Forside        Vandreoplevelser        Billedserier        Her er Gendarmstien

ETAPE 3

Abrahams kilde

Skomagerhus

Kobbermølle Industrimuseum



Bro over Krusåen


Åbjerg skov


Træet overfor "kigger på kilden"


Skomagerhus grænseovergang


Ved Krusåens udmunding


Flagermus-skoven


Kobbermølle


Kobbermølle


Kobbermølle Industrimuseum


Krusåen i Kobbermølle


Else Larsens kobberkedel



En kedelfører sælger kobberting


Skønt gensyn

 

Onsdag d. 6. maj 2015: Kruså-Kobbermølle

 

Efter den korte, men meget idylliske gåtur gennem skoven og langs med Flensborg fjord var dagens absolutte højdepunkt et besøg hos min tidligere kollega, som nu bor lige overfor museet i Kobbermølle.

 

Af Hanne Thoms.

 

Turen i dag startede på P-pladsen ved Madeskovvej i Kruså. Her findes også offentlige toiletter, som i øvrigt er meget velholdte og rene.

 

Planen var, at jeg skulle gå de ca. 2,5 km med Gendarmstien til Kobbermølle, hvor Jens og mig så skulle mødes ved Skomagerhus. Derefter ville vi besøge Industrimuseet i Kobbermølle og slutte denne etape med et i forvejen aftalt visit hos min tidligere kollega, som bor 'An der Krusau' lige overfor museet.

 

Gendarmstien er et naturskønt område

 

Gendarmstien mod Kobbermølle

 

Abrahams kilde

Jeg oplevede igen, at enhver strækning af Gendarmstien er balsam for sjælen. At gå helt alene gennem skovens dybe, stille ro, at lytte til de små vandløbs rislen og at nyde de lysegrønne, nyudsprungne bøgetræer og de mange smukke grøftekanter fyldt med forårsblomster, giver mig ikke kun en værdifuld indre ro og glæde, men også masser af kraft og livsenergi.

 

I starten fulgte Gendarmstien Madeskovvej, for så at dreje til venstre ved Krusåen, som også danner grænse på dette sted. Herefter går stien gennem Åbjerg skov, indtil man kommer ned til Flensborg fjord.

 

Abrahams kilde har helbredende egenskaber

Abrahams kilde ligger ca. ½ km fra P-pladsen på Madeskovvej. Der er ikke sat noget informationsskilt op på dette sted. Til gengæld er der placeret en bænk foran et sjovt træ, og med udsigt til kildeområdet. Kigger man godt efter, kan man se, at vandet pibler op fra jorden.

 

Det siges, at kildevandet havde en helbredende virkning. Samtidig fortælles, at Ansgars disciple opførte et kapel på dette sted omkring år 1000. Ikke noget man kan se spor af i dag.

 

Legenden fortæller også, at Frederik d. 7. drak af kilde-vandet under et besøg i Kobbermølle midt i 1800-tallet.

 

Der hørte et specielt ritual til for at kildevandet virkede helbredende. Man skulle drikke vandet tidligt om morgenen, mens man kiggede på solen. Når bægeret var tømt, skulle man kaste det bagud, så det gik i stykker.

 

 

Dambroen ved Skomagerhus

 

Skomagerhus grænseovergang

 

 

Her er en af Europas mindste grænseovergange

Skomagerhus er en af grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland, og de to lande er på dette sted forbundet med en bro. Inden broen blev bygget, blev man sejlet over i en robåd.

 

Denne grænseovergang blev oprettet i 1920 og måtte kun bruges af et begrænset antal borgere med særlig tilladelse, og derfor skulle man ha' et legitimationskort for at kunne krydse grænsen her.

 

Den særlige tilladelse blev givet til lokale tyske skov-arbejdere, som arbejdede i skoven på den danske side af grænsen, et skovområde der i mange år hørte under Flensborg. Embedsmænd og borgere fra Flensborg, som havde sommerhus i Kollund fik også lov til at passere grænsen her. Efter 1930 måtte børn fra fjordens nordside også benytte grænseovergangen, hvis de gik i skole i Flensborg.

