Forside

Rejseoplevelser

Billedserier

Her var vi

Lørdag 30. juni

På vej til Halkidiki

Hotel Alexander the Great

Aftaler om udflugter

Søndag 1. juli

Petralona grotten

Afitos

Mandag 2. juli

Jeep Safari på Kassandra

Krydderurter

Skovbrande

Retsina

Sct. Pauls kirke

Tirsdag 3. juli

Olynthos

Nea Potidea

Kriopigi

Syd Kassandra

Onsdag 4. juli

Munkerepublikken Athos

Klostrene på vestsiden

Ouranoupoli

Torsdag 5. juli

Thessalonikis historie

Alexander den Store

Galerius' triumfbue

Rotunda

Det hvide Tårn

Agios Demetrius

Arkæologisk museum

Bymuren

Kalithea

Fredag 6. juli

Store badedag

Tsipouro

Lørdag 7. juli

Hjemrejse

Ankomst i Thessaloniki

 

Alexander the Great

 

Alexander the Great

 

Palmer

 

Stranden i Kriopigi

 

Petralona Cave

 

Model af rummet, hvor man fandt fortidskvinden

 

Drypsten i Petralona

 

Drypsten i Petralona

 

Afitos

 

Kirkegården i Afitos

 

Kaktus langs med stranden

 

Vi venter på et ledigt bord på restaurant Oalassa

 

Jeep Safarien kan varmt anbefales

 

Stratos har travlt med at filme

 

Lidt vest for Kriopigi

 

"Gas, gas, gas", råbte Stratos

 

En jeep må trækkes fri

 

Nyplukket oregano

 

Vagttårn

 

Brændte træer ved Haniotis

 

Retsina

 

Sct. Pauls kirke

 

Græsk dans

 

Resterne af St. Nicholas kirke

 

Til ære for fotografen

 

Olynthos

 

Mosaik-gulv

 

Olynthos

 

Potidea kanalen

 

Potidea kanalen

 

Potidea kanalen

 

Stenhus i Kriopigi

 

Syd Kassandra

 

Syd Kassandra

 

Mellem Nea Skioni og Haniotis

 

Sejlturen til Athos

 

Langs Athos

 

Athos er utrolig flot

 

Sct. Anna Skiti og Nea Skiti ligger på disse bjergskråninger

 

Sct. Pauls kloster

 

Dionysiou kloster

 

Simonos Petra kloster

 

Dafni havn

 

Panteleimon kloster

 

Dochiariou kloster

 

Det sidste hus før munkestaten

 

Prosphorius

 

Græsk dans på skibet

 

Thessaloniki

 

Thessaloniki

 

Thessaloniki

 

Bymuren

 

Bymuren

 

Thessaloniki

 

Alexander den Store

 

Thessaloniki

 

Thessaloniki

 

Agios Demetrius

 

Agios Demetrius

 

Agios Demetrius

 

Relieffer på en larnax ved det arkæologiske museum

 

Tårnet Trigoniou

 

Kalithea

 

Kirke i Kalithea

 

Udendørs buffet - og masser af hvepse!

 

Stranden i Kriopigi

 

Tsipouro og solnedgang

 

Tak og farvel for denne gang

 

Lufthavnen i Thessaloniki

 

Air-Berlin

 

Masser af benplads

 

 

Rejseoplevelser i Grækenland

 

Bag hvert et hjørne gemmer der sig noget spændende, så man skal ha' god tid til at fordybe sig i den græske natur, kultur og historie i Halkidiki.

 

Af Hanne Thoms   

 

Græsk vejskilt

 

 

 

 

Halkidiki har det hele

Halkidiki i det nordøstlige Grækenland er et utrolig spændende og smukt område, ikke mindst de tre halvøer Kassandra, Sithonia og Athos. Jeg havde ikke forestillet mig, at dette lille græske hjørne indeholdt en så fascinerende historie og storslået natur. Hvor man mindst ventede det, var der unikke og spændende kulturelle oplevelser. Forenet med sol, varme og de mange, dejlige badestrande gav det følelsen af, at Halkidiki har det hele.

 

Det er en udfordring at finde rundt

I Halkidiki er det svært at se, hvad der gemmer sig bag det næste hjørne. Veje og gader er smalle, landskabet meget kuperet med masser af træer og buske. Vejskiltene er mange steder kun på græsk, andre steder står bynavnene skrevet med vores alfabet nedenunder de græske bogstaver. Bilerne kører tæt og stærkt, og mange steder er der dobbelt optrukne linjer, hvor man ikke må svinge til venstre (krydse vejen). I byerne er der mange ensrettede gader. Man skal være hurtig på aftrækkeren for at finde en parkerings-mulighed.

 

Kassandra-halvøen er mål for græske turister hver weekend

Der er hektisk trafik og lange køer, når grækerne ankommer fredag aften og tager af sted igen søndag eftermiddag eller mandag morgen. En stor del kommer fra Thessaloniki og tilbringer weekenderne ved strandene på Kassandra-halvøen. Umiddelbart er det svært at skelne grækerne fra turister, især påklædningen er meget europæisk.

 

  

LØRDAG 30. JUNI 2007

 

Hjemmefra i mere end god tid

Taget i betragtning at det var skolernes første feriedag, så var det sikkert ganske klogt at køre af sted i god tid. Ikke til at vide hvordan trafikken ville være. Vi nåede dog til Hamborg lufthavn allerede inden kl. 9 og skulle først flyve ved 13-tiden, så der var mere end god tid til check-in, en kop kaffe og kiggen sig omkring.

 

Langtidsparkeringshuset (P9) et par km fra lufthavnen var optaget. I stedet for fik vi en billet til P1 lige ved siden af lufthavnen. Prisen ville være den samme som på P9. Det var dejligt at være i så god tid, at der var plads til det uforudsete, men formiddagen føltes dog alligevel lang.

 

Sidst på eftermiddagen landede vi i Thessaloniki efter en behagelig flyvetur. Varmen og solen strømmede os i møde, en stor kontrast til det regnfulde og kølige danske vejr. Udenfor ventede en bus, som skulle køre os til de forskellige destinationer. Vi var fremme i Kriopigi på Kassandra-halvøen ved 19-tiden (græsk tid).

 

Hotel Alexander the Great

Alexander the Great

 

Vandmeloner som bordpynt

 

Vores værelse lå i bygningen, som ses her til venstre. Fra terrassen var der havudsigt, dvs. buske og træer skyggede lidt for udsigten. Værelset var ganske udmærket, med tilhørende badeværelse, skabsplads, safebox og køleskab. Men sengen var under al kritik. Man kunne mærke fjedrene, og hovedpuderne var lige til at få ondt i nakken af.

 

Hotellet bestod af mange bygninger og lå i et meget kuperet terræn på en skrænt ud til kysten. Fra restauranten var der en kanon flot havudsigt og i det fjerne kunne man se Sithonia indhyllet i dis. En sti og en trappe førte ned til stranden, som man også kunne komme til via udendørs lift.

 

Der var også et lille mini-marked, en taverne og en café, pool og pool-bar samt bar på stranden. Masser af muligheder for at nyde ferielivet.

 

Ved 20-tiden kom John til vores hotel, hvor vi skulle spise aftensmad sammen. Der var stort ta' selv bord, flot pyntet med udskårne vandmeloner. Et væld af salater, tzatziki, dolmades, græske kødretter, frugter og kager. Meget mere end man kunne overkomme og smage.

 

Aftaler om udflugter

Vi var spændte på, hvad der kunne lade sig gøre, for vi ville gerne en tur til drypstenshulen i Petralona, se udgravningerne i den antikke by i Olynthos, sejle langs Athos-halvøen og se klostrene, deltage i Jeep Safari på Kassandra-halvøen, køre rundt på Kassandra og Sithonia, et smut til Thessaloniki, og også gerne opleve turen til Olympos-bjerget med fokus på Alexander den Store. Alt sammen kombineret med tid til at sove længe, slappe af, nyde solen, varmen, stranden og en ouzo. Det siger sig selv, at vi blev nødt til at prioritere, og "det løser sig", var Johns motto, mens vi drøftede og lagde planer.

