Forside       Her var vi       Rejseoplevelser       Billedserier       Panorama

14. oktober - Krakow

Udrejse

Markedspladsen

Rådhustårnet

Franciszka kirken

Hotel Pod Wawelem

15. oktober - Krakow

Schindlers fabrik

Ghettoen

Det jødiske kvarter Kazimierz

Den gamle bydel

Slottet Wawel

Mariacki kirken

16. oktober Wieliczka

Saltminen i Wieliczka

17. oktober - KZ lejren

Auschwitz-Birkenau

Hjemrejse

Hjemrejse

Markedspladsen i Krakow

 

Det vrimlede med mini el-busser

 

Saltminen i Wieliczka

 

Krematoriet i Auschwitz

 

Dansk mindetavle i Birkenau

 

Krakow lufhavn 

 

Krakow hovedbanegård 

 

Markedspladsen Rynek Glówny

 

Markedspladsen Rynek Glówny

 

Rådhustårnet

 

Franciszka kirken

 

Vindue i Franciszka kirken

 

Hotel Pod Wawelem

 

Laks med ris og salat

 

Dejlig morgenmad

 

En tom stol

 

Schindlers fabrik

 

Udstilling i Schindlers fabrik

 

Oskar Schindler

 

Udstilling i Schindlers fabrik

 

Udstilling i Schindlers fabrik

 

Udstilling i Schindlers fabrik

 

Udstilling i Schindlers fabrik

 

Vask udstillet i Schindlers fabrik

 

Udstilling i Schindlers fabrik, muren om ghettoen bygges

 

Rester af ghetto-muren

 

Podgorze i dag

 

Podgorze i dag

 

Kazimierz

 

St. Michaels og St. Stanislaws kirke

 

Remu'h synagogen

 

Remu'h gamle kirkegård

 

Remu'h gamle kirkegård

 

Billig frokost med vores guide

 

Rynek Glówny

 

Kroningsruten og Planty Park

 

Grunwald Monumentet

 

Grunwald Monumentet 

 

St. Florians byport 

 

Maleriudstilling på bymuren 

 

Barbican

 

Kirken St. Peter og Paul 

 

Vores guide og el bus 

 

Vi boede nabo til Wawel

 

Dragen Smok

 

Wawel

 

Wawel katedralen

 

Mindesmærke for Lech Kaczynski

 

Wawel

 

Tyvenes tårn

 

Sandomierska Tårn

 

Mariacki kirken

 

Krakow by Night

 

Wieliczka Saltmine

 

Wieliczka Saltmine

 

På vej til skakten

 

Minegang i 60 meters dybde

 

Klippevæg med salt

 

130 m nede i minen

 

Wieliczka Saltmine

 

Auschwitz

 

Auschwitz

 

Arbeit macht frei

 

Auschwitz

 

Æret være Franz Engel

 

Guiden fortalte om appelpladsen

 

Krematoriet i Auschwitz

 

Birkenau

 

Birkenau, på vej til krematoriet

 

Sovesalen i Birkenau

 

Latrine i Birkenau

 

Murstensovne i træbarakker

 

Aftensmad på hotellet

 

Polen set fra oven

 

 

Rejseoplevelser i Krakow, Wieliczka og Auschwitz-Birkenau

 

Polen er et virkelig spændende, interessant, billigt og meget afslappende land at besøge. Auschwitz-Birkenau er meget større og anderledes, end jeg havde forestillet mig. Og man kommer hjem med et stort HVORFOR, og hvordan kunne det ske?

 

Af Hanne Thoms         

 

Krakow ligger i det sydlige Polen

Krakow er en gammel storby tæt på grænsen til Slovakiet. Byen ligger ved Wisla floden og er med sine ca. 750.000 indbyggere den tredjestørste by i Polen. Krakow er også en gammel kongeby, som var Polens hovedstad fra 1038 - 1596.

 

Krakow

 

Mini bus

 

Mini bus

 

Krakows centrum er meget smuk og stille

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig, men bestemt ikke at Krakows centrum var så stille, smuk og behagelig at færdes i. De mange biler kører hurtigt, men ingen dytter sig frem, og fodgængerne kan fint sno sig mellem biler, sporvogne, hestedroscher og eldrevne minibusser, som præger bybilledet.

 

Der er ingen metro i Krakow

Man har valgt at beholde sporvognene i Krakow, fordi undergrunden indeholder mange forhistoriske minder. Hvis man ville anlægge en metro, ville det medføre års forsinkelser pga. arkæologiske udgravninger, fortalte vores city-guide os.

 

Man behøver ikke planlægge noget hjemmefra

Det vrimler med tilbud om ture og seværdigheder. Man kan faktisk ikke gå ret mange skridt i Krakow uden at blive kontaktet og spurgt, om man vil med på en tur med den eldrevne minibus, og dem er der mange hundreder af. De er tilknyttet 9 forskellige firmaer, som både tilbyder cityture til den gamle bydel, det jødiske kvarter Kazimierz, Schindlers fabrik og ghettoen, ture til saltminen i Wieliczka og Auschwitz-Birkenau.

 

Min oplevelse er, at chaufførernes dag går med opsøgende arbejde, og hvis de er heldige, er der turister, som ønsker en guidet køretur. De har hver især forskellige priser, som man med stort held kan prutte om. Det er forskelligt, hvor mange sæder der er i disse mini elbusser, men prisen gælder for turen. Så jo flere deltagere der er plads til, jo billigere for den enkelte. Fordelen ved disse minibusser er, at de kan komme rundt i hele byen, hvor man ellers ikke ville komme med en stor/større bus, og samtidig kan chaufføren (guiden) fortælle en masse og holde lige præcis der, hvor man gerne vil ha' et stop.

 

Saltminen i Wieliczka var spændende

En stor oplevelse at gå under jorden i 2 timer på den eneste regnvejrsdag. Det må kaldes for vel planlagt eller bare heldig. En trætrappe i en skakt (380 trin) førte os ganske langsomt de første 60 m ned, hvorefter vi gik igennem lange gange med udstillinger og salt-skulpturer. Derefter fortsatte turen nedad (800 trappetrin i alt) til 135 m under jorden. Man mærkede IKKE, at man gik så langt nede. Luften var yderst behagelig, og vi gik rundt i almindelig påklædning. Toiletterne 135 m nede var moderne, som vi kender det. Opturen tog kun 1½ minut, 9 turister i hver elevator.

 

Auschwitz-Birkenau giver stof til eftertanke

Dybt bevægende at være her. Man bliver præsenteret for den ene grusomhed efter den anden og spørger konstant sig selv: "Hvorfor? Hvordan kunne det ske?" Disse spørgsmål vil mangle et acceptabelt svar til evig tid!!

 

Auschwitz

Auschwitz så ikke ud, som jeg havde forestillet mig. Udefra lignede det en by med smukke, store og røde murstenshuse, gader og stræder. Godt nok omringet af pigtrådshegn og vagttårn. Flere huse var indrettet som museum med skræmmende udstillinger om Naziregimets grusomhed. Meget konfronterende at gå igennem omklædningsrummet, bruserummet (gaskammeret), kigge op i lofts-åbningen, hvor cyklon B sivede ned, derefter krematoriet.

 

Birkenau (3 km vest for Auschwitz) var meget større og sværere at besøge. Vi fulgte ankomstruten, som det foregik med tog. Første stop var at se en togvogn, derefter høre om udvælgelse og hvordan de blev tilset af en læge, som stod for den endelige beslutning, arbejde eller dø. Vores tur fortsatte til gaskammeret og krematoriet.

 

Stilhed og respekt for ofrene

I nærheden af ruinerne af krematorierne i Birkenau er der en mindelund med stentavler på alle landes sprog. Da jeg læste den danske, blev jeg mere end tavs og rørt. Og jeg har aldrig været et sted med så mange turister, hvor man ikke kunne høre en lyd. Der var mere stille og knuget, end man kan forestille sig.

 

SØNDAG 14. OKTOBER 2012 - Krakow

 

Ryan Airs fly til Krakow havde afgang fra Billund kl. 7.10, og turen varede kun 1 time og 20 min. Da vi ankom til Krakow, morede vi os meget over, at vi skulle køre 200 m med shuttle bus for at komme til bagageudlevering, som lå lige inden for døren. Absolut en lille lufthavn, hvor man skulle gå mindst muligt.

 

Toget fra lufthavnen til Krakow

 

Udenfor var der en fortovscafé og gratis shuttle bus til toget til Krakow. Det tog ca. 20 min. at køre med tog til Krakow hovedbanegård. Kostede 15 zloty pr. person. I starten kørte toget enormt langsomt, der var bump (dårlige skinner) for "hver 100 m".

