Forside        Vandreoplevelser        Billedserier        Her er Gendarmstien

ETAPE 5

Sønderhav-Rønshoved

Munkemølle

Knudsmade

Teglværksrester

Benniksgaard

Helligsø

Dalsgård Fyr



Gendarmstien


Gendarmstien


Gendarmstien


Mindesten for Margrethe 1.


Munkemølle bugt


Knudsmade strandeng


Teglstensbelagt Gendarmsti


Teglværksruiner


Høffelbjerg er 22 m højt


Store, smukke marker


Helligsø


Vi er ventet ved Sandager


Sandager


Gendarmstien ved Dalsgaard Fyr


Gendarmstien ved Dalsgård

 

Fredag d. 15. maj 2015: Sønderhav-Dalsgård

 

På det meste af denne strækning bevæger man sig langs med stranden med en vidunderlig udsigt ud over Flensborg Fjord. En tur der giver anledning til mange 'stop' for at nyde den varierede og smukke natur. Også interessant at kigge på sejlernes aktiviteter i fjorden.  

 

Af Hanne Thoms.

 

 

Gendarmstien ved Sønderhav

 

Okseøerne

 

 

Ved Rønshoved

Igen i dag havde vi inviteret mine forældre og Jens' mor med på turen, som startede i Sønderhav ved Annies Kiosk og sluttede i Dalsgård dér hvor Gendarmstien forlader stranden.

 

Jens' mor deltog i vandringen de første 1½ km fra Sønderhav, hvorefter hun var med i ledsagerbilen sammen med Jens og min far. De fandt senere en dejlig P-plads ved Sandager Strand, hvor de kunne drikke den medbragte kaffe, snakke og nyde udsigten, mens min mor og jeg udforskede Gendarmstien og seværdigheder undervejs langs ruten.

 

Den første del af turen foregik i slentrende tempo og var især præget af de mange sommerhuse og villaer, hvor Gendarmstien lå mellem husene og stranden.

 

Der var en livlig sejlads ved Okseøerne, som tog sig forskelligt ud efterhånden som vi fjernede os fra dem. En strækning som fik os til at falde i staver konstant.

 

Herefter blev Gendarmstien mere til en natursti fyldt med de smukkeste grøftekanter, som især fik Jens' mor til at stoppe op og beundre de mange forskellige forårsblomster og mindes alverdens dejlige oplevelser.

 

På parkeringspladsen lidt før Rønshoved ville Jens' mor gerne med i bilen, som ventede ca. ½ km længere fremme.

 

Det var herligt at kunne forene behovet for at gå eller køre, for med mobilkontakt var det nemt at ændre planer og mødes et andet sted end aftalt. Så efter kort ventetid blev Jens' mor hentet af vores 'ledsagerbil', og min mor og jeg fortsatte vandringen i et noget højere tempo.

 

I Rønshoved gik Gendarmstien gennem landsbyen og forbi Rønshoved Højskole, som blev grundlagt i 1921 af Åge Møller. Derefter var det op ad bakke ad en asfalteret vej, indtil vi kom til stien gennem skoven mod Munkemølle.

 

Margrethe 1.s mindesten ved Munkemølle

Ved Munkemølle blev der d. 28. oktober 2012 indviet en mindesten for dronning Margrethe 1., som selv kaldte sig for Margrete Valdemarsdatter. Hun døde af pest d. 28. oktober 1412.

 

Gendarmstien går lige forbi mindestenen i Munkemølle, hvor der fra middelalderen og indtil 1945 lå en vandmølle, som blev drevet af munkene fra Ryd kloster. Det lå ca. 75 m nord for Lyksborg Slot (dansk) eller Glücksburg Slot (tysk). Her på Munkemølle malede de deres korn.

 

Da dronning Margrethe 1.'s skib i 1412 var på vej hjem fra Flensborg og ankrede op i Munkemøllebugten, kunne munkene bringe forplejning til majestæten, og Benniksgård Gods kunne levere mælk til hende.

 

Margrethe 1. var datter af Valdemar Atterdag, dronning af Norge, rigsforstander i Danmark og grundlægger af Kalmarunionen. I efteråret 1412 var hun til fredsforhandlinger i Flensborg, hvor hun havde held til at bemægtige sig Flensborg fra de holstenske grever. Derfor blev hun hyldet af de mange danskere i Flensborg.