 

Der var mulighed for at komme med på nogle af Star Tours udflugter. Mandag var der Jeep Safari, hvis vejret tillod det. Det havde regnet temmelig meget før, vi kom, så de små grusveje var oversvømmede enkelte steder. John anbefalede os at leje en bil og selv køre rundt, hvis turen ikke blev til noget. Han kendte et udlejningsfirma og ville gerne formidle kontakten, anbefalede os at reservere en bil til både mandag og tirsdag, så kunne vi altid aflyse den om mandagen, hvis vi ikke fik brug for den. At satse på de lokale busser ville være dumt, for de kørte efter græsk tid (når de var klar), ikke efter køreplanen.

 

Onsdag skulle John guide på Athos-turen, der ville vi gerne med. Torsdag havde Star Tour udflugt til Thessaloniki, men John havde fridag, så vi satsede på at køre dertil sammen med ham og se byen i eget tempo. Turen til Olympos-bjerget med fokus på Alexander den Store var om lørdagen, vores hjemrejsedag, så der kunne vi desværre ikke komme med. 

 

SØNDAG 1. JULI 2007

 

Morgenhygge med havudsigt

 

 

Morgenhygge med havudsigt

Der var en ganske udmærket indendørs morgenbuffet og mulighed for at sætte sig udenfor bagefter med det ekstra krus kaffe, en smøg og så ellers bare nyde havudsigten og det varme klima (i skyggen). Det var ret varmt og fugtigt, en stor omvæltning i forhold til det kølige og regnfyldte vejr i DK.

 

Hotellets minimarked lå mellem restauranten og vores værelse, så vi skulle lige ha' nogen flasker vand med og se, hvad de ellers solgte. Man kunne købe vand, vin og is, alt til hudpleje, et væld af forskellige souvenirs, og så havde de nogen spændende bøger (på græsk, tysk og engelsk). Bøgerne var billige, jeg købte en bog om Halkidiki og Mount Athos og én om de græske guder. Formiddagen tilbragte vi ved stranden, vandet var lunt, men vi var ikke ude at bade, soppede bare lidt og sad derefter i skyggen og nød at slappe af. Skulle lige se det hele lidt an. Købte en portion salat til frokost.

 

Petralona Cave

 

Model af kraniet med stalagmitter

 

 

Rekonstruktion af ansigtet

 

Afitos

 

Afitos

 

 

 

 

 

Petralona Cave

John havde en fridag og bil til rådighed, så vi valgte at køre til Petralona-grotten sammen med ham. Han havde ikke været der før, og Star Tour kører ikke udflugter dertil.

 

Petralona-grotten ligger ved foden af Mount Katsika og blev opdaget i 1959 af nogle landsbybeboere, som ledte efter vand. Grotten er 10.000 m3 og fyldt med fantastiske drypsten. Den blev kaldt "De røde klipper" pga. den røde jord, som farver drypstenene. Der er en ca. 1,5 km lang gang igennem grotten, og en temperatur på 15 grader (så husk trøjen).

 

Fund af menneske-kranie og knogler

I Petralona-grotten fandt man i 1960 et kranie af en 25-35 år gammel kvinde. Hun betegnes som en mellemting mellem Homo erectus og neandertalere. Således havde hun en høj alder i en tid, hvor gennemsnitslevealderen var 18-20 år. Kraniet var dækket af stalagmitter og blev fundet på det varmeste og mest tørre sted i grotten.

 

Samme sted fandt man spredte nåle af ben, som blev brugt til at holde dyreskind fast omkring kroppen. Grotten har været brugt som menneskebolig, da istiden begyndte, for man fandt også jagtredskaber af knogler og sten samt spor af et ildsted.

 

Man har også fundet knogler fra hulebjørne, løver, næsehorn, pantere, hjorte, hyæner, ulve og forskellige gnavere. Mange af disse arter er nu uddøde. 

 

Ved siden af grotten findes et museum, hvor man kan se de forskellige fund, og her er også en model af rummet, hvor man fandt fortids-kvinden.

 

Datering af fundene i grotten

Den ene teori, baseret på målinger af aminosyrer i kraniet, tyder på, at kvinden har levet for 260.000 år siden. Men videnskabsmanden Aris Poulianos har brugt de nyeste metoder til datering, og har fundet ud af, at kvinden i Petralona må ha' levet for 700.000 år siden, fordi sporene fra ildstedet er mellem 700.000 og 1.000.000 år gamle, dvs. det ældste fund på jorden indtil nu.

 

Drypstenene er fantastisk flotte

Drypstenene i grotten har mange forskellige former og farver lige fra det hvidlige til det rødbrune. Nogle steder er de store, andre steder små og sylespidse, bare få cm lange. I "Røddernes Rum" former sten-egens tynde rødder et spind dækket af stalaktitter. De helt små stalaktitter, som ligner regndråber, kalder for "Gylden regn".

 

 

Afitos ligger på Kassandra

John bor i Afitos, og kørte os lidt rundt i de mange smalle og snoede gader. Der var smukke stenhuse, som har givet byen ry for at være den smukkeste på østkysten af Kassandra. Fra Afitos til Proussou er der en 30 km lang kyststrækning med uafbrudt badestrand. Her kan man finde rigtig mange turister.

 

Byen blomstrede i det 17. århundrede, og er nu en travl turistby. I 1821 blev Afitos ødelagt af tyrkere. En genopbygning startede efter 1827. Oprindeligt hed byen Athytos, men fik sit nuværende navn i 1946 efter den antikke by Afitos, som blev grundlagt af halkidikere i det 8. årh. f.Kr.

 

Antikkens Afitos

I det antikke Afitos fandtes helligdomme tilegnet Nymphs, Dionysos og Ammon-Zeus. Under de persiske krige blev beboerne tilbudt at kæmpe på persernes side, fordi de brugte byen som base for den persiske flåde.

 

Senere blev Afitos medlem af det Athenske Forbund og skulle betale en årlig skat på 3 talenter.

 

Under belejringen af Potidea brugte athenerne Afitos som base for deres egne militære operationer. I 348 f. Kr. blev Afitos ødelagt af Philip, men hurtigt genopbygget, hvorefter byen blomstrede i romertiden.

 

 

På torvet i Afitos finder man St. Demetrius kirken, som blev bygget i 1858 formet som en basilika med en kuppel.

 

 

St. Demetrius kirken i Afitos

 

 

Mezedes til deling

 

Kirkegården er utrolig smuk

I udkanten af byen ligger kirkegården, som jeg fandt utrolig fascinerende. Stenkisterne er udsmykket med blomster og fotografier af de afdøde, og i et rum bag ved hver kiste er der rengøringsmidler, stearinlys og olie til lamper. Fra kirkegården er der også en storslået udsigt.

 

Ved stranden er der et bælte med kaktus, og selve strandkanten er fyldt med sten. John kendte et godt sted, hvor vi skulle spise græsk mad og samtidig nyde den smukke udsigt over området. Mens han fandt en parkeringsplads var der lidt tid til at shoppe på torvet.

 

Jeg var også lige et smut inde i kirken, hvor fotografer var ved at stille an. Senere på aftenen, da vi gik tilbage, opdagede vi hvorfor. Der var nemlig barnedåb, og torvet var fyldt med gæster, som fik kage. Vi blev enige om, at det sikkert var et behageligt tidspunkt at feste på, om aftenen er det knap så varmt.

 

Mezedes er en masse små retter til deling

Restaurant Oalassa ligger på en skrænt helt ud til havet, og det var værd at vente på et ledigt bord.

 

Vi fik rigtig mange forskellige retter: Brød, tzatziki, græsk salat, stegte småfisk, små og store blæksprutter, kødboller, riskroketter og fyldte auberginer.

 

Retterne kom lidt ad gangen, og man tager af det, man vil ha' (så længe der er noget). Grækerne bruger ikke at sende maden rundt, fortalte John. Under middagen ringede John til Stratos, som står for Jeep Safarien. Alt var i orden, så vi kunne aflyse udlejningsbilen mandag.

 

MANDAG 2. JULI 2007

 

Vi havde lidt travlt om morgenen. Morgenbuffeten åbnede først kl. 7:30, og senest 8:10 skulle vi stå oppe ved vejen, klar til at blive samlet op af Stratos. Han kom før beregnet, og så gik det ellers stærkt ind ad de små grusveje. Det viste sig, at det var Stratos' søn, som hentede os, og han skulle ud og hente flere deltagere, inden Jeep Safarien kunne begynde. Samlingsstedet var vist nok Kassandria, en by vi gerne ville ha' kigget nærmere på, men det nåede vi aldrig.