 

Hovedbanegården virkede lidt forvirrende, for på vej ud kom man igennem et stort indkøbscenter i flere etager. Her købte jeg en bog om Krakow og et bykort, så vi kunne se, hvor vi var i forhold til vores hotel Pod Wawelem. Blev enige om at tage en taxa dertil. Det kostede 30 zloty.

 

I løbet af formiddagen klarede vejret op og solen kom. Vi havde ingen planer for dagen, først af med bagagen og så undersøge muligheder og beslutte derefter.

 

På hotellet fik vi bagagen opvaret ved 11-tiden. Vi vidste godt, at vi først kunne tjekke ind efter kl. 14.

 

We have a deal

Udenfor hotellet holdt en city-tour minibus, og Jens faldt i snak med den 27-årige guide, mens jeg var på toilet. Han kørte 4 forskellige ture til hver sin pris. Tre af dem kostede hver 160 zloty, og den sidste 110 zloty. Han havde plads til syv turister. "Men vi er kun to", sagde Jens. Han tilbød nu at køre alle turene for 300 zloty i alt.

 

Vi aftalte at blive hentet næste dag kl. 10 og komme på tur til Schindlers fabrik (gratis entre om mandagen), ghettoen, det jødiske kvarter Kazimierz og den gamle bydel. Samtalen endte endda med, at han tilbød at køre os gratis til markedspladsen Rynek Glówny i den gamle bydel, så vi kunne nyde søndagen der. Sikke en fantastisk velkomst i Krakow.

 

Markedspladsen Rynek Glówny er STOR og smuk

Pianist på markedspladsen

 

Tak betyder "ja til livet"

 

Markedspladsen Rynek Glówny i Krakow er det største middelaldertorv i Europa.

 

Her er der nu en stor, smuk bygning med indendørs boder og enormt mange fortovscaféer rundt omkring på torvet.

 

Vores nabo, som stammer fra Polen, havde anbefalet os at smage gedeost. Derfor bestilte vi salat og toast med varm gedeost til frokost, det smagte rigtig godt. Samtidig var det rigtig spændende at sidde her og nyde udsigten.

 

Enormt mange droscher kom konstant fobi, de fleste uden turister. En flok unge mennesker ankom med Segways og øvede sig i at bruge dem, inden de skulle ud på en guidet tur. Midt på markedspladsen spillede en pianist og solgte cd'er.

 

Ved Mariacki kirken, som ligger ud til markedspladsen, var der en demonstration imod abort. Demonstranterne havde balloner, hvor der stod ordet TAK. På polsk betyder det ja, i denne forbindelse et ja til livet.

 

Der var rigtig mange duer på markedspladsen, og boderne var åbne. Vi gik en tur igennem bygningen, hvor der især var mange boder, der solgte billige rav-smykker.

 

Rådhustårnet ligger på markedspladsen

Rådhustårnet er det eneste tilbageværende af det gamle rådhus, som blev revet ned i 1820 for at give plads til Krakows markedsplads. Tidligere var der et fængsel i rådhuset, og i middelalderen et torturkammer.

 

Det nuværende tårn er 70 m højt og stammer fra det 13. årh. Det massive gotiske tårn hælder 55 cm pga. en storm i 1703. Det øverste af tårnet blev ødelagt af lynnedslag i 1680 og genopbygget mellem 1683 og 1686. men allerede i 1783 begyndte toppen at smuldre og blev herefter erstattet af en mindre konstruktion.

 

Trappen var stejl 

 

Breve til pave Johannes Paul 2.

 

Her holdt paven tale

Der er mulighed for at gå op af middelaldertrappen til 3. sal, hvor man kan nyde den storslåede udsigt. Prisen er kun 7 zloty, det er ca. 13 kr. Det skulle jeg selvfølgelig prøve, og fik en anstrengende oplevelse.

 

Trappetrinnene var enormt høje, ca. 40 cm. Og trappeskakten var meget smal med jernkæder som "gelænder". Noget af en udfordring at trække sig op og holde igen nedad. Med det resultat at mine lårmuskler i den grad blev overbelastet, så jeg havde svært ved at gå de følgende dage.

 

Franciszka kirken

På vejen tilbage til hotellet kom vi forbi Franciszka kirken, som guiden havde anbefalet os at besøge. Det var en meget lille katolsk kirke, og den havde meget smukke vinduesmalerier.

 

Kirken blev grundlagt af franciskanerne mellem 1237 og 1269. Det er en af de første murstensbygninger i Krakow, ødelagt af gentagne brande og genopbygget i forskellige stile. Den nuværende bygning forener gotisk og nygotisk stil.

 

I kirken var der en udstilling med breve og kort til pave Johannes Paul 2., som blev født i nærheden af Krakow og var biskop i Krakow i mange år, før han blev pave.

 

Inden han døde i 2005 besøgte han Krakow som pave, og i den forbindelse er der flere malerier på husmurene af ham, bl.a. overfor Franciszka kirken, hvorfra han holdt en tale. Det er meget tydeligt, at han betød meget for polakkerne.  

 

Har lige fundet ud af, at den nuværende pave er Benedikt 16. (født 16. april 1927 i Bayern).

 

Hotel Pod Wawelem

Det var et fantastisk dejligt hotel at bo på. Venligt og hjælpsomt personale, god beliggenhed tæt på centrum og lige ved Wisla floden. Tagterrasse på 6. sal med bar og restaurant. Herfra var der en kanon udsigt.

 

Solnedgang og aftensmad

 

Vi fik aftensmad på tagterrassen. Nød både den formidable middag og solnedgangen. Det var fuld valuta for pengene. Billigt, storslået og afslappende.

 

Havde værelse nr. 110 på 1. sal med udsigt til floden, rigtig godt indrettet med masser af plads, skrivebord og to stole, gratis og hurtigt WiFi, elkedel og hårtørrer. Men der var også småfejl, der straks blev udbedret.

 

Døren til badeværelset kunne pludselig ikke åbnes, noget sad i klemme. Personalet gav os straks et andet værelse, som vi flyttede ind i, men det var ikke så godt indrettet, som det vi kom fra.

 

Da de kom med vores toiletsager og sagde, at nu var problemet løst, insisterede jeg på at få værelset tilbage, og sådan blev det. Døren var ordnet, det var en skrue, som havde klemt.

 

Efter aftenhygge på værelset og i troen på, at nu var alt vel, så vi kunne gå til ro, slukkede Jens skrivebordslampen. Det gav et rap over fingrene og væk var alt lys. Vi vidste, at der var sket en kortslutning, en sikring var sprunget, men valgte at lægge os til at sove og vente til næste morgen med at løse det problem. Vi skulle jo ikke bruge lys i nattens løb.

 

MANDAG 15. OKTOBER 2012 - Krakow

 

Vi havde en aftale om at blive hentet kl. 10 af guiden og komme på tur til Schindlers fabrik (der var gratis entre om mandagen), ghettoen, det jødiske kvarter Kazimierz og den gamle bydel. Der var ikke sat tid på vores tur, og vi havde guiden helt for os selv.

 

Det var rigtig dejligt at kunne sove "længe", have god tid til morgenstund på værelset og morgenmad på hotellet. Ikke noget med at skynde sig eller bruge tid på transport til et eller andet fjerntliggende afgangssted. Føltes som perfekt ferie, og det var varmt solskinsvejr.

 

Især morgenmaden var vi meget spændte på, fordi vi i hotellets anmeldelser havde læst om tørt brød og et lille udvalg. Sådan var det bestemt ikke, tværtimod. Der var kaffe og te, juice og mælk, mysli og mælkeprodukter, frugt, pålæg, diverse oste, tomater og grønt, både kogte og scrambled egg, bacon og rigtig gode pølser, dejligt brød og polske rundstykker. Jeg stiller store krav til morgenmaden, og min oplevelse var, at man skal være meget kræsen, hvis man ikke kan sammensætte en fantastisk morgenmadsmenu på dette hotel.

 

Tomme stole i den jødiske ghetto

Herfra blev jøderne deporteret

 

Schindlers fabrik

 

Schindlers jøder

 

Undervejs til Schindlers fabrik kom vi forbi det sted, hvorfra jøderne i Krakow blev deporteret i togvogne til udryddelseslejren Belzec.

 

Vores guide viste os, hvor togskinnerne havde ligget, og han fortalte, hvorfor der var opstillet tomme stole på denne plads. Jøderne medbragte mange møbler, når de blev deporteret, og den tomme stol symboliserede også, at der manglede et liv.

