholt var der et fantastisk udsigtspunkt, hvor vi mødtes tilfældigt. Her holdt Jens parkeret og sad på en bænk og nød udsigten. Man kunne køre hertil med Gendarmstien, som på dette sted var en rimelig bred skovvej. 

 

Langs med kysten var der på dette sted også en smal og humplet sti. Den blev flittigt brugt af flere mountainbikere, som havde fuld fart på. De snakkede om at være lidt forsigtige, for længere fremme var der skredet lidt af skrænten.

 

Egentlig var jeg mættet med indtryk og oplevelser, men kunne lige så godt gå de sidste ca. 3 km af Gendarmstien. Så vi aftalte at mødes ved vejs ende på lystbådehavnen i Høruphav. Eneste bekymring undervejs var, at min mobil var ved at løbe tør for strøm, så jeg tog ikke så mange fotos, som jeg ellers ville ha' gjort.

 

Som en gave fra himlen holdt Jens parkeret i Lambjerglund, det ligger midt imellem Stenholt og Høruphav. Nu kunne jeg få mobilen ladet op, inden turen fortsatte.

 

Vælddam og Trillen

Lige før Høruphav ligger naturområdet Trillen. Oprindeligt var det øerne Store og Lille Trille, men pga. sandaflejringer er de med tiden blevet landfaste. Således blev den forunderlige sø Vælddam skabt i midten, og den er nu et vådområde med et meget rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle ind og fylde søen med saltvand. Derfor er Vælddam meget salt, og bevoksningen består af planter, der kan tåle det salte vand.

 

Trillen set fra Høruphav

 

Høruphav

Der har boet stenalderfolk på Trillen. Selv om bopladsen nu er nedbrudt af havet, er der fundet mange levn, bl.a. dolke, flækkeredskaber, skrabere og potteskår med ornamenter.

 

På Trillen står seks karakteristiske østrigske fyrretræer, som er over 100 år gamle. Engang  var der syv, hvorfor de blev kaldt "De syv søstre".

 

Trillen er et EF-fuglebeskyttelsesområde og fredet som vildtreservat. Man vil gerne sikre den nødvendige fred for de mange fugle i Vælddam og sørge for, at sandtangen fortsat er tilgængelig for publikum.

 

Gendarmstien ender i Høruphav

Gendarmstien slutter ved lystbådehavnen i Høruphav. Men i sin tid patruljerede gendarmerne ikke kun på de 74 km, der nu er afmærket fra Padborg til Høruphav. På Als gik ruten videre rundt om Kegnæs og over til Kettingskov. I Jylland var der ligeledes opsyn fra Padborg til Tønder.

 

Det oprindelige Høruphav er i dag vokset sammen med nabolandsbyen Kirke Hørup. Tidligere var Høruphav en lille fiskerby, og byen har bevaret nogle smalle, krogede stræder med små huse. Området var et yndet udflugtssted for borgerne i Sønderborg, og de kaldte stedet for "perlen på Als".

 

Når man står på molen på lystbådehavnen og kigger ind mod kysten, ligner det til forveksling en af sydens perler. Der er meget smukt med huse, som ligger op ad en skråning. 

 

Efter en dejlig og oplevelsesrig tur sluttede vi med aftensmad på OX-EN Steakhouse i Sønderborg.

 

Vandreoplevelser

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2015