Forside        Vandreoplevelser        Billedserier        Her er Gendarmstien

ETAPE 7

Broager-Cathrinesminde

Cathrinesminde Teglværk

Teglværksstien

Iller landing

Brunsnæs & seværdigheder

Kejserdom



Har vi det ikke dejligt?


Cathrinesminde Teglværk


Cathrinesminde Teglværk


Arbejderbolig til 3 familier


Æltemøllen


Tørring og milebrænding


Skinnevogn


Cathrinesmindes landingsplads



Teglværksstien


Iller Strand


Brunsnæs Gl. Færgeleje


Strandhjem Brunsnæs


Den tidligere Gendarmbolig


'Klør Fire' i Brunsnæs


Her stod Den Gamle Tjørn


På vej til Kejserdom


Kejserdom

 

Onsdag d. 3. juni 2015: Broager-Brunsnæs

 

Cathrinesminde Teglværksmuseum er bestemt et besøg værd, og i Brunsnæs er der mange seværdigheder. Dog ikke længere 'Den gamle hvidtjørn'. Den overlevede nemlig ikke orkanen i 1999.

 

Af Hanne Thoms.

 

Teglværksruin

 

Broager Vig

Egentlig var vejret ganske dejligt i dag, 14o var tilpas til vandring. Dog blæste det temmelig meget, især langs stranden, og det meste af vejen gik vi i modvind. Derfor føltes den kortere rute som en længere tur, fordi der skulle bruges flere kræfter end hidtil.

 

Lidt syd for Broager fulgte Gendarmstien også Teglværks-stien, hvilket landskabet hist og her bar præg af. Fx kom vi forbi nogle teglværksruiner, der var vokset til med små vordende træer.

 

Broager Vig var fyldt med svaner, og den stærke blæst fik bølgernes skvulp til at give genlyd. Her i det åbne landskab langs med stranden var det svært at snakkes, for vinden tog ordene.

 

I nærheden af Cathrinesminde Teglværksmuseum mødte vi mange skoleelever, som var på vej hjem til Broager efter museumsbesøg. Fire piger var stoppet ud for en mark med heste, og vi benyttede lejligheden til en snak med dem.

 

De fortalte, at det havde været sjovt at se arbejdernes boliger fra sidste århundrede. Se hvordan deres huse var møbleret på forskellige tidspunkter. Men ellers havde historien om tegl ikke deres store interesse. 

 

En stor sten langs Gendarmstien kaldte på min mor. Hun måtte op på den og mærke vindens susen. 

 

Cathrinesminde Teglværk

 

Klar til koncert i den åbne tørrelade

 

Udstilling af byggekonstruktioner

 

Strygebordet

 

Milebrænding

Cathrinesminde Teglværk er nu en kulturinstitution

Langs stranden i Broager Vig lå der i gamle dage 8 tegl-værker. Det eneste, som er bevaret, er Cathrinesminde Teglværk, som var i drift fra 1732-1968. Nu er det restau-reret og indrettet som museum. Fra maj-august er museet åbent fra kl. 10-17, i april og september-oktober fra kl. 10-16. Om mandagen er der lukket. Det koster 50 kr. for personer over 18 år.

 

De mange forskellige bygninger på teglværket er indrettet med forskellige udstillinger. Fx er der udover teglværkernes historie også en fast geologisk udstilling med bl. a. fund fra Stensig Mose.

 

Lokalsamfundet bruger desuden Cathrinesminde Teglværk til forskellige aktiviteter, fx egnsspil, foredrag, koncerter, kunstforeningsudstillinger, husflidstræf, julemarked, skov-børnehave og klubhus for strandjægerne.

 

Vi mødte børn og personale fra børnehaven, i øvrigt tysk-talende børn. Og i aften skulle mandskoret fra Sønderborg optræde kl. 19 i den åbne tørrelade. Scenen var gjort klar, og stole til publikum på plads. I den forbindelse var grillen også tændt, så der kunne tilberedes grillmad og spises inden koncerten. 

 

Der vises også film á ½ time, kl. hel på dansk, kl. halv på tysk. Filmen handler om teglets historie, og fhv. ansatte fortæller om deres erindringer og viser fotografier. Vi blev anbefalet at starte med at se filmen, derefter gå rundt og se, hvad der måtte interessere os. Jeg følte, at området var så stort, at det var overvældende med de mange indtryk. Man kan sagtens bruge flere timer, hvis man vil fordybe sig og se det hele.

 

Mens vi var der, så vi kun to andre besøgende. Men en af de ansatte fortalte, at der kommer 15-20.000 besøgende om året. Især i juni, august og september bliver der arrangeret en del ture hertil.

 

Håndstrøgne sten og milebrænding

Der kommer også mange skoleelever. Som regel er de på museet hele dagen, hvor de får lov til at prøve at fremstille håndlavede teglsten, som man gjorde det i gamle dage.

 

Fra æltemøllen læsses leret på en trillebør og køres herefter via en rampe op på strygebordet. Strygeren slår nu en klump ler ned i en form af træ og stryger det overskydende ler væk med et bræt. De nyformede sten vippes ud på jorden, hvor de skal tørre. For at leret ikke skal hænge i, gøres træformen våd en gang imellem.

