Forside        Rejseoplevelser        Billedserier        Her var vi


SØNDAG 9.oktober

En nervepirrende udrejse

MANDAG 10. oktober

Gracehill

Gracehill Primary School

Kørekort (L & R)

Londonderry

Gwedore i Donegal

Leo's Tavern

TIRSDAG 11. oktober

Gracehill Primary School

Ballymena

Wrightbus

Kulturcenteret the Braid

Aftensmad på Thatch Inn

ONSDAG 12. oktober

Gracehill Primary School

Belfast

Socialt samvær i Gracehill

TORSDAG 13.oktober

En hektisk hjemrejse

Deltagende lande i Comenius

 

Denne bog læste jeg i under de mange flyveture

 

Adair Arms Hotel i Ballymena

 

Adair Arms Hotel i Ballymena

 

Den gamle bydel i Gracehill

 

Den gamle skole i Gracehill

 

Gracehill Primary School

 

Gracehill Primary School

 

Gracehill Nursery

 

Skolebus

 

St. Columb's Cathedral

 

Mosaikker i katedralen

 

Museet i katedralen

 

Den gamle bymur i Londonderry

 

Gwedore

 

Gwedore i regn og rusk

 

Leo's Tavern

 

Ballymena

 

Gracehill Primary School - P1

 

P1 syr mønstre

 

P1 kopierer mønstre

 

P7 har matematikprøve

 

Skolegården i Gracehill

 

Ballymena

 

Wrightbus

 

Wrightbus

 

The Braid i Ballymena

 

Kunstudstillingen i Braid

 

Eyjafjallajökull af Maurice Orr

 

Aftensmad på Thatch Inn

 

Skolelederens hvalpe

 

Gåtur til Gracehill Primary School

 

Gracehill gamle bydel

 

æ, ø og å

 

Frokost på lærerværelset

 

Mindste hus i Belfast

 

Belfast City

 

På toppen

 

Kartoffel-pande-kager

 

Spændende mad

 

Adair Arms Hotel

 

Farvel til Nordirland


Rejseoplevelser i Nordirland

 

I forbindelse med det internationale skolesamarbejde Comenius besøgte vi Gracehill Primary School i Nordirland sammen med deltagere fra Holland, Norge og Spanien.

 

Af Hanne Thoms

 

Gracehill Primary School

Vi var tre danskere, som deltog i samarbejdet. Et spændende, indholdsrigt og velorganiseret program, hvor der var masser af oplevelser, informationer og udveksling af, hvordan hinanden gør.

 

Under opholdet var der også arrangeret udflugter til Londonderry, Gwedore, Ballymena (som vi boede i) og Belfast.

 

For mit vedkommende var det ganske specielt at få lov til at vende tilbage til Nordirland. Godt nok med 'arbejdsbriller på' denne gang, men frem for alt handler denne rejsebeskrivelse om, hvordan jeg oplevede turen!

 

SØNDAG 9. OKTOBER 2011 - Udrejse

 

Der er desværre ingen direkte fly fra Danmark til Belfast, så vi skulle flyve fra Billund (kl. 14.25) med mellemlandinger i Amsterdam og Manchester. Selv om det var billigst og med korteste ventetid i lufthavnen, kan det bestemt ikke anbefales. Det er ufattelig hårdt med 3 korte flyveture á 1 lille times tid, og så sjovt er det heller ikke at lette og lande med få timers mellemrum og ha' travlt med at nå næste fly.

 

Tekniske flyproblemer i Manchester

Flyet kom ikke i luften, denne aften

I Manchester havde vi passende ventetid til at nå at købe og spise aftensmad i lufthavnen. Planen var at ankomme til Belfast kl. 19.40, men flyet var forsinket.

 

Da vi endelig var kommet om bord, meddelte piloten, at der var tekniske problemer, men de ville bringe os til Belfast hurtigst muligt og så sikkert som muligt. Det gjorde mig meget nervøs.

 

Efter lang ventetid rullede vi ud til startbanen, hvor der igen var en lang pause, og jeg var meget bange. Det endte med, at vi skulle tilbage til 'stand' (som de kalder det). Her blev ingeniører tilkaldt. Imens skulle vi blive siddende i flyet.

 

Da flyet for 2. gang rullede ud mod startbanen, nåede det kun halvvejs, hvorefter det atter vendte tilbage til 'stand'. Heldigvis blev det besluttet, at vi skulle forlade flyet og med et andet velfungerende fly.

 

Det var nogle yderst nervepirrende timer, hvor en masse tanker fór gennem mit hoved. Mens vi ventede, var der mange, som ringede til deres kære. Alle var forbløffende stille, måske de fleste havde tillid til, at piloten ikke ville ta' nogen chancer.

 

Med 2½ times forsinkelse lettede vi uden problemer, og lige før starten sagde piloten: This plane is super, so off vi go. Vi ankom til Belfast kl. 22.15 (lokal tid). Der blev vi hentet af skolelederen fra Gracehill Primary School og kørt til Adair Arms Hotel i Ballymena. Klokken 23.30 (lokal tid) og 0.30 DK tid kunne vi endelig pakke ud og finde vores seng.