 

Jeep Safari

 

Egetræet

 

Jeep Safari

 

Action og spænding

 

Efter lang ventetid var alle til stede, og Stratos kom hen til os: "You are Johns parents", sagde han, og fortalte at vi skulle køre med ham. Det undrede os meget, hvordan han ud af en flok på ca. 30 sådan uden videre kunne udpege os, indtil det gik op for os, at alle de øvrige deltagere var yngre mennesker.

 

Stratos og hans søn kørte i hver sin jeep, de øvrige 6 jeeps blev ført af deltagerne. Der er forskellige regler hos rejseselskaberne. Fx tillader Star Tour ikke, at man er fører på Jeep Safari. Det har noget med sikkerhedsregler at gøre.

 

Ret hurtigt viste det sig, at Stratos fotograferede og filmede endnu mere, end jeg gør. Formålet var at sælge dagens oplevelser på en DVD til 25 Euro. Filmen indeholder desuden baggrundsviden om Kassandra-halvøen.

 

Ved 9-tiden nåede vi en lille lund, hvor der var kort pause. Stratos informerede om dagens rute og fortalte om egetræet på stedet. Det var helt usædvanligt, at to grene var vokset sammen til én gren, som igen delte sig i to.

 

Der var også en lille kirke (dem kunne man i øvrigt finde alle de steder, man mindst ventede det).

 

Vi kørte rundt i skovene mellem Kriopigi og Haniotis, det gik stærkt på de små sandede grusveje. Stratos fulgte ikke samme rute som de andre. Nogle gange kørte han forrest med fuld fart, sådan føltes det i hvert fald. Så stoppede han pludselig, steg ud af jeepen og filmede de andre, når de kørte forbi. Ikke noget med at han så blev bagerst i køen, i stedet for tog han en genvej, somme tider ind over terrænet, gjorde igen holdt og kunne nok engang filme de øvrige, når de kom forbi. Mange gange tænkte jeg: "Hvor kom de nu fra?"

 

Hver gang der var særlige forhold at ta' højde for, fx meget sand, vand at køre i eller på de stejle serpentinerveje, kørte han forbi hele rækken og gav gode råd om hvilket gear, de skulle bruge, hvor langsomt eller hurtigt, de skulle køre.

 

Han havde også tid til lidt action og sjov. Kunne finde på at køre ned ad en stejl skrænt, stoppe midtvejs og mærke stemningen, drille lidt. Det var vildt sjovt at hænge på skrænten med næsen nedad, især når han tog "et par cm" ad gangen. I nærheden af Kalendra var det Stratos' søn, som gav deltagerne en tur på skift, mens Stratos filmede.

 

Sidst på formiddagen nåede vi stranden ved Kalendra (vestspidsen midt på halvøen). Der var afsat tid til at bade. Rigtig mange tog en svømmetur, men vi vidste ikke, at man kunne komme ud at bade på turen, og havde ikke badetøjet med. Ærgerligt! I samme område fik vi frokost og holdt siesta et par timer. Mens vi bestilte mad, kom Stratos rundt med en ouzo til hver. Der var god tid til at nyde den græske mad og gå en tur langs stranden nedenfor tavernen.

 

Der skete ingen uheld på turen, men en enkelt måtte ha' hjælp et par gange. Et af de steder, hvor vejen var oversvømmet pga. regnvejret ugen før, blev de elektriske dele i jeepen våde, da han kørte igennem, og den gik i stå midt i vandet. Stratos var straks på pletten med et tov til at trække ham fri. Jeepen skulle tørre lidt, inden den kunne køre igen. Senere gik den samme jeep i stå op ad serpentinervejen og måtte trækkes i gang.

 

Krydderurter

Stratos havde sans for at vise os alle de små ting i naturen. Han stoppede fx op, da to mænd kom gående med nyplukkede krydderurter, som der vokser mange af ved Middelhavet. Fik et par kviste, som blev sendt rundt i jeepen, så vi kunne lugte til krydderurten, og gætte hvad det var. Ingen var i tvivl, det var frisk oregano.

 

Krydderurter

 

Stratos fortæller om skovbrande

 

Lidt senere stoppede han i en eng, hvor der strømmede en liflig duft ind ad de åbne vinduer. Det var mynte. Hver gang vi kom forbi et sted, hvor der var krydderurter, stoppede han, plukkede et par kviste, så vi kunne se og dufte til dem. Jeg kan desværre ikke huske dem alle, men det var meget interessant at se dem i naturen.

 

Skovbrande på Kassandra

Det er eftertragtet at få en byggegrund på Kassandra. Imidlertid er det ikke tilladt at bygge, hvor der står træer, og lovgivningen siger, at man ikke må fælde træerne for at skaffe sig en byggegrund. Dette er medvirkende til, at der opstår mange skovbrande (påsatte brande). I området findes 3 vagttårne på bjergtoppene, og der er vagt 24 timer i døgnet, så brandene kan opdages og slukkes hurtigt.

 

I august 2006 opstod en skovbrand ved byen Polychrono, og den bredte sig til Haniotis. En del turister på feriehotellerne i området blev midlertidigt evakueret, men der var ingen tilskadekomne ved den voldsomme brand, som hurtigt kom under kontrol. I første omgang tog det kun ½ time at stoppe branden ved Polychrono, men så drejede vinden og branden bredte sig til Haniotis. Det lykkedes dog at standse branden ved en kontrolleret afbrænding af et bredt bælte, som hindrede ilden i at vandre videre.

 

Når man kører rundt i skovene ved Haniotis kan man tydeligt se det afbrændte område. Der er mange afsvedne træer og bare pletter. Man planter ikke nye træer, skoven vokser hurtigere op på naturlig måde, selv om det tager en 10-20 år.

 

Retsina

Retsina er en hvidvin krydret med harpiks, og vi synes, det smager rigtig godt! Siden antikken har grækerne brugt harpiks til at tætne de vinfade og dyrehuder, som vinen blev opbevaret i. Harpiksen virkede også som konserveringsmiddel. Nogen mener, at grækerne har vænnet sig så meget til smagen, at de fortsat tilsætter harpiks.

 

Man skærer først barken af pinjetræet og sætter så en plastpose på til opsamling af harpiksen, som lægger sig nederst i posen og stivner. Øverst i posen er der som regel regnvand, som man hælder væk inden brug. Kun en lille del af den indsamlede harpiks bruges som krydderi i Retsinaen. Resten bruges bl.a. til lim og lak. I løbet af nogle år gendannes barken på træerne.

 

Sct. Pauls kirke

Sct. Pauls kirke

Inde midt i det hele, i nærheden af Kalendra, lå en lille bitte kirke. Kirkeklokken hang i et træ ved siden af kirken. Over indgangen havde svalerne bygget rede, der var to store unger i reden. Hvert år d. 26. april samles landsbyens beboere her. Alle har mad med. Når den ældste kvinde byder præsten et glas vin, starter festen.

 

På billedet tv. kan man se, at træstammen er hvid forneden. Man smører kalk på for at beskytte træerne imod svamp og biller.

 

Græsk dans

Efter aftensmaden på Alexander the Great var der græsk dans. Det foregik på en taverne, og man kunne både sidde og nyde danserne, en kande rødvin og lidt frugt imens. Ind imellem deltog turisterne i fælles-danse. Det var meget smukt at kigge på, en dejlig stemning.

 

TIRSDAG 3. JULI 2007

 

Ruinerne af klostret i Marianà

 

På vej mod Olynthos

 

Olynthos

 

Olynthos

 

Mosaik-gulv

 

Badeværelse med badekar

 

Vi havde lejet en bil og ville først til Olynthos, hvor man kan se udgravningerne af en by fra den klassiske periode. Dernæst ville vi rundt på Kassandra, så meget vi kunne nå, gerne byerne på både øst- og vestsiden, en strøgtur i Kalithea og en tur i vandet. Sithonia var også et stort ønske, men vi var klar over, at det var begrænset, hvad vi kunne nå på én dag, og der skulle også være plads til spontane tiltag.

 

Marianà var en byzantinsk by

Lige inden vi fandt frem til udgravningerne i Olynthos, kom vi forbi nogle ruiner, som jeg fotograferede. Så kunne jeg altid finde ud af, hvad det var, når jeg kom hjem fra ferie. Det viser sig at være yderst interessant, nemlig ruinerne af et kloster og en kirke.