 

Schindlers fabrik er nu et museum

I Schindlers fabrik, som ligger lige syd for floden Wisla i Krakow, blev museet Krakow – Time of Occupation 1939-1945 åbnet d. 11. juni 2010. Her kan man både se udstillinger om Schindlers historie, og hvordan det var i Krakow, da jøderne arbejdede for ham. Der er desuden billeder og film om 2. verdenskrig.

 

På vinduerne ved indgangen til museet er der fotografier af alle de jøder, han reddede. Indenfor kan man se endnu flere fotografier og læse nogle af de breve, jøderne skrev.

 

Den tyske forretningsmand og nazist Oskar Schindler (1908-1974) reddede under 2. verdenskrig ca. 1300 jøder ved at ansætte dem på sin fabrik, som producerede potter og pander til de tyske tropper.

 

Oprindeligt ville han bare ha’ den billigste arbejdskraft til sin fabrik Deutsche Emaillwaren-Fabrik (tysk emaljevare fabrik), som lå i Krakow. Jøderne var tvunget til at arbejde gratis, men selv om Schindler til SS skulle betale 6 Mark om dagen pr. ansat jøde, var det billigere end at ansætte polske medarbejdere.

 

Schindler var vidende om nazisternes planlagte razzia på Krakows ghetto den 12. marts 1943, hvor SS soldater skød mange jøder og sendte resten med tog til arbejdslejren Plaszow i nærheden af Krakow. Han nåede at holde alle sine medarbejdere tilbage i fabrikken, så de blev reddet. Schindler blev så rystet over dette, at han nu brugte alle sine midler på at beskytte de jøder, der arbejdede for ham.

 

Af hensyn til opretholdelsen af fabrikkens produktion, krævede han lov til at beholde sin billige jødiske arbejdskraft, og ved hjælp af bestikkelse lykkedes det ham at redde dem fra at komme i koncentrationslejr. Om dagen arbejdede de i hans fabrik, om natten sov de i arbejdslejren Plaszow. Han fik herefter overbevist nazisterne om, at jøderne ville være en bedre arbejdskraft, hvis de ikke skulle pendle frem og tilbage, og han fik tilladelse til at opføre en barak til dem ved siden af sin fabrik.

 

Oskar Schindler var en tysk katolik

Han blev født den 28. april 1908 i Zwittau (dengang Sudetertyskland, nu Tjekkiet). Hans forældre var katolske, og Schindler var selv en troende katolik hele sit liv. Den nærmeste nabo var en jødisk rabiner-familie, og denne families to sønner blev Schindlers bedste legekammerater. Efter skolen arbejdede han som sælger, og i 1928 blev han gift med Emilie Pelzl. De fik aldrig børn. I 1930'erne skiftede Schindler job flere gange og prøvede også at starte forskellige virksomheder, som hurtigt gik konkurs på grund af depressionen i disse år.

 

Schindler blev nazist

Fra 1935 var Schindler medlem af det separatistiske Sudetertyske parti. Han var officielt borger i Tjekkoslovakiet, men var etnisk tysker. Schindler begyndte nu at arbejde for den tyske militære efterretningstjeneste Abwehr, men blev fængslet af den tjekkiske regering i juli 1938. Efter Münchenaftalen d. 30. september 1938, hvor man diskuterede Tjekkoslovakiets forhold til territoriale krav fra Hitler, blev Schindler sat fri som en politisk fange. Herefter meldte han sig i 1939 ind i det tyske nazi parti.

 

Schindler startede en fabrik i Krakow

Senere startede Schindler fabrikken Deutsche Emaillwaren-Fabrik i Krakow, hvor han hjalp sine jødiske medarbejdere. Han aftalte med kommandanten Amon Göth i arbejdslejren Plaszow, at hans jøder ikke skulle deporteres, og han begyndte også at smugle børn ud af ghettoen og aflevere dem til polske nonner. Her blev børnene skjult for nazisterne eller levede som kristne forældreløse børn.

 

Schindler overnattede altid i sit fabrikskontor, så han kunne gribe ind, hvis Gestapo dukkede op. Ingen blev lukket ind i fabrikken uden hans tilladelse. I Schindlers fabrik blev de gamle registreret som 20 år yngre, og børnene som voksne. Sagførere, læger og kunstnere blev registreret som metalarbejdere og mekanikere for at kunne overleve som uundværlige for krigsindustrien. Ingen af Schindlers medarbejdere blev slået, myrdet eller sendt til dødslejre som fx det nærliggende Auschwitz-Birkenau.

 

Schindler blev anholdt 3 gange af Gestapo

3 gange under krigen blev Schindler anholdt og mistænkt for sortbørshandel og underslæb. Dette skyldtes sikkert, at han bestak kommandanten i Plaszow og andre SS folk med tidligere jødisk ejendom (penge, smykker og kunstværker), som ifølge loven tilhørte den nazistiske stat. Hver gang lykkedes det Schindler at bestikke embedsmændene og undgå videre undersøgelser af hans forretninger, og dermed undgik han at blive fængslet.

 

Schindler flyttede sin fabrik til Tjekkiet

Da russerne i 1944 kom tættere på Auschwitz-Birkenau og andre østlige koncentrationslejre, begyndte SS at evakuere de resterende fanger vestpå. Schindler kunne på dette tidspunkt sagtens ha' opgivet sin fabrik som en velhavende mand. Men i stedet for rejste han til Berlin og bad SS om tilladelse til at flytte sin fabrik til Brněnec (15 km syd for hans fødested Zwittau). Hans argument var, at han kunne fremstille ammunition til de tyske tropper, og dette var vigtigt for krigen. Hans håb og mål var, at hans medarbejdere slap for døden.

 

Den nye fabrik skulle producere våben til tyskerne, men intet var brugbart, intet gik igennem militærets kontroltests. Ved hjælp bestikkelse var det muligt for Schindler at holde gang i fabrikken og dermed beskytte over 1.000 jøder mod koncentrationslejrene. Det lykkedes ham endda at overtale Gestapo til at sende yderligere 100 belgiske, hollandske og ungarske jøder til hans fabrikslejr ”af hensyn til den fortsatte krigsproduktion.”

 

En assistent udarbejdede en liste over alle de ca. 1100 jødiske medarbejdere, som skulle flyttes med. Herfra stammer navnet Schindlers liste, der også er titlen på Steven Spielbergs film fra 1993. Men jøderne på Schindlers liste kom ikke direkte til Brněnec (Brünnlitz). De blev først delt og transporteret til to forskellige udryddelseslejre. De ca. 800 mænd kom til Gross-Rosen og de ca. 300 kvinder til Auschwitz. Da kvinderne så de rygende skorstene fra krematoriet, erkendte de det dødelige formål med lejren.

 

Manci Rosner, som overlevede, har fortalt, at de først blev anbragt i bruserummet, og der stod de i lang tid uden at vide, om der kom vand eller gas, eller om de ville blive dræbt på en anden måde. Hun kan ikke huske, hvor længe de stod der, kun at hvert minut føltes som et år. Til sidst kom der vand.

 

Oskar Schindler var nu klar over, at han måtte redde sine medarbejdere! Det tog en måned at få alle jøderne på hans liste frigivet. I mellemtiden var to af kvinderne i Auschwitz døde. Indtil befrielsen i foråret 1945 skyede Schindler intet middel for at sikre sine Schindler-jøder, som de nu kaldes. Han brugte alle de penge, han havde. Hans kones smykker blev solgt, og pengene blev brugt til mad, klæder og medicin til jøderne. Han oprettede et hemmeligt lazaret i fabrikken og købte lægeudstyr på det sorte marked. Her passede og plejede hans kone Emilie de syge. Når nogle af medarbejderne døde af sygdom, fik de en jødisk begravelse på en skjult kirkegård, etableret og betalt af Schindler.

 

Schindler gik konkurs

Da krigen sluttede, havde Schindler brugt næsten hele sin formue på bestikkelse og handler på det sorte marked. En overgang flyttede han til Tyskland, og i 1948 emigrerede han til Argentina, hvor han gik konkurs.

 

Schindler havde mange elskerinder

Igennem alle årene var Schindler en meget charmerende og eftertragtet mand, som konstant forførte andre kvinder. Han forlod sin kone Emilie i 1957 og flyttede tilbage til Tyskland uden at have held med sine nye forretninger. Schindler og hans kone blev aldrig nogensinde skilt, og de blev ved med at have brevkontakt med hinanden. Efter hans død sagde hans kone, at hun altid havde elsket ham, og at hun aldrig havde været jaloux. Det kunne hun ikke være, fordi det drejede sig om hundredvis af andre kvinder, ikke bare én eneste anden.