 

Flensborg var dog ramt af pesten, og Margrethe 1. blev smittet. Hun døde d. 28. oktober 1412, men de historiske kilder er ikke helt enige om, hvor hun døde. Døde hun ombord på sit skib i Munkemøllebugten eller døde hun på Lille Okseø?

 

En af fortællingerne beretter, at Margrethe 1.s skib lagde til ved Okseøerne, fordi hun var blevet syg på vej hjem fra fredsforhandlingerne i Flensborg. En af sønnerne fra det nærliggende gods Benniksgård løb ned til stranden, da han så skibene på fjorden. Han roede over til Lille Okseø i sin lille robåd. En matros advarede ham om, at der var pest ombord. Men da drengen tilbød sin hjælp, bad matrosen ham om at skaffe mælk til dronningen, som nu lå syg på Lille Okseø. Drengen hentede mælk og sejlede det over til Lille Okseø. På tilbagevejen flængede et lyn himlen over øen, og en voldsom storm brød løs. Næste dag var dronningen død.

 

Margrethe 1. blev begravet på Lille Okseø, men senere blev hendes jordiske rester genbegravet i Sorø Klosterkirke for endelig i 1413 at blive begravet i Roskilde Domkirke, som den første kongelige. Her står hendes sarkofag nu midt i koret.

 

Knudsmade er en strandeng

Ind imellem bliver Knudsmade strandeng oversvømmet i vinterhalvåret. Derfor kan her kun vokse planter, som kan tåle salt. Knudsmade er en flad, meget lille halvø, som igennem de sidste 50 år er blevet noget mindre, fordi storme og højvande har taget flere meter af kysten.

 

På yderspidsen af Knudsmade lå der i starten af 1700-tallet et lille teglværk. Her fremstillede man munkesten, som blev brændt i en ovn, der var udgravet i kløften. Ved lavvande er det muligt at se afsatserne efter lerudgravning. De færdige sten blev lastet i småskibe og sejlet videre til større fragtskibe.

 

 

Stranden er fyldt med teglsten

 

Teglværksruiner

 

Teglværksrester ved Stranderød

Fra Gendarmstien langs Stranderød bugten ser man straks de mange rester af teglsten, som ligger og flyder i strand-kanten. Her er både gule, røde og brune murstensbrokker, nogle slebet runde i kanterne af bølgerne. Alle disse tegl-sten er kasserede sten, som ganske enkelt blev smidt ned på stranden, hvis de ikke var perfekte.

 

Ved Stranderød og Brændstoft kan man se ruiner af tidligere teglværker inde på marken, og på denne stræk-ning er et stykke af Gendarmstien belagt med teglsten.

 

Fra middelalderen og helt op til vor tid har Egernsund egnen været knudepunkt for teglværksindustrien i Nord-europa. Det var munke, der bragte teglbrændingen og murerhåndværket til Danmark. De byggede klostre og kirker i nærheden af de steder, hvor de kunne finde en masse ler. Et sådant sted var Egernsund og omegn.

 

Indtil midten af 1900-tallet foregik lergravning og fremstilling af stenene i hånden. I løbet af en arbejdsdag kunne en teglværksarbejder håndstryge op til 6.000 sten. Teglværkerne var dog ofte kun i drift fra april til oktober, fordi man ikke kunne grave ler, når der var frost.

 

At være teglværksarbejder var både hårdt og fyldt med farer. Man kunne styrte ned i lergravene, brænde sig på ovnene, drukne under lastning af et skib eller blive klemt fast, når de tunge læs skulle flyttes.

 

Ofte arbejdede hele familien på teglværket. Kvinder og børn hjalp til med at vende stenene under tørringen i det fri. Kvinderne, som var den billigste arbejdskraft, hjalp også med at laste skibene, og de kunne bære op mod 8.000 sten om dagen.

 

Benniksgaard har en spændende historie

Når man vandrer på Gendarmstien langs Stranderød Bugt kan man se de enorme golfarealer, der ligger omkring Høffelbjerg. Bag golfområdet og denne bakke, som kun er 22 m høj, ligger den gamle slægtsgård Benniksgaard, hvis historie går tilbage til 1393. 

 

I dag er der indrettet hotelvirksomhed og konferencecenter i de gamle landbrugsbygninger, og markarealerne er nu omdannet til golfbaner. Sidste nye tiltag er egen gårdbutik.