 

Stedet ligger 4 km nord for Olynthos, og her var der engang en byzantinsk by, som hed Marianà. Sidst i 1400-tallet blev stedet afstået til klostret Athonite af Docheiariou. Det er ruinerne af klostrets tårn, man kan se. I nærheden er resterne af en tidlig kristen kirke tilegnet St. Nicholas. 

 

Man skal ha' god tid og masser af vand med

Der var temmelig langt at gå fra indgangen til udgravningerne af det antikke Olynthos, ca. 1,5 km.

En grusvej med flotte buske og træer førte dertil, og undervejs var der flere steder overdækkede bænke, så man kunne få sig et lille hvil om nødvendigt.

 

Det er helt sikkert nødvendigt at ha' masser af vand med på turen, for kiosken findes ved indgangen, hvor der også er et museum. Området er enormt stort, selve byen Olynthos var 1300 m lang.

 

Olynthos var det vigtigste kulturcenter i Halkidiki i den klassiske tid

Området blev beboet 3000-2500 f. Kr. og var en førende byzantinsk by fra det 7. årh. f. Kr. til perserne ødelagde byen i 479 f. Kr., da den kom i halkidikernes hænder.

 

Fra 432 f. Kr. var Olynthos sæde for en alliance imellem 32 byer i Halkidiki, og i et århundrede spillede byen en førende politisk rolle i området, indtil den blev ødelagt af Philip 2. i 348 f. Kr.

 

Der var en bymur rundt om Olynthos, og Olynthios-floden vest for byen gav yderligere beskyttelse. De tre kirkegårde befandt sig udenfor byen. Rester af et byzantinsk tårn er fundet på den sydlige bakke.

 

Den klassiske by lå på den nordlige bakke

Her var gader og alléer konstrueret i et skakternet mønster, som dannede blokke med ti huse i hver. Mellem husene var der en smal stenbelagt passage, som ledte regnvandet væk fra tagene.

 

De fleste af husene havde søjlegange på den nordlige side af den indvendige gårdsplads. Man gik ind i huset enten direkte fra gaden eller den sydlige side af gårdspladsen.

 

I den stenbelagte gårdsplads var der brønde, og vandet blev ført igennem ler eller stenledninger. Søjlegangene var som regel tagbelagte og havde 3 eller 4 kolonner. Herfra kom man ind i 3 eller 4 opholds- og soveværelser.

 

Det mest højtidelige rum i huset havde mosaikgulv og en platform med træbrikse. Dette rum blev brugt som samlingssted for mændene, men var også familiens spisestue. Mosaikkerne i Olynthos er de ældst kendte i den antikke verden.

 

I husene var der også køkken, spisekammer, alrum, badeværelse med ler-badekar og omhyggelig udført kloaksystem (tilsyneladende med septiktank og sivebrønd). Endvidere værksteder og forretninger. Hist og her var husene i to etager.

 

Før perserne var byen på den sydlige bakke

Denne by var bygget, så den passede ind i terrænet, og husene var ikke identiske. Der var lagerrum i kældrene under gaderne og på højdedraget mellem de to bakker.

 

Nea Potidea

Nea Potidea ligger, hvor Kassandra halvøen starter. Her gravede man i 1930 en ny kanal for at tilgodese skibsfarten. Ordet nea betyder ny, og Nea Potidea blev grundlagt i 1922 på samme sted som det antikke Potidea lå. Den antikke by blev grundlagt omkring 600 f. Kr. af korinterne. Den blev bygget på et strategisk vigtigt sted, hvor man kunne kontrollere indsejlingen i Thermaikos golf. Herfra var der direkte adgang til Makedonien.

 

Der er mange turister ved stranden i Nea Potidea

Byen har haft en turbulent historie, og den udviklede sig ret hurtigt. Omkring 550 f. Kr. begyndte byen at fremstille sine egne mønter, hvorefter man var i stand til at bygge et skatkammer ved Apollos helligdom i Delphi. På forsiden af mønterne ser man Poseidon, og  på bagsiden en kvindes ansigt.

 

Efter de persiske krige sluttede byen sig til det athenske forbund. Da athenerne forlangte mere end en fordobling i skat, besluttede Potidea at melde sig ud af forbundet. Det resulterede i to års belejring, hvorefter athenerne indtog byen i 429 f. kr. Indbyggerne blev fordrevet, og byen blev brugt som militærbase under de peloponnesiske krige. Da krigen med athenerne ophørte i 404 f. Kr. vendte indbyggerne tilbage til Potidea.

 

Allerede i 394 f. Kr. kom byen igen i athenske hænder indtil 387 f. Kr.  Efter at ha' været med i forskellige forbund fordrev Philip 2. indbyggerne i 356 f. Kr., og byen kom under makedonsk herredømme.

 

Kong Cassander af Makedonien grundlagde i 316 f. Kr. byen Kassandria på ruinerne af Potidea, hvor flygtninge fra Olynthos og indbyggere fra Potideas omegn bosatte sig. Byen blomstrede i den hellenistiske og romanske periode. Der fortælles, at Demetrius byggede 100 skibe på byens skibsværft, og at byen var en af de få i Makedonien, som slog egne mønter.

 

Goterne forsøgte forgæves at belejre byen i 269 f. Kr., og selv om hunnerne ødelagde byen i 540 e. Kr., blev den genopbygget. I 1400-tallet mistede byen sin betydning, og faldt senere i tyrkiske hænder. 

 

Kriopigi betyder ”kold kilde” på græsk

Midt i den gamle bykerne er der en kilde, som har koldt vand om sommeren og varmt vand om vinteren. Det siges, at man bliver 100 år gammel, hvis man drikker dette vand. Indbyggerne holder sig i overvejende grad til traditionelt landbrug.

 

Taverne Nikos i Kriopigi

 

 

Stranden ved Proussou

 

 

Gederne på Syd Kassandra

 

I Kriopigi vokser fyrretræerne helt ned til stranden, og området er fyldt med hoteller og dejlige badestrande.

 

Langs hovedgaden i Kriopigi ligger der både taverner og supermarkeder, og det var nemt at finde en p-plads lige ud for en taverne. Her bestilte vi græsk salat og musaka. Den græske salat består af tomater, agurker, løg, sorte oliven og feta ost, er enormt velsmagende. Derimod kunne jeg ikke lide musaka, det er alt for fedt. Egentlig behøver man slet ikke andet end salat midt på dagen, men vi ville jo også gerne prøve de forskellige græske retter.

 

Rundt på den sydlige del af Kassandra

Vi fulgte landevejen og kom igennem byerne Polichrono, Haniotis og Pefkohori, et landskab fyldt med træer og "blomstrende" veje, men også et område med rigtig mange hoteller. Ind imellem en kanon udsigt fra plateauerne.

 

Vi ville gerne helt ud på spidsen af Kassandra, men det var svært at finde den rigtige vej dertil. I første omgang endte vi i Prousou. Vi kom helt ned til stranden, en smuk vig med et rigt badeliv. Snakkede om at bade her, men da vi steg ud af bilen lød tekno-tonerne så højt, at vi ikke havde spor lyst.

 

Efter at ha' kørt forkert mange gange i Paliouri lykkedes det os at finde vejen ud til spidsen af Kassandra. Her var enormt smukt, det ene frodige bjerglandskab efter det andet og med asfalterede serpentinerveje. En flok geder var ved at spise af et træ helt ude ved vejen, så vi gjorde holdt for at fotografere.

 

Turen fortsatte tilbage til Paliouri, Agia Paraskevi og videre til Nea Skioni. Her tog vi ind over halvøen til Haniotis. En vej der virkelig kan anbefales at køre. Et fascinerende smukt bjerglandskab med hårnålesving. Jeg ville gerne ha' fotograferet de skarpe sving og dybe kløfter, men vejen var temmelig trafikeret og indbød ikke til parkering de rigtige steder. Ydermere kørte grækerne stærkt (også her), det var med at følge trafikken fremad.