 

I 1963 blev Schindler hædret på Israels Jad Vashem mindesmærke for ofrene for holocaust, fordi han havde reddet så mange jøder trods stor personlig risiko. Schindler blev også hædret med det tyske fortjenstkors og med den pavelige St. Sylvester Orden.  

 

Schindlers egne ord om hans indsats

I et interview i tysk TV i 1964, fortalte Schindler om, hvorfor han hjalp jøderne:

”Forfølgelsen af jøderne i det besatte Polen fik mig til at se uhyrlighederne. I 1939 blev de tvunget til at bære Jødestjernen, mens de blev stuvet sammen i ghettoer. Senere i 1941 og 1942 var der masser af beviser på den rene sadisme. Mennesker opførte sig som vilde dyr, og jeg følte, at jøderne blev udslettet. Jeg måtte hjælpe dem. Der var ikke noget valg ..."

 

Oskar Schindler fik fra 1968 en lille pension fra den vesttyske regering. Han døde i 1974 pga. dårligt hjerte og blev begravet på den katolske kirkegård på Zionbjerget i Jerusalem.

 

Ghettoen i Krakow

Tyskland og Sovjetunionen aftalte i august 1939, hvordan de skulle dele Polen. Det nordlige og vestlige Polen skulle integreres i Tyskland, og det østlige Polen skulle integreres i Sovjetunionen.

 

Området mellem Warszawa og Krakow skulle være en tysk koloni, som fik navnet Generalguvernement. Dette område blev styret med hård hånd af generalguvernør Hans Frank.

 

Den 6. september 1939 blev Krakow besat af tyske tropper. Hans Frank besluttede nu, at Krakow skulle være hovedstad i Generalguvernementet, og derfor indrettede han sit hovedkvarter i slottet Wavel, hvor de polske konger tidligere havde residens.

 

Da 2. verdenskrig startede, boede der over 68.000 jøder i Krakow og omegn. De boede rundt omkring i byen, men der var flest i det jødiske kvarter Kazimierz. Da tyskerne ikke ville have jøder i den nye hovedstad, fik de fleste jøder besked på at forlade Krakow inden fire måneder. Kun 15.000 arbejdsduelige jøder fik lov til at blive. Mange af de andre flyttede til egnen ved Lublin.

 

Podgorze i dag

I marts 1941 blev der oprettet en ghetto i Krakows forstad Podgorze (syd for floden Wisla). Her skulle jøderne bo. Der blev bygget en høj mur rundt om ghettoen, enkelte steder et træhegn. En lille rest af muren kan man stadig se.

 

Der var fire porte ind til ghettoen. Hovedporten var på gaden Limanowski / Podgorski Markedet, de andre på gaderne Lwowska og Zgoda. Den sidste på gaden Limanowski var beregnet til militærbiler.

 

Ghettoens areal på 20 hektar bestod af 15 gader med 320 huse, hvor der tilsammen var 3167 rum til de 15.000 jøder. De fleste huse var gamle og faldefærdige og alle vinduer og døre, som vendte væk fra ghettoen, skulle mures til.

 

Reglerne sagde, at fire familier skulle dele en lejlighed. Alternativt blev der tildelt et vindue for hver tre personer. Pga. de trange forhold tilbragte mange af jøderne derfor mest mulig tid på gaderne. Der blev oprettet mange virksomheder i ghettoen, og her skulle jøderne arbejde gratis.

 

Sult blev det største problem, fordi den daglige ration af brød var 100 g pr. person. Dertil kom 200 g sukker eller fedt pr måned. Ellers bestod hovedmåltiderne af kartofler. I oktober 1841 blev 6.000 jøder fra omegnen flyttet til ghettoen, så der nu var mere end overfyldt.

 

Jøderne blev deporteret til udryddelseslejre

I juni 1942 begyndte SS at deportere jøderne. 5.000 blev sendt til udryddelseslejren Belzec. Officielt fik de at vide, at de skulle arbejde i Ukraine. Mange jøder i ghettoen drøftede deres slægtninge og venners skæbne. De var overbeviste om, at de var vel ankommet til Ukraine og nu levede under bedre forhold.

 

Men adskillige uger senere fik en polak, hvis jødiske kone var deporteret fra Krakow, at vide af polske arbejdere, at alle var deporteret til udryddelseslejren i Belzec. Han informerede jøderne i ghettoen, og sandheden kom for dagens lys.

 

28. oktober 1942 fandt den største og grusomste deportation sted. Foran jobcentret blev mange børn fjernet fra deres forældre, syge og invalide jøder blev dræbt eller deporteret. Alle børnene fra børnehjemmet blev sammen med de voksne (og dem dem som frivilligt fulgte dem) skudt nær ved byen. Dette medførte mange selvmord. Ca. 600 blev dræbt, og ca. 4500 blev deporteret til Belzec. Kort tid efter kom der breve fra ghettoen i Lwow, som informerede jøderne i Krakow om, at Belzec var togenes dødsstation.

 

De sidste af ghettoens jøder blev sendt til den nærliggende arbejdslejr Plaszow i marts 1943. Her var levevilkårene meget grusomme pga. den fanatiske og hensynsløse chef, østrigeren Amon Göth, som var massemorder.

 

2.000 jøder fra Krakow overlevede krigen. Nogle få, der boede i Rusland under krigen, vendte tilbage til Krakow i 1945-46. I dag er der kun ca. 200 jøder i Krakow.

 

Det jødiske kvarter Kazimierz

Kazimierz er Krakows jødiske bydel og ligger lige syd for den gamle bydel. Det jødiske kvarter i Kazimierz var oprindeligt en selvstændig by, der blev anlagt af Kazimierz den Store i 1335. Først i 1868 blev bydelen en del af Krakow.

 

Kazimierz den Store havde en tolerant politik over for etniske og religiøse mindretal. Mange jøder i Vesteuropa led under forfølgelse og søgte i slutningen af 1300-tallet tilflugt i Kazimierz, hvor kongen beskyttede dem mod misbrug. Efterhånden byggede de synagoger, jødiske kirkegårde, jødiske skoler og trykkerier.

 

Der boede mange jødiske intellektuelle i Kazimierz, som blev et center for jødisk kultur i hele Polen, men dens betydning rakte også langt ud over landets grænser. Man kan sige, at Kazimierz i en vis periode var en jødisk verdenshovedstad.

 

Ved slutningen af det 18. årh. (efter Polens deling) udstedte de østrigske myndigheder en ordre om at forflytte alle jøder fra hele Krakow til Kazimierz, hvormed begrebet "jødisk ghetto" for første gang blev indført i Krakow.

 

I 1930'erne, efter Hitlers magtovertagelse, ankom også jødiske flygtninge fra Tyskland til denne bydel. Ved udbruddet af 2. verdenskrig boede der ca. 68.000 jøder i Krakow, dvs. omkring 25 % af det samlede indbyggertal. Efter krigen vendte kun få hundrede jøder tilbage til Kazimierz.

 

St. Michaels og St. Stanislaws' kirke og kloster

Helgenskulpturer

 

St. Stanislaw kildevand

 


Pauliner kirken og klostret ligger ved Wisla flodens bredder og er dedikeret til ærkeenglen St. Michael og martyren St. Stanislaw, som var biskop i Krakow (1072-1079). Stanislaw blev efter ordre fra kong Boleslaw's halshugget og parteret på dette sted i 1079.

 

Legenden fortæller, at hans hellige krop mirakuløst blev samlet igen. Efter hans død blev han udnævnt til martyr, og i 1088 blev hans relikvier flyttet til Wawel katedralen. Der er de stadig.

 

Stanislaw blev kanoniseret af pave Innocens IV i Assisi i 1253. Han var den første indfødte polske helgen, og han er stadig Krakows skytshelgen. Hvert år d. 8. maj leder Krakows biskop en procession, hvor Stanislaws relikvier bæres fra Wawel katedralen til St. Stanislaw kirken.

 

Det var ikke muligt at komme indenfor og se, da vi var der. Alt var lukket. I stedet for kiggede vi på den udendørs skulptur af syv berømte personer fra Krakow, bl.a. St. Stanislaw og pave Paul Johannes 2. På en informationstavle kunne man læse om hver især.

 

Der var også et bassin med springvand og en kilde med 'sundt vand'. Dette vand indeholdt meget svovlbrinte, hvilket man tydeligt kunne lugte. Ikke noget vi følte os fristet til at smage på!