 

Fra 2. verdenskrig og frem til 1954 var grænseovergangen ved Skomagerhus helt lukket. Fra 1954 og indtil Schengen-samarbejdet i 2001 var grænseovergangen åben for al trafik i sommerhalvåret: ondag-lørdag fra kl. 13-22 og søndage fra kl. 8-22. I dag kan man når som helst passere til fods eller på cykel.

 

I 1912 byggede man en dæmning ved Krusåens udløb i Kobbermølle Bugt. Kollund Skov var et yndet udflugtsmål for borgerne i Flensborg, og derfor havde man planer om at opføre et villakvarter her ved Krusåen. Da 'Skomagerhus' var færdigt, var der ikke råd til at bygge flere huse.

 

Oprindelig var 'Skomagerhus' et lille hus med stråtag. Her boede en skomager, som tjente en ekstra skilling som færgemand. Dengang var der et større åbent stykke med vand, hvor Krusåen løber ud i fjorden. Nu er der dæmning på begge sider af Dambroen. 

 

Det røde murstenshus, man i dag kan se på dette sted, blev opført til politiets paskontrol. Det afløste en træbygning, hvor gendarmerne indtil 1969 havde fast vagt og politiet kom, når grænseovergangen var åben.

 

Fra Skomagerhus er der en fantastisk udsigt over Flensborg fjord, og tilmed er her også en bænk, hvor man kan sidde og suge alle indtrykkene til sig i eget tempo.

 

På stien ind til Kobbermølle kommer man forbi 'Fledermauswald' (Flagermus-skoven), og dette område bliver også støttet og beskyttet af det europæiske netværk Natura 2000.  

 

 

Kobbermølle Industrimuseum

 

Vandmøllen er stadig i brug

 

Det vandhjulsdrevne hammerværk

 

 

 

 

Kobbermølle Industrimuseum

Kobbermølle er en tysk landsby i Harrislee kommune og ligger lige syd for Kruså tæt på Flensborg Fjord, hvor Krusåen har sit udløb. Her grundlagde Chr. 4. i 1600-tallet et vandhjulsdrevet hammerværk til metalforarbejdning. Industrianlægget Crusauer Kupfer- und Messingfabrik voksede og gav navn til landsbyen Kobbermølle.

 

Siden juli 2014 har der været museum i tre af fabrikkens renoverede haller. Her kan man se den regionale industrihistorie om kobber- og messingværket. Overfor museet ligger arbejderboligkvarteret, som er et af de ældste i Nordeuropa. Et kvarter der med sine gule huse til forveksling ligner Københavns Nyboder.

 

I museumshallen kan man se rigtig mange forskellige kobberting, som er udstillet i glasmontre. Der er også informations-plancher, et foredragsområde og mulighed for at sætte sig godt til rette og se en lang film om forarbejdning af kobber, fra råstof til den færdige vare.

 

I turbinehuset er værkstedet med de to esser, metalforarbejdende maskiner og tilgang til vandhjulet. I den gamle maskinhal kan man se den fredede 700 HK dampmaskine fra 1933, dampmaskinesamlingen og det rekonstruerede hammerværk.

 

Det private 'Kobbermølle Museum' blev oprettet i 1997 af den tidligere skoleinspektør på Kobbermølle skole Bodo Daetz og hans kone Gisela. Museet havde til huse i portnerhuset, som ligger overfor det nuværende industrimuseum og gamle kobberværk. I 2002 flyttede museet over i 'Tårnhuset'. Siden 1960'erne samlede grundlæggerne alt af historisk værdi for fabrikkens og landsbyens historie. 

 

Det er meningen, at en udstilling om Kobbermølles byggehistorie og levevilkår fremover skal vises både i det gamle tårnhus (som var det første direktørhus, opført i slutningen af 1600-tallet) og i en endnu ældre arbejderbolig.

 

Åbningstider og priser

Fra maj-oktober 2015 har museet åbent onsdag-søndag fra kl. 13-17. Fra november 2015-april 2016 hver lørdag og søndag fra kl. 13-17. Prisen for voksne er 40 kr. eller 5 €, skoleelever 15 kr. eller 2 €. Man kan kontakte museet og høre om, hvornår de har guidede rundvisninger. Ikke noget vi gjorde, men blev anbefalet mens vi var der.