 

På hjemvejen var vi et smut i supermarkedet i Kriopigi, kiggede på Ouzo og Metaxa og rådførte os med købmanden om det bedste produkt. De grækere, vi mødte, kunne både engelsk og tysk til husbehov. Vi købte også en el-kedel, kaffe, brød og pålæg, så vi kunne få morgenmad og kaffe inden turen til Athos, som allerede startede kl. 7. I øvrigt dejligt at kunne lave en kop kaffe resten af ugen, når vi følte for det, i stedet for at skulle finde en café. John kom om aftenen, og ved 20-tiden spiste vi aftensmad på hotellet. Vi havde booket med halvpension, og kunne lige så godt benytte os af det. Eftersom hotel Alexander the Great lå 1,5 km fra Kriopigi var det fint nok ikke at skulle bøvle med kørsel til en taverne inde i byen. På den anden side var hotellets aften-buffet ikke noget at skrive hjem om.

 

 

ONSDAG 4. JULI 2007

 

Dagen hvor John skulle guide på Athos-turen. Jeg glædede mig meget til at se klostrene på Athos og høre om dem. Der var mange nationaliteter med på turen, i Star Tours bus en blanding af finske og danske turister. Derfor var der både en finsk og dansk guide med, og de skiftedes til at fortælle undervejs. Første destination var Ormos Panagias på Sithonia. Herfra skulle vi sejle over til Athos.

 

John havde fortalt os, at det var en god idé at finde en plads i skibets højre side, som ville vende ind mod Athos. Der var både mulighed for at sidde i solen og skyggen, og masser af plads til at gå lidt rundt. Sejlturen var ganske vidunderlig, den friske brise på havet og de disede kyster i det fjerne var balsam for sjælen. Mens vi sejlede langs Athos-halvøen skiftedes den engelske, tyske, danske og finske guide til at fortælle om klostrene.

 

Mount Athos

 

Mount Athos

Athos - det hellige bjerg

Athos-halvøen er den østligste af de tre halvøer i Halkidiki. Den er 50 km lang og 8-10 km bred. Mod syd findes det hellige bjerg Mount Athos, 2033 m højt. Siden 1540 har der været 20 klostre. Der er 17 græske, 1 serbisk, 1 bulgarsk og 1 russisk. Der bor ca. 2000 munke på Mount Athos.

 

I alle klostrene lever munkene i et fællesskab og deltager i klostrets daglige arbejde. Abbeden er leder af klostret hele sit liv. I de små "landsbyer" (skiti) er det lidt forskelligt. Nogle bor som eneboere, andre har et fællesskab. Hver skiti hører ind under et kloster, og hvert kloster har sin egen kirkegård.

 

På Athos bruger man den julianske kalender (den er 13 dage bagefter). På 19 af klostrene bruger man byzantinsk tid, dvs. at solopgang er midnat. Justeringen af urene finder sted hver lørdag. Således var de 3 timer foran denne dag.

 

Hvis man ønsker at besøge det hellige bjerg, skal man søge visum et halvt år i forvejen. Kvinder har ikke adgang. Myten fortæller, at Jomfru Maria engang kom ud i et voldsomt uvejr på en sørejse. Stormen bragte hendes skib ud af kurs, og hun endte på Athos-halvøens østkyst. Her gik hun i land og bad sin søn om at få dette smukke bjerg, så det altid kunne være hellig jord for fromme munkes tilbedelse. I 1060 blev der vedtaget en lov, der for altid forbyder kvinder, dyr af hunkøn, børn, skægløse og eunikker at komme til munkestaten. Loven gælder stadig, men skægløse har nu også adgang.

 

De første kristne kom sandsynligvis til Athos i det 4. årh. På det tidspunkt boede her en masse eneboere. Munken Athanassios Athonitis grundlagde det første kloster "Megisti Lavra" på den sydøstlige side i 963 og forsøgte at forene alle eneboerne i ét fællesskab. Men der var en masse modstand fra mange af eneboerne, som ikke ønskede at leve i et fællesskab. Kejser John Tsimiskis udstedte herefter et typikon (regler for hvordan munkene skulle leve) i 972. Dette typikon kaldes "tragos" (ged), fordi det er skrevet på gedeskind, og det findes stadig på Mount Athos. Denne måde at leve på tiltrak flere munke, og i det 13. årh. var der 300 større eller mindre klostre på Athos.

 

Under korstogene blev mange klostre plyndret, munkene blev forfulgt og solgt som slaver. Til sidst var der kun 300 munke tilbage. De var tvunget til at leve på højdedragene for at beskytte sig. De eksisterende klostre kunne ikke brødføde munkene, som måtte tage vare på sig selv, og på den måde opstod de 20 klostre på bjergtoppene.

 

Sct. Anna Skiti

Den ældste og største skiti på Athos, tilhører Lavra klostret og stammer fra 1700-tallet. De 80 huse er placeret op til 400 m's højde, og her bor ca. 100 munke. Mange af dem er helgenforfattere og billedhuggere.

 

Nea Skiti

Tilhører Sct. Pauls kloster. De 40 huse ligger tættere på vandet, her bor ca. 60 munke, som er ikonmalere og billedhuggere. Blev grundlagt i 1760. Man har fundet mønter og antikke grave på stedet.

 

Sct. Pauls kloster

Sct. Pauls kloster ligger i en kløft, ca. 140 m oppe og ca. 1,5 km fra kysten. Det blev bygget i det 10. årh. En overgang hørte det til Xeropotamou, men i 1360-70 købte to munke det tilbage. I det 14. årh. blev klostret ødelagt af catalanerne, men serberne donerede en genopbygning. 1817-45 restaurerede munkene klostret, og kirkens skib er lavet af marmor. Kapellet har flotte kalkmalerier. I selve klostret bor der ca. 70 munke, mens 70 andre bor rundt omkring på bjerget. I klostrets bibliotek findes 387 manuskripter og 10.000 bøger.

 

Dionysiou kloster

Ligner et fort og ligger i en højde af 80 m. Blev grundlagt af Sct. Dionysos af Korytsa i 1389. Klostret er et af de mest betydningsfulde på Mount Athos, og her bor 75 munke. Efter en brand blev klostret restaureret i 1535. Den berømte kirke i klostret blev bygget samtidigt og har flotte kalkmalerier af Georgi, en berømt maler fra 1600-tallet.

 

Abbed Gabriel fortæller: Mens Athos var besat af tyskerne under 2. verdenskrig, styrtede et tysk fly ned på det sydlige Mount Athos. Efter et stykke tid kom en tysk komité bestående af mænd og kvinder til klostret. De fik besked på, at det ifølge loven var forbudt for kvinder at være på Athos.

 

Grigoriou kloster

 

 

 

Simonos Petra kloster

 

 

 

Xeropotamou kloster

 

 

Panteleimon kloster

 

 

Xenofontos kloster

 

 

Grigoriou kloster

Klostret er bygget på det sted, hvor Poseidon templet lå i antikken. Det blev grundlagt i 1300-tallet af Sct. Grigorius, som var munk på Sct. Catherine i Sinai. 90 munke lever her. Gennem det 15. årh. var det totalt forladt, og i 1761 brændte klostret ned. Ved hjælp af kongen af Moldavien blev klostret genopbygget. Et af klostrets ikoner viser Jomfru Maria, som ammer Jesus. Alteret, som er et af de smukkeste på Athos, er udskåret i træ med motiver fra Det gamle Testamente. I biblioteket findes 174 manuskripter og 4000 bøger.

 

Den store brand i 1990

I august 1990 var der en skovbrand, som varede i 27 dage. Skovene omkring Grigoriou og Xeropotamou klostrene brændte helt ned. Vinden i disse dage gjorde det svært for brandmændene og fly at slukke ilden. Også tyske militærhelikoptere blev sat ind.

 

Simonos Petra kloster

Er bygget som et tårn i en højde af 330 m. Munken Simon grundlagde klostret i 1400-tallet. I starten blev det kaldt "Ny Betlehem". Det nedbrændte to gange i henholdsvis 1580 og 1626. Klostret består af 7 etager, og her lever 80 munke. Til højre for klostret findes en akvædukt, og 600 m oppe er et elektricitetsværk, som forsyner klostret med el via solenergi. Ved stranden ligger en lille havn.

 

Dafni

Mount Athos' vigtigste havn ligger i Dafni og tilhører både Simonos Petra og Xeropotamou klostrene. Man kan komme hertil med bus fra Karies eller sejle hertil fra Ouranoupoli. Færgen sejler 1 gang om dagen.