 

Den gamle Synagoge er nu museum

Bygningen ligger på ul. Szeroka 24 og er opført i slutningen af 1400 tallet og er den ældste sakrale, jødiske bygning. Blev ødelagt under 2. verdenskrig og genopført efter krigen. Nu museum for jødernes historie i Krakow.

 

Remu'h gamle kirkegård

 

Remu'h gamle kirkegård


Remu‘h synagogen og den tidligere kirkegård

Ligger på ul. Szeroka 40 og blev opført i midten af 1500 tallet. Kirkegården blev brugt indtil 1800, mens synagogen nu er ved at blive restaureret. Its hundreds old tombstones, dating mostly from the Renaissance, as well as its history and surroundings make the Remuh Cemetery one of Europe's most interesting.

 

Her skal mandlige besøgende bære jødisk hovedbeklædning (kippa), hvis de vil besøge synagogen og den gamle jødiske kirkegård. Ved indgangen er der en kasse med kippaer, som det er gratis at låne under besøget.

 

Synagogen er opkaldt efter kaldenavnet på den berømte rabbiner og religiøse forfatter Moses Isserles (ca. 1525-1572). Even today pious Jews keep coming to pray at his grave and the graves of their other great men who were buried here.

 

I dag kommer der stadig mange jøder og beder ved hans og andre kendte jøders gravsteder, som findes her. De besøgende lægger en sten på gravstedet.

 

Under 2. verdenskrig ødelagde nazisterne kirkegården. De rev en del af kirkegårdsmuren ned og solgte mange af gravstenene for at bruge stenene som brosten. Moses Isserles’ gravsten er en af de få, som er bevaret intakt.

 

Efter krigen blev kirkegården restaureret flere gange. Gravsten, som blev fundet i brug som brosten, blev rejst på kirkegården igen, selv om de var lidt i stykker og kun repræsenterede en lille del af den oprindelige gravsten og de monumenter, der oprindeligt stod på kirkegården. The cemetery was used from 1551 to 1800.

 

Frokost for 3 til under 60 kr. i alt

Den centrale plads ul. Szeroka var meget stemningsfyldt, og her var der mange fortovscaféer og restauranter. Et sted vi ville ha' elsket at holde lang frokostpause. Men vi var midt i en guidet city-tour, hvor det vist ville være malplaceret at foreslå et par timers siesta på dette dejlige sted.

 

Kl. var blevet 13, og vi var sultne. Så i stedet for spurgte vi guiden om, hvor han kunne anbefale et let frokostmåltid, gerne noget med salat. Og inviterede ham selvfølgelig til at spise gratis sammen med os.

 

Han kendte et godt og billigt sted, som hed Lunch Box. Det lå mellem Kazimierz og den gamle bydel. Her fik vi henholdsvis græsk salat og tunsalat samt en polsk sodavand. Det kostede knap 31 zloty for tre personer.

 

Vi ville rigtig gerne ha' inviteret ham på en 'herremiddag'. Tror dog, at han havde det bedst med at kunne vise os, hvor man kunne få meget billige og tilmed friske varer. Et sted han ofte benyttede.

 

Den gamle bydel i Krakow

Juliusz Slowacki Teatret

 

Digteren Adam Mickiewicz

Den gamle bydel Stare Miasto ligger i Krakows centrum, og her er der stadig mange bygninger fra middelalderen.

 

I Middelalderen var Krakow ikke kun en af de rigeste byer i Europa, men også en af de bedst befæstede. Byen var omgivet af en 3 km lang forsvarsmur med 47 tårne ​​og otte hovedindgange. Tårnene var bemandet af hver sit håndværker-lav. Uden for bymuren var der desuden en voldgrav.

 

Midt i bydelen ligger Europas største middelaldertorv Rynek Glówny, og midt på torvet findes den smukke, gamle markedshal Sukiennice fra det 13. årh., det gamle rådhustårn og en statue af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz.

 

Rundt om torvet er der enormt mange restauranter, butikker og smukke gamle bygninger. Men også Mariacki kirken og den lille St. Adalberts kirke.

 

Den gamle bydel gennemskæres af kroningsruten, hvor de kongelige og andre prominente gik i procession til Wawel slottet. Optoget startede fra St. Florians kirke, som ligger lige uden for murene og Planty Park (tidligere voldgrav) mod nord.

 

Herfra gik man mod syd til fæstningen Barbican, hvorfra en lang overdækket bro førte over voldgraven til St. Florians byport. Turen fortsatte nu via gaden Florianska til markedspladsen Rynek Glówny og via gaden Grodzka videre mod syd til Wawel slottet.

 

I 1800 tallet blev de fleste gamle byfæstninger revet ned, og voldgravene blev fyldt op og omdannet til en park (Planty Park), som nu omkranser den gamle bydel.

 

Grunwald monumentet er til minde om polakkernes sejr over tyskerne i 1410

Slaget ved Grunwald fandt sted d. 15. juli 1410 og var et afgørende slag i den langvarige krig om herredømmet over de nordlige områder i Polen og Litauen. På markerne ved denne landsby vandt den polsk-litauiske hær over de tyske korsriddere, også kaldet Den tyske Orden.

 

Den polsk-litauiske hær blev ledet af den polske konge Wladyslaw Jagiello. Denne hær var langt mindre end den tyske hær, som blev ledet af stormesteren Ulrich von Jungingen. Derfor er polakkerne meget stolte af sejren, og hvert år d. 15. juli fejres og genskabes slaget på en mark ved Grunwald. Denne begivenhed er nu blevet en stor turistattraktion.

 

Grunwald monumentet blev opført i 1910

På midten af Plac Jana Matejki torvet (lige nord for Barbican) står Grunwald monumentet, som blev opført i 1910 til minde om polakkernes sejr over de tyske korsriddere i 1410.

 

Monumentet var en gave til Krakow og Polen fra den verdenskendte pianist Ignacy Jan Paderewski. Han havde i anledning af 500 årsdagen for slaget ved Grunwald for egen regning Guided by patriotic impulse, he had commissioned the 60 feet tall monument, entirely at his own expense, from Polish sculptor Antoni Wiwulski, then resident in Paris.bestilt det 60 meter høje monument, som blev udført af den polske billedhugger Antoni Wiwulski.

 

Da Polen under 2. verdenskrig var besat af Tyskland, tolererede tyskerne ikke den fortsatte eksistens af monumentet. Det var nemlig både et symbol på polsk national stolthed og mindede tyskerne om det store nederlag. I november 1939 skjulte tyskerne monumentet med en palisade af træplanker og gik derefter i gang med at rive det ned.

 

Bronzen blev transporteret til støberier, der skulle udnytte det til krigsmateriel. Granitblokkene blev transporteret til fjerne steder. Det lykkedes dog polakker, som deltog i nedrivningsarbejdet, at skjule og gemme kong Jagiello’s scepter og sværd samt våbenskjolde fra Polen og Litauen.

 

Efter krigen besluttede borgerne i Krakow, at monumentet skulle genopbygges. Dette arbejde blev først påbegyndt i 1972 af Marian Konieczny fra Krakow. Uheldigvis eksisterede støbeformene ikke længere, til gengæld havde en af ​​Wiwulskis medhjælpere givet sin datter en gipsmodel af det oprindelige monument, men også mange skitser og dokumenter. Det rekonstruerede monument blev herefter indviet d. 16. oktober 1976.  

 

St. Florians byport er den eneste tilbageværende

St. Florians byport


St. Florians byport er et af de bedst kendte gotiske tårne i Polen. Det rektangulære gotiske tårn blev bygget af natursten omkring det 14. årh., og var en del af Krakows forsvar mod tyrkerne (tatarerne), som havde angrebet og ødelagt det meste af byen i 1241. Dette tårn var bemandet af buntmagerarbejdernes lav.

 

En lang bro over voldgraven førte ud til den cirkulære forpost og murstensfæstning Barbican.

 

Byporten blev opkaldt efter den kristne helgen Florian, som blev henrettet ved druknedøden i ca. 304. Man bandt en sten omkring hans hals og smed ham i Enns-floden, en biflod til Donau.

 

Selve tårnet i St. Florians byport er 33,5 m højt, og den grønne barokke metalhjelm, som kroner tårnet i dag, blev tilføjet i 1660 og renoveret i 1694. På resterne af den tilstødende bymur er der i dag udendørs maleriudstilling.