 

Milebrænding var en gammel teglbrændingsteknik. Når stenene var tørre, blev de stablet i en kube i et særligt mønster, så der kom fyrhuller, skorstene, varme- og trækkanaler mellem stenene. Kvaliteten var dog meget svingende. I midten af kuben smeltede stenene ofte eller blev skæve, og de yderste blev kun halvbrændte.   

 

Museet stiller kedeldragter til rådighed. Disse bliver godt leret til, og skoleeleverne får så til opgave at vaske dem rene på et gammeldags vaskebræt. De deltager også i madlavning under kyndig vejledning af en voksen. Menuen er gerne skrædderduelse, som var en meget almindelig ret blandt teglværksarbejderne.

 

Teglværket er opkaldt efter en tidligere ejers kone

I 1840'erne havde Cathrinesminde Teglværk ca. 20 ansatte. De fremstillede omkring ½ million mursten og 60.000 tagsten.

 

Dengang hørte der også landbrugsdrift med til teglværket. Da to sønner i 1880 skulle overtage teglværket efter deres far, blev gården udskilt, og teglværket blev opkaldt efter deres mor Cathrine.

 

De første små teglværker langs Broager Vig blev anlagt i middelalderen af bønder. Disse teglværker dækkede det lokale behov og gav bønderne en ekstra indtægt. I den sidste halvdel af 1800-tallet blev teglfremstillingen industrialiseret, og kammerovnen blev skiftet ud med en ringovn.

 

Teglfremstillingen var sæsonarbejde, som foregik i den frostfri periode mellem marts og november. De fleste var lokale arbejdere, men der kom også arbejdere helt fra Sverige og fjernere egne af Tyskland. Ved Iller strand var der omkring år 1900 ca. 100 teglværksarbejdere, som i løbet af en sæson kunne fremstille 4 mill. mursten og 700.000 tagsten.

 

Cathrinesminde havde egen anløbsbro

De færdige teglsten og brændslet til ovnene blev fragtet ad søvejen. Man anlagde såkaldte landingspladser ved kysten, hvor pramme og skuder kunne læsse af og på. Dette foregik med skinnevogne. I 1897 fik Cathrinesminde tilladelse til at bygge en bro på 370 m. Med tiden opstod den mole, vi ser i dag, fordi det lave vand under broen nærmest kysten blev fyldt op med teglskrot. Fra 1930'erne blev tegltransporten gradvist overtaget af lastbiler.

 

Langs teglværksstien ses spor af tidligere teglværker

Gendarmstien langs Iller Strand er nu en almindelig smal, asfalteret vej, hvor man også kan køre i bil fra Cathrinesminde til Brunsnæs. Her er mere trafikeret, end jeg havde forestillet mig, så vi skulle være opmærksomme, fordi vi konstant krydsede vejen for at fordybe os i det, vi kom forbi.

 

Denne strækning på ca. 1½ km kaldes også Teglværksstien. Her findes nemlig spor af tidligere teglværker, fx tilvoksede lergrave, nedbrudte landingspladser og spor efter ovne og æltemøller. Ud for et af de tidligere teglværker er der opstillet en teglskulptur "Eroded Wall" af den franske kunstner Jacques Kaufmann.

 

Undervejs er der med korte mellemrum opsat i alt 8 informationstavler, hvor man kan læse om de teglværker, som lå her. Der er også beskrevet, hvilke spor man kan se. Selv om vi kiggede godt efter, synes jeg ikke, vi lagde mærke til noget specielt andet end marker og Iller Landing. 

 

Iller Landing

Iller Landing

Iller Teglværk, som blev nedlagt i 1936, var endnu større end Cathrinesminde Teglværk. I dag er det eneste spor en forhøjning på marken, hvilket skyldes skrotrester fra nedrivningen.

 

Man kan ikke længere se spor af afskibningsbroen, som har været dobbelt så lang som den tange, der eksisterer i dag. 

 

Brunsnæs har mange seværdigheder 

Brunsnæs er et ældgammelt færgested, som ligger ud til Flensborg Fjord. Herfra sejlede der før i tiden færger til Tyskland, både til Holnæs og til Flensborg. En af vejene ind til Brunsnæs hedder Gl. Færgevej, og den var datidens Europavej mellem København og Tyskland. Man rejste fra København til Fyn, videre til Als, over Alssund til Sundeved, og ned gennem Broagerland til Brunsnæs, hvorfra færgen sejlede til Holnæs. Herfra videre til Munkbrarup, så Missunde ved Slien og derefter sydpå.

 

Gaden 'Klør Fire' i Brunsnæs

Inden vi kom til havnen i Brunsnæs, valgte vi en lille afstikker op ad den meget stejle gade Klør Fire. Her er der nemlig flere forskellige seværdigheder, som vi gerne ville se. Et skilt viser, at gaden er blind, men man kan både gå og køre hele vejen igennem ud til Illervej.