 

Xeropotamou kloster

Er et af de rigeste klostre på Mount Athos. Her lever ca. 40 munke. Klostret ligger 200 m oppe. Ifølge traditionen blev det bygget i 424 af kejserinde Poulcheria, skønt det blev bygget i det 10. årh. af munken Paul Xeropotamou. Man opførte en firkant på 60 x 90 m, og i centrum kirkens skib, som i 1783 blev udsmykket med kalkmalerier. Her findes også ca. 150 byzantinske ikoner. Klostret ejer en af de største samlinger af ikoner og den største del af Det hellige Krucifiks, en gave fra Constantine Porphyrogenitos. Der findes 341 manuskripter og 4000 bøger i biblioteket. I og udenfor klostret findes 16 kapeller.

 

Panteleimon kloster

Det første kloster blev bygget noget højere på bjerget i det 12. årh., men brændte. Flere hundrede år senere byggede man det nuværende kloster, hvor ca. 70 russiske munke bor. I 1582 var klostret totalt forladt, og i 1668 boede her kun 20. Kirken i klostrets centrum blev bygget i 1821 og har 8 kupler. I klostergården findes flere kirker. Kapellet Agia Skepe blev bygget i 1829 og er klostrets største kirke. Ifølge en lov fra 1875 skal messen holdes på både græsk og russisk. I kirkens centrum er der 33 klokker, én af dem er verdens næststørste (den største findes i Moskva). I biblioteket er der ca. 1000 manuskripter og 25.000 bøger. Hvis man har en kikkert, kan man se hvad klokken er på kirketårnet.

 

Xenofontos kloster

Grundlagt i 10. årh. Klostret blev meget hurtigt rig, imens kejserens admiral Nikiforos Botaniatis Stefanos opholdt sig her, men i 1225 ødelagde pirater klostret, som dog snart blev genopbygget. Mellem det 16. og 18. årh. var klostret et af de mest kendte på Mount Athos. Der er et nyt og et gammelt skib i kirken, begge helliget Sct. George. Det ældste blev bygget i 1500-tallet med kalkmalerier fra 1544, 1564 og 1637. Det nye er det næststørste på Mount Athos. Det blev bygget i 1837 og kalkmalerierne afsluttet i 1999. Mosaik-ikonerne af Sct. George og Sct. Demetrius fra det 11. årh. er også berømte. I biblioteket findes ca. 600 manuskripter og over 7000 bøger.

 

Dochiariou kloster

Bygget i 966 af munken Efthimios og det ældste kloster på vestsiden. Her bor 30 munke. Senere blev klostret ødelagt af pirater, men genopbygget i 1578, og i samme periode byggede man skibet helliget ærkeenglene Gabriel og Michael. Domkirken i klostret er udsmykket med flotte kalkmalerier. Tårnet, som er det tredjehøjeste på Mount Athos, bliver også brugt som bibliotek. Her findes 441 manuskripter og ca. 2000 bøger. Der er 10 små kapeller i klostret, det ene er kendt som Gorgoepikoos' kapel og har en fantastisk ikon af Den hellige Moder.

 

Grænsen

Ved siden af "det sidste hus" på øen ligger politistationen. En mur mellem bjerget og kysten deler Det hellige Bjerg fra resten af Grækenland.

 

Ouranoupoli

 

 

 

Livet uden for klostrene

 

 

Ouranoupoli

Byen som ligger lige før grænsen til munkestaten. I 1292 tilhørte regionen Vatopedi klostret (det ligger på østkysten), men efter 1922 bosatte flygtninge fra Lilleasien sig her og etablerede den fiskerby, vi ser i dag. Det store sten tårn Prosphorius ved indsejlingen til byen er et levn fra den gamle tilknytning til klostret. Tårnet er det største i Halkidiki og blev bygget i 1344.

 

Vi skulle spise frokost på Kritikos restaurant, og havde i alt 1½ times ophold i byen, inden skibet sejlede tilbage. Det var alt for lidt tid. Der var rigtig mange spændende butikker, som vi slet ikke havde tid til at fordybe os i. Tiden gik med at spise. En fantastisk dejlig frokost med rigtig mange specielle og velsmagende græske retter.

 

Skulle jeg gøre noget om, så ville jeg melde mig til Athos-turen uden frokost (man kunne nemlig selv vælge ved tilmeldingen). I stedet ville jeg medbringe lidt frugt eller købe en sandwich på skibet, så jeg havde de 1½ times tid til fri rådighed og strøgtur. Der var mange specialiteter i butikkerne, især bøgerne og ikonerne havde min store interesse. Ting man sandsynligvis kun kan købe her.

 

På hjemturen var der græsk dans på skibet og rigtig mange som nød solen i bikini. Det føltes ikke så varmt på havet, luftede lidt mere, bare dejligt. Endnu en oplevelsesrig dag sluttede med aftensmad på hotellet sammen med John. Det blev en god vane at ta' det sidste glas rødvin med udenfor og sidde og nyde havudsigten og solnedgangen.

 

TORSDAG 5. JULI 2007

 

En morgenstund og formiddag med masser af tid, hvor vi kunne vågne i eget tempo og gøre os klar til turen til Thessaloniki. John havde fridag, men skulle først ordne nogle ærinder, inden vi kunne komme af sted. Han havde kun været i Thessaloniki én gang, var spændt på om han kunne finde rundt derinde (vi synes, det gik strålende).

 

Thessaloniki er en STOR by, meget større end jeg troede. Der er enormt meget trafik, der køres stærkt, og mange gader er ensrettede. Vi så en del scootere og motorcykler i gaderne, og de kom noget hurtigere frem end bilerne.

 

John havde næse for at finde en p-plads tæt på seværdighederne. Først holdt han og satte os af, siden mødtes vi på de aftalte steder. Ved én af bymurene skulle vi være klar og hurtige. Her blev vi sat af nær ved et lyskryds, hvorefter John ville køre en runde, mens vi fotograferede. Vi skulle så stå klar næste gang, han kom forbi, og stige på i lyskrydset.

 

Det sjoveste var, at én af gaderne i nærheden af bymuren var spærret af en parkeret bil, den holdt midt i gaden. John var nødt til at vende om, og forsøgte sig med en stejl udvej (vejen var både smal, med rille i midten og steg ca. 20 %). Det varede lidt, inden hjulene tog fat, dér følte jeg godt nok lidt af et kick, men op kom vi.

 

Thessaloniki

Efter rundturen, alle seværdighederne og frokost på en taverne med udsigt over hele byen ville jeg gerne købe nogle øreringe af guld, hvis vi kom forbi en guldsmed. Det gjorde vi, og John satte os af (på den modsatte side). Jeg var lidt betænkelig ved at skulle krydse den seks-sporede vej, noget med at holde øje med trafiklysene og grækernes måde at krydse vejen på. Den unge guldsmed virkede lidt nervøs, da jeg spurgte, om jeg måtte prøve de øreringe, jeg havde kig på. Handlen endte dog med, at vi fik en afslappende sludder, og han anbefalede os at ta' til Sithonia, her var smukkere og flere bjerge end på Kassandra.

 

Thessaloniki er den næststørste by i Grækenland

Der bor knap 1 mill. mennesker i Thessaloniki. Her findes et af landets mest udviklede områder med moderne industri. Landsdelen har udviklet sig betydeligt indenfor kvæg og fjerkræ, og her produceres korn, nødder, dyrefoder, grøntsager, frugt, olivenolie, kød, honning, voks, læder etc. Havnen er en af de vigtigste i sydøst Europa, og herfra kommer den største græske eksport.

 

Byen har to universiteter, og Aristoteles Universitetet (95.000 studenter) er Grækenlands største. Kulturlivet er præget af et levende filmmiljø, bl.a. er der to større årlige festivaler, hvor dokumentarfestivalen efterhånden er en af Europas vigtigste. I 2006 begyndte man at bygge en metro, som forventes færdig i 2012. Gamle kristne og byzantinske monumenter i Thessaloniki blev i 1998 tilføjet til UNESCO's verdens-arvsliste. I 1997 var Thessaloniki Europas kulturhovedstad.

 

Thessaloniki i antikken

Bymuren

Byen blev grundlagt i 315 f. Kr. af kong Cassander af Makedonien, og er opkaldt efter hans kone Thessaloniki. Hun var Alexander den Stores søster. Navnet Thessaloniki (Thessalien og Nike) betyder ”thessaliernes sejr”. Hun fik navnet af sin far Philip 2. af Makedonien, fordi hun blev født samme dag, som han vandt en vigtig sejr.