 

I begyndelsen af det 19. årh. havde Krakow bredt sig uden for bymurene, som forfaldt pga. manglende vedligeholdelse. Samtidig blev voldgraven brugt til affald, hvilket udgjorde stor sundhedsfare. Derfor blev det besluttet at rive bymurene ned og fylde voldgraven op med jord. Det lykkedes dog at få tilladelse til at bevare St. Florians byport, lidt af den tilstødende bymur og Barbican.

 

Fæstningen Barbican

En Barbican var en befæstet forpost, hvis formål var at beskytte byens hovedindgang og bymur. Barbican'en i Krakow blev bygget omkring 1498 og er den bedst bevarede af tre sådanne forposter i Europa.

 

Den cirkulære bygning var omgivet af en voldgrav, havde en indre gårdhave med en diameter på 24,4 m, syv tårne og 130 skydeskår i den 3 m tykke mur. I dag bruges Barbican bl.a. til forskellige udstillinger.

 

Planty Park

Planty Park er en ring af smukke haver og parker, som omgiver den gamle bydel i Krakow. Parkens areal er 52 hektar, og den er 2,5 km lang. Den blev bygget på den tidligere voldgrav i starten af 1800 tallet, da de middelalderlige befæstninger blev revet ned.

 

De 30 mindre haver er designet i forskellige stilarter og pyntet med mange monumenter og springvand. Det siges at tage ca. 40 minutter at gå hele vejen rundt i roligt tempo, og undervejs er der mange bænke, hvor man kan sidde og nyde atmosfæren og de smukke omgivelser. Har desværre ikke fotograferet parken.

 

Kirken St. Peter og Paul

I den sydlige del af den gamle bydel ligger den smukke, romersk katolske kirke St. Peter og Paul. Den blev bygget i polsk barokstil mellem 1597 og 1619. Kirken er den af Krakows historiske kirker, som har flest siddepladser. Foran kirken er der dekoreret med statuer af de tolv apostle. De nuværende statuer er kopier af de oprindelige, som blev ødelagt af syreregn.

 

Kirken blev bestilt til jesuiterordenen, og det siges, at jesuitterne brugte så mange penge på at udsmykke den hvide facade med skulpturer, at de løb tør for penge til at bygge kirken færdig. Derfor er resten af kirken bygget i almindelige røde mursten.

 

Vi var ikke inde og se kirken, men kom forbi flere gange, imens vi var i Krakow.

 

Siesta på hotellets tagterrasse

Efter en 5 timer lang og oplevelsesrig tur rundt i Krakow til en samlet pris på 300 zloty, en tur med enormt mange spændende indtryk og en fantastisk dygtig og informativ guide, blev vi sat af ved hotellet ved 15-tiden. På forhånd havde vi aftalt, at vi ville gi' guiden et personligt beløb, 100 zloty som han kunne putte direkte i egen lomme. Det blev han meget glad for, og han fortjente dem virkelig.   

 

Bagefter holdt vi siesta på hotellets tagterrasse, nød en irsk kaffe og udsigten. Imens Jens blev her og fordybede sig i en bog om Krakow, gik jeg en tur rundt på Wawel, bagefter shopping i den gamle bydel og et besøg i Mariacki kirken. 

 

Rundt på den gamle kongeborg Wawel

Jeg startede turen med at gå langs med floden Wisla, hvorfra man kunne kigge op på Wavel bakken, som ligger 228 m over havet, men kun 25 m højere end Wisla. Wawel er en kalkstensklippe, som blev formet i juraperioden. Fra flodbredden kunne man se de mange gamle kongelige bygninger og en katedral.

 

Den onde drage Smok

Dragen Smok


Langs med floden kom jeg forbi en skulptur af dragen Smok. Mens jeg fotograferede den, spyede den tilfældigvis ild, det så ret sejt ud.

 

Legenden fortæller, at dragen Smok Wawelski boede i en af kalkstenshulerne i Wawel. Den var en ondskabsfuld skabning, som ikke vidste noget bedre end at mæske sig med får og unge jomfruer. Da byen løb tør for jomfruer, lovede kongen sin eneste datter væk til den helt, der kunne besejre det afskyelige bæst.

 

Den ene modige ridder efter den anden kæmpede forgæves mod dragen, indtil den fattige skomager Krak lokkede dragen til at spise et får fyldt med svovl, som straks blev antændt i dens spiserør.

 

Med en ubeskrivelig stor tørst drak dragen nu det halve af floden, inden dens udspilede mave eksploderede, og byen blev befriet for den.

 

Resten er historie, som man siger. Krak blev gift med prinsessen, blev konge og byggede sit slot oven på dragens hule. Befolkningen byggede en by rundt om slottet og kaldte byen for Krakow efter deres konge.

 

Triumferende blev Smok's knogler hængt op udenfor katedralens indgang, hvor de stadig hænger. Drages hule blev en berømt kro og bordel i middelalderen. I dag kan man gå ned i hulen via en trappe fra slottets indre gård, og man kommer ud ved flodbredden, hvor skulpturen af dragen står. Det anbefales derfor at slutte besøget med denne oplevelse.

 

Man kan sagtens bruge en hel dag på Wawel

Når man som jeg hverken havde læst om Wawel på forhånd (fordi det ikke indgik i vores planer hjemmefra) og heller ikke havde en informationsfolder med, virkede alt i første omgang uoverskuelig stort. Jeg kendte ikke åbningstider og entrepriser, og havde ingen ide om, hvad der var at se. Vidste kun, at det var Krakows gamle kongeborg.

 

Rester fra middelalderen i græsset

 

Mindesmærke for Lech Kaczynski

 

Wawel

 

Wawel


Det kom bag på mig, at det var gratis at gå rundt udenfor mellem 9.30 og 17, og der var masser af smukke og unikke bygninger at kigge på. I midten af Wawel var der et stort grønt område med rester af anlæg fra middelalderen, og mod øst var der indrettet udendørs café.

 

Jeg fandt ud af, at man kunne købe billetter til en del forskellige udstillinger, fx kronjuvelerne, de kongelige gemakker og orientalsk kunst. Men jeg var mere interesseret i at se katedralen, den kongelige krypt og Sigismund klokke.

 

I første omgang kom jeg til et rum under katedralen, hvor der var gratis adgang til mindesmærket for Polens afdøde præsident Lech Kaczynski og hans hustru Maria, som begge blev dræbt i et flystyrt i Rusland i 2010.

 

Det lod sig desværre ikke gøre at besøge katedralen, fordi der skulle være gudstjeneste, da jeg kom kl. 16. "Kom igen i morgen kl. 9.30", fik jeg at vide.

 

På dette tidspunkt erkendte jeg, at hvis jeg ville fordybe mig i Wawel, så måtte jeg til Krakow igen en anden gang. Og gerne bruge en hel dag på Wawel, ha' masser af tid til at nyde de mange udendørs og indendørs seværdigheder.

 

Man kan booke en udendørs guidet tur på Wawel

Efter mit besøg fandt jeg ud af, at man kan komme på en guidet tur. Denne tur står nu højt på min ønskeliste! 

 

I tur beskrivelsen kan man læse, at man starter med at høre om, at Wawel engang var en stærkt befæstet borg, og at dens ydre slotsgård var overfyldt med kirker og bygninger til domstolene. I dag er der kun omridset af stenfundamenter tilbage. 

 

Man starter med at se en udstilling fra sidst i 1700 tallet, hvor mange af de bygninger, man kommer til at høre om, endnu eksisterede. Man hører historien om Wawel fæstningen, fra træ og jord fæstninger til murstensfæstninger med tårne og bastioner.

 

Gennem Berricci Porten kommer man til en overdækket gårdhave, hvor man hører om slottet og placeringen af de forskellige elementer i fæstningsværket. Der er også besøg i den lille, fortryllende Bathory Gårdhave mellem katedralen og slottet. Her var de kongelige bade i sin tid. Her hører man om opførelsen af slotskirken St. Gereon og ser dele af de tidligste forsvarsværker.

 

Gennem Vasa og Herbowa Portene kommer man til de nordlige mure. Her hører man om forskellige konstruktioner inden for forsvarsværker og forbedringer under kong Jagiello (1386-1434).

 

Man kommer også forbi et af de ældste tårne, Tyvenes Tårn, som var et fængsel. Mellem Tyvenes Tårn og den østrigske hærs hospital hører man om den såkaldte Wavel by, som omfattede en katedralskole, præstebolig og St. George og St. Michaels kirker. Derefter fortælles om, hvordan østrig-ungarerne ændrede det arkitektoniske landskab på Wawel ved at ødelægge de eksisterende konstruktioner og opføre nye bygninger, der var tilpasset funktionen som kaserne. Blandt de nye bygninger var et hospital, og denne bygning eksisterer stadig. Sidste stop på turen er Sandomierska Tårnet. Ved indgangen er der en billetautomat, og fra tårnet en storslået udsigt over Krakow og omegn.