 

Strandhjem er nu et socialpsykiatrisk plejehjem

Strandhjem ligner mest af alt et moderne strandhotel. Dets beliggenhed giver en fantastisk udsigt over Brunsnæs og Flensborg Fjord. Bygningen er fra 1939, og var et privat Hvilehjem indtil 1980. Herefter blev det en selvejende institution, fra 2004 med status som friplejebolig.

 

Strandhjem er et moderne bo-alternativ for 16 voksne sindslidende, der er medicinsk velbehandlede. Der er både kvinder og mænd, som regel over 30-40 år gamle. Alle har egen 1-værelses lejlighed, hvor de har mulighed for at lave mad, hvis de ønsker det. Hver beboer får tilknyttet to kontaktpersoner, og et ophold er ikke nødvendigvis permanent.

 

Her prioriteres det højt, at beboerne medvirker til et positivt fællesskab og får en hverdag med indhold og gode oplevelser ud fra den enkeltes ressourcer og interesser. Derfor tilbydes mange forskellige aktiviteter både på Strandhjem og rundt omkring.

 

En tidligere Gendarmbolig

Fortsætter man forbi Strandhjem, kommer man til den gamle Gendarmbolig på Klør Fire 4. Huset blev opført i 1922-23 som bolig for grænsegendarmerne og havde plads til to familier. I dag er huset en fritidsbolig. Foran husets plankeværk finder man Bedstefars Bænk, hvor man kan sidde og nyde udsigten over Flensborg Fjord.

 

"Æ Feltbjerresti"

'Æ Feltbjerresti'

På toppen af Klør Fire går den lille sti Æ Feltbjerresti ind gennem skoven. Stien er ca. 230 m lang og går i en en bue gennem og rundt om skoven, hvor den igen munder ud på Klør Fire.

 

Bag skoven er der en fantastisk udsigt over Iller Strand. Man kan bl.a. se Sandkulen, som har leveret sand til magring af teglværkernes ler. I dag er Sandkulen en meget primitiv siesta- og overnatningsplads. 

 

Den gamle hvidtjørn er død

Legenden fortæller, at der på Erik af Pommerns tid blev plantet en hvidtjørn på toppen af Klør Fire. Den afløste en anden tjørn, som var plantet i forbindelse med pestdøde dyr. Måske har tjørnen også tjent som sømærke i gamle dage.

 

På Google maps Street View kunne vi hjemmefra se, at der i krydset mellem Klør Fire og Illervej var et skilt, der pegede mod 'Den Gamle Tjørn' - men det skilt var fjernet og tjørnen borte med blæsten. Tilbage var blot et rustent "hjul" med en informationstavle.

 

I gamle dage plantede man gerne en hvidtjørn, hvor der havde været pest. En af de ansatte på Cathrinesminde Teglværksmuseum havde fortalt os, at den gamle tjørn i Brunsnæs væltede i orkanen 1999. Bagefter forsøgte man at stabilisere den, men hun mente ikke, det var lykkedes.

 

Allerede i 1898 var tjørnen i fare for at blive fældet. Dengang skyldtes det behovet for at skabe mere plads til dyrkning af kartofler. Stedets ejer Hans Hansen havde den unge lærer Reinhold Hansen på kost. Da læreren hørte, at træet skulle fældes, fordi der kunne vokse ½ tønde kartofler på lige netop dette sted, valgte han at betale 5 mark, som kartoffelavlen ville ha' kunnet indbringe. Og dermed blev træet bevaret et århundrede mere. I 1923 blev tjørnen desuden fredet af myndighederne.

 

 

'Tegl og Sejl'

"Tegl og Sejl"

Ved Brunsnæs gamle færgeleje er der en skulptur, som kaldes "Tegl og Sejl". Den er lavet i 2003 af Ulla Viotta og symboliserer fortidens samspil mellem teglværker og småskibsfart ved Flensborg Fjord samt nutidens samhørighed over grænsen.

 

Kejserdom var en fiskerbolig

Gendarmstien fortsatte nu langs stranden til Kejserdom. Man mener, at navnet stammer fra en fisker ved navn Kejser, som boede her. Før stormfloden 13.11.1872 lå her tre huse parallelt med kysten. Det yderste hus overlevede stormfloden, og senere blev de to andre nyopført bag ved, ind mod land.  

 

Det blæste virkelig meget på denne strækning, og udsigten til Flensborg Fjord var balsam for sjælen. Det var her, min mor fik en pludselig indskydelse. Hun ville ha' en unik strand-sten med hjem. Fandt noget der lignede et hundehoved.

 

Herefter skulle vi over en mark med køer, som græssede uden interesse for os. Gendarmskiltet fortalte også, at hunde skulle føres i snor. Dette medførte selvfølgelig, at min mor måtte finde en natur-snor til sit sten-hundehoved, inden vi kunne forcere marken.

 

Ved Kejserdom ventede vores trofaste ledsagervogn, og vi besluttede at spise vores medbragte 'Stjerneskud' i Alnor Strandpark. Her vidste vi, der var bord & bænke i læ - og toiletter, og det var også på vejen hjem.

 

Vandreoplevelser     Næste etape

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2015