 

Lige siden grundlæggelsen har byen spillet en ledende rolle for hellenismen på Balkan. Hellenisme betyder efterligning af grækerne, og er betegnelsen for den græsk dominerede kultur, der opstod med Alexander den Store og fortsatte i århundreder i den romerske kultur.

 

Thessaloniki under romerne

Thessaloniki udviklede sig hurtigt til en sikker, befæstet by med sit eget parlament (som alle andre græske byer på daværende tid). I 169 f. Kr. belejrede romerne byen, og da kongedømmet Makedonien faldt året efter, blev byen en del af det romerske rige. Under romerne blev Makedonien delt i 4 regioner, og Thessaloniki blev hovedstad i den 2. region. Efter 148 f. Kr. blev de fire regioner forenet til Den makedonske Provins med Thessaloniki som hovedstad. Den nye provins udvidedes til også at omfatte hele det sydlige Grækenland og beholdt sine grænser helt indtil Augustus kom på tronen i 27. f. kr.

 

Byen beholdt sit græske særpræg og fortsatte med at blomstre i det 1. årh. e. Kr. Sct. Paul valgte at forkynde den nye kristne tro og bygge en kirke i Thessaloniki (50 e. Kr.). Han kaldte byen for kristendommens gyldne bro til Europa. I begyndelsen af det 4. årh. led Demetrius og hans ven Nestor martyrdøden i Thessaloniki. Demetrius blev herefter udnævnt som helgen, og Thessaloniki blev centrum for tilbedelse af ham.

 

Thessaloniki i den byzantinske periode

Det romerske riges undergang begyndte, da Konstantin den Store valgte Thessaloniki som base i starten af 300-tallet. Han tog 120.000 soldater med til byen og byggede en ny havn med plads til hans flåde på 200 galejer og 2000 handelsskibe. Da Konstantin den Store havde vundet krigen mod romerne, udnævnte han sig selv som enehersker af Romerriget, og kristendommen blev den officielle tro. Byzans skiftede navn til Konstantinopel (i dag Istanbul) og blev hovedstad. Thessaloniki og Konstantinopel var de vigtigste byer i det byzantinske rige, som eksisterede de næste 1000 år. 

 

Thessaloniki under tyrkerne

I 1453 plyndrede og ødelagde tyrkerne det meste af Thessaloniki. Mange tusinde indbyggere blev fængslet og solgt som slaver. Byzantinske kirker blev bygget om til moskéer. De riges huse blev overtaget af tyrkiske officerer, mens de øvrige huse blev beboet af tyrkere. Langsomt blev Thessaloniki genoprettet, og nok engang blev havnen en af vigtigste på Balkan. I 1500-tallet kom en del jødiske flygtninge til byen. De beskæftigede sig overvejende med handel og søfart. Den lille græske befolkning bevarede håbet om et frit fædreland, og trods fattigdom dannede de oprørsgrupper og små militser. Thessaloniki og hele Makedonien spillede en afgørende rolle i den græske revolution i 1821. Da Emmanuel Papas udløste opstanden i det nærliggende Halkidiki, vendte tyrkerne deres raseri mod de forsvarsløse indbyggere i Thessaloniki (17. maj 1821). Mindst 3000 indbyggere, der iblandt byens spidser, blev slagtet ved Konak (regeringsbygningen), Kanli-Kule tårnet (Det hvide Tårn) og Gregory Palamas kirken. Da massakren og forfølgelserne var ovre, og den nyudnævnte græske stat var etableret, blev der atter fredeligt i Thessaloniki, og byen genvandt sin velstand.  

 

Alexander den Store

Man kan mærke, at grækerne er meget stolte af Alexander den Store. Rundt omkring findes statuer af ham, fx på hotellet hvor vi boede, også opkaldt efter ham. Vi så statuer af ham på Det arkæologiske Museum i Thessaloniki. Jeg kan huske, at han var med til at tilføje nyt på Luxortemplet i Egypten. Så selv om vi ikke var med på udflugten, der handlede om ham, får han lige et lille kort afsnit her.

 

Alexander den Store, også kendt som Alexander III, levede fra 356-323 f. Kr. Han var søn af Filip 2. og var konge af Makedonien. I hans storhedstid regerede han over Grækenland, Egypten, Syrien, Libanon, Israel, Jordan, Tyrkiet, Irak, Iran, Afghanistan og Pakistan.

 

Han fik en grundig træning i retorik og litteratur af sin læremester Aristoteles, som også stimulerede Alexanders interesse for videnskab, medicin og filosofi. Sandsynligvis var det Aristoteles, som gjorde Alexander fortrolig med den græske kultur. Ofte læste Alexander i Illiaden, som han havde fået af Aristoteles, en bog han altid havde under hovedpuden foruden sin dolk. Som dreng deltog Alexander i sin fars kampe om magten i Grækenland. Senere kom han i strid med sin far, og måske var han medskyldig i hans død i 336 f. Kr. Monarkiet i Makedonien var ikke arveligt, men det lykkedes Alexander at blive valgt som konge. Da han kom til magten i en alder af 20 år havde han erfaring i at styre et land, fordi hans far ind imellem havde overladt opgaver til ham.

 

Alexander var en dygtig soldat, taktiker og strateg, og han betragtes stadig som en af historiens største strateger. Han brugte rytteriet som sit primære kampvåben, og netop denne store bevægelighed gav succes. Det meste af hans tid gik med det store felttog mod Persien. Han ville ha' nyt land til sit rige og grundlagde græske byer de steder, han erobrede. Ind imellem foretog han også erobringer i Fønikien og Egypten.

 

Galerius' triumfbue

 

Rotunda

 

Det hvide Tårn

 

Agios Demetrius

 

Agios Demetrius

Alexander den Store døde i Babylon i en alder af knap 33 år. Forskerne spekulerer stadig i dødsårsagen, var det malaria, bugspytkirtelbetændelse, forgiftning eller?

 

Galerius' triumfbue

Ligger på Egnatia mellem Rotunda og resterne af det romerske palads. Triumfbuen var den vestlige del af et overdækket marked, som forbandt disse to bygninger. Den blev bygget i begyndelsen af det 4. årh. til ære for kejser Galerius, da han triumferende vendte tilbage efter sit sejrrige felttog mod perserne. Triumfbuen er dekoreret med marmorrelieffer og guirlander med blade.

 

Rotunda (Agios Georgios)

Ligger på Egnatia og er en del af Galerius' triumfbue og det romerske palads (Navarinou gaden). Rotunda er en rund bygning med 6,3 m tykke mure og en kuppel på 24,5 m i diameter. Den almindelige opfattelse er, at Rotunda enten var kejserens mausoleum eller et tempel tilegnet guden Cabeirus. Under Theodosius den Store (379-395) blev koret i den østlige niche og det 8 m brede runde tværskib tilføjet. Indvendigt var der udsmykket med farvestrålende marmorbeklædninger og mosaikker. Nogle af dem er bevarede og kan stadig ses.

 

Det hvide tårn

Det 30 m høje tårn er i dag Thessalonikis vartegn, tidligere en vigtig del af byens forsvarsværker, senere tyrkisk fængsel. Under den græske revolution i 1821 henrettede tyrkerne et stort antal borgere her. Det frygtindgydende tårn, som herefter blev kaldt "Blodtårnet" blev vasket hvidt i 1869 og omdøbt til "Det hvide Tårn".

 

Nu er der indrettet museum i "Det hvide Tårn" med udstillinger fra perioden 400-1430. Her kan man bl.a. se en rekonstruktion af forsvarsværkerne i Thessaloniki i den byzantinske tid, modeller af hovedstilarter indenfor kirken, gravfund, dele af skulpturer, potter, smykker, kort og ikoner.

 

Agios Demetrius

Legenden fortæller, at Demetrius kom fra Thessaloniki og forkyndte evangeliet her. Han inspirerede mange elever og disciple til om nødvendigt at lide martyrdøden for sin tro. En af disse (Nestor) blev kastet i arenaen for at kæmpe mod kejser Galerians favorit-gladiator, som blev dræbt af Nestor. Kejseren hævnede sig på både Nestor og hans lærer Demetrius. Begge blev dømt til døden uden retssag og dræbt i badene.