 

Shopping på gaden Grodzka

Efter en times tid på Wawel gik jeg videre mod markedspladsen. Undervejs var jeg inde i en del tøjforretninger, på kig efter et godt køb. Jeg fandt en smart og billig poncho til 123 zloty.

 

Mariacki kirken

Jomfru Maria kirken ligger på markedspladsen og blev bygget omkring år 1300 på det sted, hvor der var en romansk kirke fra 1221-1222. Kirken er et klassisk eksempel på gotisk stil. Kirken er en basilika med tre skibe og et tværskib. Kirkens facade har to pragtfulde tårne, det højeste er 81 m, det laveste 69 m. Lige siden det 14. årh. er der hver time spillet trompetsignal fra det højeste tårn. Oprindeligt for at advare byen mod angreb. 

 

Altertavlen i Mariacki kirken

 

Mariacki kirken


Wit Stwosz alteret, som er helliget Jomfru Maria, er et pragtfuldt eksempel på middelalderlig træskærerkunst. Dette alter er det største af den slags i Europa. Det blev lavet mellem 1477 og 1489 og er 11 x 13 m, figurerne er 2,7 m høje. Selve konstruktionen er lavet i egetræ og figurerne i lindetræ.

 

På alterets grundlag (predella) er Jesus og Marias stamtræ. Der er fire fløje i skabet, to udvendige er ubevægelige. Det åbne skab forestiller billeder af Marias glædes hemmeligheder fra bebudelse til Helligåndens komme.

 

På fløjene sover Maria ind i nærværelse af apostlene, og øverst ses Himmelfarten og kroningen i nærværelse af St. Wojciech og St. Stanislaus. Når skabene lukkes, forestiller fløjene tolv scener af Marias lidelse.

 

Kirken var både meget mørk og fantastisk smukt indrettet. I alle kringelkroge var der grave og mindesmærker, meget af det var belagt med guld. Der var også de smukkeste vinduer med glasmosaik. Man skulle betale 5 zloty for at få lov til at fotografere, men det var alt for mørkt til at kunne tage gode fotos.  

 

Aftenhygge på tagterrassen

Vi sluttede dagen med aftensmad på tagterrassen, et rigtig dejligt sted at nyde det kulinariske og den gode udsigt over floden. Fik en god kyllingeret, og derefter hygge på værelset. 

 

TIRSDAG 16. OKTOBER 2012 - Saltminen Wieliczka

 

En dejlig morgenstund, hvor vi havde masser af tid, inden vi blev hentet kl. 10.15 til dagens tur til Wieliczka saltmine. Den ligger 10 km øst for Krakow og er meget interessant at besøge. Alt foregår uden sikkerhedsudstyr, og der er elektrisk lys og jævnt underlag at gå på.

 

Vi havde booket turen hjemmefra, med www.seekrakow.com

Prisen var 510 kr. for 2 personer, og så blev vi hentet og bragt. Dvs. vi var nogle af de første, som blev hentet, og dermed også nogle af de sidste som blev sat af efter turen. Men en perfekt dag til saltminen & gå under jorden i regnvejr. Den eneste dag det regnede, mens vi var i Krakow.

 

Der var ikke mulighed for frokost under turen

Noget vi ikke lige havde været opmærksomme på. Så anbefaler andre at ha' en madpakke med (der var pauser undervejs i minen), eller spise godt igennem før turen.

 

Saltminen i Wieliczka blev opført i 1290

Der blev udvundet salt indtil omkring år 2000. Blev nedlagt pga. oversvømmelser i de nederste mineskakter og lave priser på salt. I den tidlige middelalder var stedet på grund af saltudvindingen kendt under det latinske navn: Magnum Sal, på polsk: Wielka Sól, heraf navnet Wieliczka.

 

Saltet i denne mine er klippesalt, som er hårdere end marmor. Saltet lå i lommer, og når saltet var brudt, lå lommerne tilbage som store sale. Minen er fyldt med minegange fra sal til sal. Saltklippens indhold af bl.a. jod bevirker, at bakterier vantrives, og især folk med luftvejssygdomme kan med fordel opholde sig i minen. Der er heller ingen pollen. Omkring 125-130 m nede er der både helsecenter, hotel og restaurant. Saltet præserverer også de bærende trækonstruktioner, og det er betryggende, fordi nogle af dem er 150 år gamle.

 

Skakten med 312 trappetrin

 

Salttønde

 

Katedralen 90 m under jorden

 

Katedralens alter

 

Dagens 2. måltid kl. 16.30


Minen består af ni etager

Den når ned til en dybde af 327 meter. Der er over 300 kilometer gange, men ruten for besøgende er ca. 3,5 km lang til 135 meter under jordoverfladen. Turen i minen varer to timer, og der er over 800 trappetrin at gå ned af.

 

Vi startede med at gå ned i en træ-skakt med 312 trappetrin. En tur på 10-15 min., hvor vi ikke rigtig havde nogen fornemmelse af, hvor langt vi var.

 

Ind imellem var der stop (kø), hvor vi skulle vente på gruppen foran os. Undervejs var jeg noget nervøs, angsten for det ukendte, bange for at tabe mit kamera.

 

60 m under jordoverfladen var der udstillinger

I de hulrum, der opstod, efter at man fjernede saltet var der udstillinger om saltets historie. Mange af skulpturerne var hugget ud af saltkrystaller eller granit.

 

Undervejs var der ventilations porte, hvor den ene port skulle lukkes, før den næste måtte åbnes.

 

Selv om temperaturen kun var omkring 10-15 grader, føltes det varmere. Nok fordi vi var i konstant bevægelse. Rundvisningen foregik dog i et langsomt tempo med mange stop og informationer.

 

På turen ned til 135 m under jordoverfladen kom vi forbi vægge af salt, underjordiske søer, antikke kamre, gamle mine-maskiner, flere kapeller og en smuk katedral med skulpturer, relieffer og altre skåret ud i saltsten.

 

Katedralen lå 90 m under jorden

Den blev lavet af minearbejderne i fritiden. For 10 zloty kunne man få lov til at fotografere her.

 

Trapperne ned til kirkesalen lignede blanke marmortrapper, men var hugget ud i saltsten. Disse trapper er blevet blankpolerede af de mange fødder, som har gået her.

 

Vi kom også forbi en 8 m dyb underjordisk sø, som blev brugt til at smelte saltkrystallerne i, hvorefter man udvandt saltet fra vandet.

 

I 130 meters dybde var der indrettet cafeteria

Her var der også souvenir butik og moderne toiletter i en tidligere saltlomme. Vi mærkede ikke, at vi befandt os så langt nede.

 

På den videre tur gjorde vi holdt ved en underjordisk sø, hvor der blev spillet musik og vist lysshow.

 

Turen gik op igen fra 135 meters dybde

Til sidst kom vi igennem en storslået restaurant, inden turen gik op med en af de 4 elevatorer, der hver havde plads til max 9 passagerer. Noget som kun tog 1½ minut.

 

Frokost & aftensmad kl. 16.30

Omkring kl. 16 blev vi sat af ved vores hotel, og vi var mere end sultne, fordi vi ikke havde haft en madpakke med på turen. Bestilte straks mad på hotellet, og blev enige om, at det var sen frokost / tidlig aftensmad.

 

Bagefter gik jeg en tur på jagt efter et supermarked og fandt Jubilat 200 m vest for hotellet. Købte Nescafé og bananer, og fandt også en dejlig (billig) bluse, jeg absolut måtte ha'. Resten af aftenen nød vi i fulde drag på hotelværelset.

 

ONSDAG 17. OKTOBER 2012 - Auschwitz-Birkenau

 

Turen til Auschwitz-Birkenau startede først kl. 11.15, så vi havde god tid til at nyde den solrige og lune morgenstund. Og ikke mindst sørge for at få en madpakke med, fordi vi nu vidste, at der ikke var frokostpause.

 

Denne tur havde vi også booket hjemmefra med www.seekrakow.com, og igen blev vi hentet på hotellet. Selv om turen varede længere end turen til Wieliczka Saltmine, var det lidt billigere, nemlig 490 kr. for 2 personer.

 

Kl. 11.20 var bussen stadig ikke kommet for at hente os, men jeg havde tillid til, at den nok skulle dukke op. I stedet for kom der en See Krakow guide gående, han søgte efter os. Det viste sig, at bussen holdt et andet sted, sikkert af praktiske grunde mht. parkeringsmuligheder. Dejligt at guiderne finder deltagerne, når de ændrer deres planer.