 

Kobbermøllens historie

I ca. 1602 grundlagde Chr. 4. Kobbermøllen ved Krusåen, og fabrikken var en betydningsfuld kobber- og messingfabrik, indtil den gik konkurs i 1962. Navnet 'Kupfer Muhl' dukker første gang op i et dokument fra 1637.

 

Chr. 4. havde brug for kobber og messing som tagbelægning til sine mange byggeprojekter samt til flådens mange nye skibe. I Kobbermølle var beliggenheden optimal. Krusåen løber gennem en tunneldal, hvor mange kildevæld munder ud i åen og giver den rigelig med vandkraft.

 

Helt indtil sidst i 1800-tallet kunne man sejle på Krusåen, som munder ud i Flensborg fjord. Dengang var Flensborg Danmarks næststørste havn, og råvarerne kunne således fragtes direkte til møllen. Endvidere leverede bøgeskove, tørvemoser og lerjordene ved Krusåen energi og byggematerialer.

 

På Kobbermøllen blev der også produceret husholdningsredskaber, fx 'flensborgpanden', lysestager, gruekedler, glødeskåle, mortere, dørslag, rivejern, fade, kander, låg, buddingforme, kasseroller, vandkedler, strygejern, pander, bageforme og tekander.

 

 

Flensborg fjord

Man fik råkobber fra Røros i Norge

I det 17. og 18. årh. kom metallerne fra Chr' 4.'s kobbermine i det norske Rørosværk. Dengang var Norge en del af det danske kongerige. Kobbermalmen blev udsmeltet, og råkobberet blev støbt i skive- eller baneforme. Disse tunge metaller transporterede man herefter over land til Trondheim. Der blev råkobberet læsset på handelsskibe, der sejlede til Flensborg, hvor man læssede om til mindre skibe, der kunne sejle direkte op til Kobbermølle ad Krusåen.

 

Kedelførerne solgte kobbervarerne

Kobber- og messingvarerne, som fremstilledes på værkstederne i Kobbermølle, blev distribueret i hertugdømmet Slesvig af omvandrende handelsmænd, såkaldte kedelførere.

 

De blev også kaldt ’Brabanter’, da de udelukkende kom fra den hollandske landsby Luyksgestel i Nordbraband. De havde fået handelsrettigheder i det danske kongerige af Chr. 4.

 

Disse kedelførere var i et broderskab organiseret med faste regler. Det gjorde dem til en pålidelig partner for kobbermøllen. Fra værkstedet blev de forsynet med kobber- og messingvarer, som de solgte i fastlagte områder. Samtidig indsamlede de beskadigede varer, der herefter blev brugt som råstof i smelteovnene.

 

For en sikkerheds skyld blev brugsartiklerne fra Kobbermølle markeret og stemplet, så kedelførerne ikke kunne sælge billigere varer fra andre kilder. I tillæg modtog de omvandrende kedelførere handelsbreve, der berettigede dem til at sælge og indsamle kobber- og messingvarer.

 

Kedelførerne var hårde konkurrenter for de lokale kobbersmede. Til beskyttelse af de fastboende forhandlere trådte en lov mod dørsalg af kobbervarer i kraft i 1865. Kedelførerne forsøgte uden held at skifte til handel med isenkram, så i 1890 opløste broderskabet sig selv.

 

 

Skønt gensyn

Privatbesøg i nabolaget

Min tidligere kollega Bjørn er flyttet til Kobbermølle og bor lige overfor museet, så det var skønt at kunne aflægge ham og hans familie et visit. Selv om det er 10 år siden, jeg sidst har set ham, gik snakken som var det i går, vi sidst havde samvær.

 

På en lejrskoletur til Bornholm i 2005 mødtes vi tilfældigvis på færgen fra Ystad til Rønne og skulle bo på samme pension i Sandvig-Allinge. Dengang syntes jeg også, at det var kanont at møde ham.

 

Vandreoplevelser     Næste etape 

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2015