 

I 400-tallet blev der bygget en storslået basilika til ære for Demetrius. Det siges, at kirken er bygget på det sted, hvor han blev dræbt, og at dele af badene indgår i kirken som krypt.

 

Kirken blev restaureret i 629-34 efter en brand. I det 13. årh. blev kirken radikalt forbedret, og det lille St. Efthymios kapel blev bygget. I kirken findes mange betydningsfulde mosaikker, som skildrer Demetrius' liv. Kirken blev næsten totalt ødelagt af branden i 1917 og genopbygget i 1949. Resterne af Sct. Demetrius opbevares i et lelikvieskrin i kirken, og han bliver opfattet som byens skytshelgen.

 

Arkæologisk museum

I det arkæologiske museum kan man bl.a. se smykker af guld og sølv, bronzeforgyldte kar, antikke våben, skulpturer fra den hellenistiske og før-romerske tid, sarkofager, romerske skulpturer, små afgudsbilleder i kobber og ler, rester af bygninger og mosaikker.

Billetten til museet er fælles med Byzantinsk Museum, som er i samme bygning.

 

Bymuren

Bymuren

Murene rundt om Thessaloniki blev bygget som et rektangel kort efter, at byen blev grundlagt i 315 f. Kr. Murene mod syd og øst var vinkelrette på kysten. Under tyrkernes herredømme blev murene ved kysten ødelagt. I den øverste sektion findes Akropolis og Heptapyrgios fæstning. Den vigtigste del af byggeriet blev udført under kejser Theodosius den Store (379-395) Han var i øvrigt den sidste kejser, som regerede hele romerriget. Byggerierne fortsatte under Zeno (474-491), Anastasius I (491-518) og Leo den Vise (886-912). Mindre tilføjelser fandt sted senere.

 

De mest kendte porte i bymuren var Romernes Port (i nærheden af Det hvide Tårn), Kassandreotiki Port (en del af den findes på Syntrivani square), Pseudochrysi Port (mod øst og vest på Agios Demetriou), Axios Port eller Chrysi Port (Golden gate på Demokratias square), Yalu Port (tæt ved kysten) og Anna Palaeologina Port (som findes intakt ved siden af Trigoniou tårnet på Akropolis i den øverste bydel).

 

Kalithea

The Dolfin i Kalithea

 

 

Kalithea ligger 3 km syd for Afitos. Langs hovedgaden er der rigtig mange taverner og butikker. Prøv The Dolfin, her kan man sidde udenfor og nyde havudsigten, et fascinerende panorama. I en sidegade (på den anden side af hovedvejen) findes gågaden med masser af turisme.

 

Vest for Ammon-Zeus hotellet (som ligger helt nede ved stranden) har arkæologer fundet rester af et tempel tilegnet den egyptiske gud Ammon-Zeus, som man tilbad i antikkens Grækenland. Et stykke af et vandfad indeholdt en inskription med navnet Ammon-Zeus. Man formoder, at templet blev bygget i det 4. årh. f. Kr. Det havde 6 søjler på den smalle side og 11 på den lange side. Søjlerne var beklædt med kalkstensskaller og stuk. Sidst i det 3. årh. eller først i det 2. årh. f. Kr. blev de udskiftet med marmor. Foran templet var der et rektangulært stenalter dateret til slutningen af det 5. årh. f. Kr.

 

I romertiden blev templet dækket med jord, og et mindre blev bygget. På øst- og vestsiden af alteret blev der opført noget, som lignede et teater, hvor de troende kunne følge de rituelle handlinger, som fandt sted på offeralteret. Templet er tilsyneladende ødelagt under Theodosius den Store. I dag findes templets platform og området omkring alteret.

 

Sydvest for Ammon-Zeus templet lå et tempel tilegnet Nymphs og Dionysos. Under udgravningerne fandt man en trappe hugget ind i klippevæggen og ved siden af en drypstenshule. Ovenfor ligger ruinerne af en lille byzantinsk kirke, som blev bygget omkring 1000 e. Kr. af materiale fra de antikke templer.

 

Dagen sluttede med udendørs buffet på vores hotel Alexander the Great. Umiddelbart skulle man tro, det var dejligt, men der var ret mange hvepse, så jeg kunne ikke sidde stille og nyde maden. Efter mørkets frembrud ved 21-tiden forsvandt de heldigvis.

 

 

FREDAG 6. JULI 2007

 

Store Badedag

Nu er jeg ikke lige den, som gider ligge en hel dag ved stranden. Kan sådan set godt li' at svømme en tur, også at solbade for en stund, men ikke strandlivet "i al uendelighed". Men selvfølgelig skulle vi en tur i vandet og tilbringe et par timer et skyggefuldt sted på stranden.

 

Strandkanten bestod af meget løs sand, man følte, man sank dybt i, og det blev hurtigt dybt. Vandet var meget varmt og "tungt" at svømme i, mere saltholdig end herhjemme, og fyldt med sten og planter inde ved kysten. Længere ude var vandet klart, og man kunne se havbunden. Selv om vejret var strålende med ca. 32 grader, føltes det varmere under vandet, ikke afkølende, som jeg kender det fra DK. 

 

Der var ikke ret mange i vandet ad gangen, de fleste lå på liggestole under parasollerne. Noget man skulle betale 6,40 euro for. Vi valgte en plads i baren i stedet for. Købte noget vand til den medbragte ouzo. Og salat ved frokosttid. Og sad så ellers bare og nød det. Resten af eftermiddagen tilbragte vi på terrassen til vores værelse.

 

Tispouro smager lige så godt som ouzo

Tsipouro

 

 

Efter aftenbuffeten på Alexander the Great lagde John mærke til, at baren oven over restauranten var åben. Her skulle vi naturligvis slutte af med en fantastisk havudsigt og en tsipouro, som er en lokal snaps, der har sin oprindelse blandt munkene på Athos. Den tsipouro vi fik, var destilleret på druer og citrusfrugter med et alkoholindhold på 21 %. Tsipouro fremstilles ved gæring af citrusfrugter og den sidste rest fra druepresningen. Somme tider tilsættes også anis. Hvis tsipouro destilleres flere gange, kan alkoholprocenten komme op på 45 %.

 

Vi fik tsipouro serveret i en lille eksotisk flaske med 100 ml i, dertil et glas med isterninger. Når man blander vand og tsipouro, får drinken den samme hvidlige farve, som når man blander ouzo og vand.

 

Tiden var inde til et tak og farvel for denne gang. Dejligt samvær og mange spændende oplevelser i ugens løb. Højdepunkter på turen var Jeep Safari på Kassandra, sejltur langs Athos, Petralona-grotten, det antikke Olynthos, et smut til Thessaloniki og at bade i Middelhavet.

 

 

LØRDAG 7. JULI 2007

 

Heldigvis havde vi elkedlen og lidt NesCafé tilovers, så vi kunne lave en kop kaffe, inden vi skulle med bussen til Thessaloniki kl. 6:40. Vi rejste med det tyske rejseselskab Bucher Reisen. Det er billigere for os at flyve fra Hamborg end Kastrup, fordi vi sparer bropengene, og ca. halv pris for P-hus i en uge i forhold til DK.

 

Tre tyske rejseselskaber (Neckermann, Thomas Cook og Bucher Reisen) benyttede samme bus til transfer, hvilket medførte, at vi skulle ud på en længere opsamlingstur, som varede i to timer. Flere danske turister var med i bussen, så vi er ikke de eneste, som rejser via Tyskland.

 

Makedonia lufthavn i Thessaloniki summede af liv denne lørdag morgen, der var lange køer ved check-in, og alligevel gik det rimelig hurtigt, også igennem sikkerhedskontrollen. I følge flybilletten havde vi en lille times tid inden boarding, så vi fandt en café, købte et stort krus kaffe og satte os godt til rette i rygerafdelingen.

 

Kort efter lød det i højtalerne, at der var boarding ved gate 1. Først troede jeg, at det var en flyafgang før vores, men da de gentog opfordringen til at gå til gate 1, fandt vi det klogest at tjekke. Det viste sig, at vi skulle med, før beregnet. Ikke kun fordi der var bus ud til flyet, afgangen var rykket 10 min. frem.

 

Vi var så heldige at få anvist en plads ved nødudgangene midt i flyet. Her var masser af benplads, en fornøjelse ikke at sidde så klemt. Efter en behig flyvetur landede vi i det kolde nord (15 grader), hjem til regnen igen.

 


Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2007