 

Det tog en times tid at køre til Auschwitz. Jeg vidste ikke, at Auschwitz og Birkenau lå 3 km fra hinanden, og at de to koncentrationslejre var så forskellige.

 

I denne beretning vil jeg koncentrere mig om min egen oplevelse. Der findes ufattelig meget information om Auschwitz-Birkenau, både bøger, film og internet. Men det er noget ganske andet at stå på stedet og se det hele med egne øjne. Man bliver eftertænksom og meget stille. Også VRED. Ked af det, rørt til tårer. Det koster nogle søvnløse nætter bagefter!

 

See Krakow havde i alt 5 busser med tilsammen 95 deltagere på denne tur. Vi blev inddelt i grupper, som skulle guides på forskellige sprog. I vores gruppe var det på engelsk. Vi fik alle sammen udleveret høretelefoner, som var koblet trådløst til guiden. Smart, for så kunne vi høre hende fortælle, også når vi ikke kunne se hende.

 

Auschwitz gav stof til eftertanke

Første destination var skiltet Arbeit macht frei. Jeg troede, dette var velkomsten i Theresienstadt, og blev noget overrasket over at se denne velkomst her.

 

Foran os lå en by med store, smukke røde murstenshuse og stræder (grusveje). Efterhånden som vi gik rundt i byen, oplevede jeg den større og større, og mere og mere grusom. Omgivet af pigtrådshegn og vagttårn.

 

Fotografier af døde jøder

 

Sko og sko og sko

 

Henrettelsesstedet

 

Bruserummet

 

Krematoriet i Auschwitz

 

Birkenau

 

Sidste stop

 

Birkenaus tidligere krematorium

 

Håndvask i Birkenau

 

Birkenau


Vi var inde og se en hel del af husene, hvor der var udstillinger med fx sovesale og toiletforhold. Kummerlige forhold! Men ikke nok med det.

 

På gangene var der fotografier af de døde jøder

Flere fotografier end man kan forestille sig og alle fotograferet i den stribede fangedragt. Med navns nævnelse, fødselsdato, hvor de kom fra, hvor de blev anholdt og deporteret fra, hvornår de bukkede under og døde.

 

Det gjorde et dybt indtryk på mig, at kigge på alle disse bedende øjne! Kvinder på den ene side af gangen, mænd på den anden side.

 

De brugte menneskehår til tøj

I et rum var der en stor montre med menneskehår. En ting er, at jøderne fik håret klippet af, noget ganske andet er, at det blev anvendt til at fremstille tøj af.

 

Bjerge af kufferter og sko

Det var meget svært at stå i rummet, hvor de mange kufferter og sko var udstillet. Alle kufferter i montren er med navn på.

 

De mange, mange sko vidner især om kvinder, der kom i deres fineste sko og sandaler, i hvert fald ikke sko egnet til arbejdsbrug. Der i blandt rigtig mange små børnesko.

 

Politiske fanger

Så var der huset med de 'stående' fængselsceller for politiske fanger, stedet hvor man blev straffet med et ophold i en celle, hvor man kun lige akkurat kunne stå op. Og udenfor var gårdspladsen, hvor henrettelserne fandt sted ved skydning.

 

Eksperimenter og flere henrettelser

Vi kom også forbi hospitalet hvor Dr. Mengele udførte sine eksperimenter og appelpladsen med udsigt til den galgen hvor der var god plads til mange henrettelser (hængning).

 

Til sidst en tur i krematoriet

Først omklædningsrummet som ikke var ret stort. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan der var plads til alle de mange mennesker. Derefter det store bruserum, mørkt, uhumsk. Stå under hullet i loftet, hvor cyklon B blev hældt ned. Næste dør var til krematoriet. Her var der to ovne. Alt velbevaret.

 

Det var konfronterende at stå i bruserummet

Eneste lys kom fra åbningen, hvor giftgassen cyklon B kom fra. Der var koldt, klamt, ulækkert, uhumsk. Ikke et sted man opholder sig nøgen, det er simpelthen for frysende.

 

Det må også ha' lugtet ganske forfærdeligt i omgivelserne af brændt menneskekød! Hvordan kunne byen og beboerne udenfor Auschwitz undlade at gøre noget? Det kommer jeg aldrig til at forstå!

 

I Birkenau blev jeg rørt til tårer

At stå og kigge ud over Birkenau, som var mange gange større end Auschwitz, se de mange tilbageværende skorstene fra træ-barakkernes murstensovne, gå vejen fra togvognen til udvælgelsespladsen og derefter ruinerne af krematoriet, undervejs forbi mindemærkerne for de døde, det gjorde mig stille og TAVS.

 

Ved den tomme togvogn hørte vi om, hvordan rejsen foregik. Uden mad og drikke, og folk var stuvet sammen, så man kun kunne stå op. Ofte varede rejsen i flere dage. Guiden fortalte om en vogn, der havde været undervejs i 3 døgn i hedebølge. Da døren blev åbnet, viste det sig, at alle 300 i vognen var døde.

 

Herefter skulle vi gå ca. 500 m langs skinnerne, inden vi kom til udvælgelsesstedet, arbejde eller dø. Sådan sagde man selvfølgelig ikke dengang, det hed sig et brusebad og indkvartering. Denne tur var meget følelsesladet at gå. Hvert et skridt og hver en tanke kredsede om jødernes skæbne og sidste minutter.  

 

Inden vi kom til ruinerne af et af krematorierne (der var 5 i Birkenau), kom vi forbi det sted, hvor skinnerne sluttede og derefter forbi mindesmærket for de dræbte. Her var der mindetavler med den samme tekst på mange forskellige sprog. Den danske mindetavle var pyntet med blomster hele vejen rundt. Det rørte mig meget dybt.

 

Aldrig før har jeg været et sted med så mange turister, hvor man ikke kunne høre en lyd, ikke engang fuglenes kvidren og vindens susen. Alle kiggede knuget og hovedrystende ned i jorden. Guiden fortalte med så lav stemme, at man skulle anstrenge sig for at høre. Forholdene i Auschwitz var grusomme og kummerlige, men i Birkenau var det endnu værre.

 

I sovebarakkerne (af træ) var der køjer i tre etager. Hver beregnet til 6-8 personer. At sove øverst var skidt pga. utætheder i taget. At sove i midten var skidt, hvis nogen ikke kunne holde sig tørre om natten. At sove nederst på gulvet var værst pga. kulde nedefra og evt. væde ovenfra.

 

Det var sådan, at det var tilladt med toiletbesøg fra morgenstund til kl. 21. Det foregik i en latrinebygning, hvor der var ca. 20 m lokum, dvs. 30 latriner i rad og række på hver side. Man havde max. 10 sekunder til at forrette sit ærinde.

 

Til gengæld var det en loppetjans at rengøre disse latriner. Her nedværdigede nazisterne sig ikke til at komme. Det stank alt for meget. Men dem, som arbejdede med at tømme latrinerne, kunne gå indendørs i fred og ro. De kunne snakke sammen, og de behøvede ikke særligt solide sko til udendørs arbejde i tørvemarkerne.

 

Overlevelse handlede ikke kun om fysiske kræfter, men også om de rigtige sko. Ofte skulle arbejderne i tørvemarkerne gå 15 km hver vej.

 

Deres dagsration af mad bestod af en kop morgenkaffe (lavet på kaffeerstatning), 400 g brød og en skål suppe om aftenen (kogt på grøntsagsskræl). Bestemt ikke nok til en fysisk og hårdt arbejdende.

 

Vi kender disse hårdt arbejdende mænd som muselmænd, skeletter med skind på. De, som overlevede krigen, var længe om at vænne kroppen til at spise igen.

 

Da vi forlod Birkenau var der totalt stille i bussen. Ingen snakkede!

 

På vej tilbage til Krakow var der sket et trafikuheld på hovedvejen, så vi skulle en omvej via en smal grusvej. Her nød jeg det polske landskab.

 

Vi kom tilbage til Krakow ved 17-tiden, og resten af dagen nød vi med en fantastisk middag på tagterrassen på hotellet og alle tiders udsigt.

 

TORSDAG 18. OKTOBER 2012 - Hjemrejse

 

Krakow lufthavn


Vi skulle flyve fra Krakow kl. 8.25 og bad hotellet om at hyre en taxa til kl. 6. Det kostede 90 zloty og var nemmere end at skulle til banegården, med tog og derefter shuttlebus.

 

Efter en KANON efterårsferie var vi hjemme ved middagstid.  

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2012