 

De mange spændende beretninger om Benniksgaard gennem tiden kan du læse mere om her: http://www.benniksgaardhotel.dk/hotel/historie/

 

 

Gennemløbet til Flensborg Fjord

Helligsø er en strandsø ved Sandager

Indtil 1990 blev dette område igennem 50 år drænet og udnyttet som landbrugsjord. De naturlige nedbrydnings-processer fik dog efterhånden jordbunden til at sænke sig 1 m under normal vandstand. Selv om man blev ved med at pumpe vand ud fra området, kunne der kun gro græs.

 

I samarbejde med Sønderjyllands Amt og Gråsten statsskovdistrikt gennemførte man i 1990 et naturgenopretningsprojekt. Pumperne blev slukket, og det 200 m lange dige langs med Gendarmstien blev fjernet. Herefter gravede man et gennemløb til Flensborg Fjord, så saltvandet kunne trænge ind i området.

 

Ved normal vandstand er Helligsø ca. 3 ha stor, men ved højvande kan vandspejlet være over det dobbelte. Vandstanden svinger ca. 35 cm i hver tidevandsperiode, og her udskiftes ca. 2/3 af søens vandmængde. Dette gør, at der altid er både frisk og næringsrigt vand i søen.

 

Saltvandet har også den effekt, at det er med til at bremse væksten af uønsket tagrør. Samtidig udvikles den salttålende strandengsflora. Den oprindelige ferskvands-vegetation findes stadig, fordi der konstant siver grundvand ud fra skråningerne. En række ande- og vadefugle bliver også tiltrukket af saltvandssøen.  

 

Ledsagerbilen fandt et godt ventested

Da vi nåede frem til Sandager, kunne vi se, at 'de kørende' havde fundet et rigtig godt sted at parkere. Her kunne de vente på os vandrere og drikke kaffe med havudsigt. Tilmed gik Gendarmstien lige forbi, så det kunne ikke være bedre.  

 

Min mor og jeg følte dog for at gå lidt længere. Som min mor sagde: "Jeg kunne gå til verdens ende, så dejligt er her". Derfor aftalte vi at mødes ved Dalsgård Fyr. Det kunne vi godt nå inden aftensmadtid.

 

Lige efter p-pladsen i Sandager sad fire mænd på en bænk og med ryggen til os. De to af dem havde en pude at sidde på. På bænken under deres bagdele var et skilt: "Adgang forbudt". De så virkelig ud til at hygge sig i disse herlige, naturskønne omgivelser.

 

Ved Huk kom vi forbi et rensningsanlæg. Det havde jeg ikke forventet på disse kanter, for det lå ret øde uden anden synlig bebyggelse lige i nærheden. Bag rensningsanlægget var der en P-plads, og længere fremme gik Gendarmstien igen ned mod stranden til Dalsgård Fyr, hvis rød-hvide fyrtårn lyste op i landskabet. 

 

 

Dalsgård Fyr

Dalsgård Fyr er Rinkenæs Forfyr

Dalsgård Fyr er et tysk jerntårn fra 1896. I forbindelse med etableringen af Marinestationen i Sønderborg byggede Preussen omkring år 1900 en hel del fyrtårne i dette område. 

 

Dette forfyr i Dalsgård skal sammen med et bagfyr i Rinkenæs lede skibstrafikken forbi Holnæs halvøen.

 

Oprindelig var fyret monteret med linseapparat og spritbrænder, hvilket blev ændret til acetonegasfyr i 1921. Man fjernede det gamle anlæg i 1976 og erstattede det med 2 elektriske lanterner, hvor den ene er reserve.

 

Fyret fungerer både som ledefyr og vinkelfyr. Som vinkelfyr er det specielt, da den røde vinkel mangler. Bagfyret er en 7 m høj gittermast, som ligger ca. 1 km inde i landet ved Rinkenæs.

 

Fra Dalsgård Fyr til den lille landsby Dalsgård er der ca. ½ km, hvor Gendarmstien følger stranden. I starten en kun 20 cm bred sti, som var flankeret af mælkebøtter og en tilstødende rapsmark. Et unikt panorama, selv om det var besværligt at bevæge sig fremad. Det blev dog ikke bedre af, at det næste stykke Gendarmsti foregik på stranden, som var fyldt med sten. Noget tungt at vandre på.

 

Efter en oplevelsesrig eftermiddag sluttede vi med aftensmad på Pizza Planet i Åbenrå. Her var det dejligt igen at mødes i de familiære omgivelser, og ½ grillkylling kan varmt anbefales. 

 

Vandreoplevelser     Næste etape:  

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2015