 

MANDAG 10. OKTOBER 2011 - Skolebesøg & udflugt til Londonderry og Gwedore

 

Adair Arms Hotel i Ballymena

 

Adair Arms Hotel i Ballymena

Min kvindelige kollega og jeg skulle dele værelse.  Heldigvis var der enkeltsenge på værelset, og vi kunne begge bedst lide at sove med åbent vindue. Alligevel gav det ikke den samme mulighed for at hvile ud og få lidt privat tid, som hvis vi havde haft hver vores eget værelse. Der var også mere travlt om morgenen, fordi vi skulle skiftes til at bruge badeværelset.

 

Morgens sjove oplevelse var, at det begyndte at dryppe fra loftet og ned på min kollegas seng. Noget vi påtalte bagefter i receptionen. De sagde bare, at det ville de ordne i løbet af dagen.

 

I hotellets restaurant var nogle af bordene sat sammen, så vi kunne spise morgenmad sammen med deltagerne fra Norge og Holland. Spanierne boede på et andet hotel. Det var ganske spændende og hyggeligt at møde de mennesker, vi skulle være sammen med de næste dage. Nogle af dem kendte hinanden fra tidligere internationale skolebesøg, andre var helt nye ligesom mig.

 

Jeg var slet ikke i tvivl om morgenmenuen, vidste hvad jeg ville ha'. Scrambled egg, bacon, tomato, mushrooms & wheaten bread (irernes lækre, brune brød). Dertil kaffe, appelsinsaft og en frugt.

 

Ved 9-tiden blev vi hentet af skolelederen fra Gracehill Primary School. Han havde lejet en lille bus med plads til 14 personer.

 

Det tog ca. 10 min. at køre ud til skolen, og undervejs fik vi små informationer om området. Bl.a. om forskellen på en irsk og en engelsk by. En irsk by er bygget op langs hovedgaden, en engelsk omkring torvet.

 

Gracehill blev grundlagt af 'the Moravians' i 1759

Gracehill

Gracehill blev bygget op omkring torvet og kirken, som er en brødremenighed (ligesom i Christiansfeld i DK). Oprindelig havde kirken 2 indgange, en til mænd og en til kvinder. Nu bruger de dog den samme indgang. Mænd og kvinder bliver begravet hver for sig, og kirkegården ligger i en lille lund et stykke fra kirken.

 

Den gamle skole i racehill ligger ved siden af kirken. Her var et klasselokale indrettet som det så ud for 50 år siden, og et andet rum blev brugt til møder.

 

Comenius ændrede uddannelsessystemet

I det 17. årh. var biskop John Amos Comenius nyskabende og pionér indenfor undervisning.

På dette tidspunkt fandt man det ikke umagen værd, at fattige og kvinder tog en uddannelse. Comenius anbefalede, at alle skulle ha' lov til at tage en uddannelse, uanset køn eller status. Hans ideer (som var med til at forandre uddannelsessystemet) blev støttet af 'the Moravians' i Gracehill. 

 

Gracehill Primary School er fra 2000

Gracehill Primary School

 

Gracehill Primary School

 

Gracehill Primary School

 

 

Den nye skole er tosporet og har ca. 420 elever i alderen 4-12 år. Klasserne kaldes P1, P2... op til P7. /p>

I hver klasse er der knap 30 elever. Årgangenes klasselokaler er malet i forskellige farver, enten rød, gul, grøn eller blå, og der er glasrude i døren ind til klasselokalet. Elevernes skoleuniformer er grønne. De yngste går i skole fra kl. 9-14, de ældste fra kl. 9-15.

 

Vi blev vist rundt på hele skolen. Først på lærer-værelset, hvor alle stolene var placeret langs kanten i en rundkreds med to sofaborde i midten. Allerede her var der bemærkelsesværdigt stille. Hvor er børnene?, tænkte jeg. Dem kunne man hverken høre her eller rundt på gangene.

 

I klasserne sad eleverne meget tæt og lignede små lydhøre og artige børn. De havde den samme lærer hele dagen (et år ad gangen), og piktogrammer viste dagens program. Læreren blev tituleret med Hr. / Fru eller Frøken og så efternavnet.

 

Der var også en skolekantine, hvor eleverne kunne bestille og spise mad. Nogle benyttede sig af det, andre havde madpakke med.

 

Den ene skolegård var én stor og åben plads, hvor man kunne gå rundt eller spille bold. Bag ved denne var der et klatretårn og hopperuder malet på asfalten. Allerbagerst var der en trappe op til en græsplæne, men pga. det våde vejr kom vi ikke derop.

 

Skolen havde også en slags børnehave (Nursery). Her kunne de 4 årige gå et år og blive forberedt til skolelivet. Børnepasning for de 0-4 årige foregik enten i privat dagpleje (day care) eller bedsteforældre / andre familiemedlemmer passede dem.

 

Forældrene til børnene på Gracehill Primary School har overvejende en bedre uddannelse eller er stabile og vellønnede fabriksarbejdere. De fleste er protestanter, men skolen er også åben overfor katolikker.

 

Kørekort i Nordirland (L & R)

Ved 11-tiden fortsat turen mod nord til Londonderry/Derry. Undervejs så vi biler, som havde et L eller et R i bagruden/foran. Vi var selvfølgelig nysgerrige, hvad mon det betød?

 

Når man var fyldt 17 år, måtte man begynde at lære at køre bil. Dette foregik altid sammen med forældrene, og bogstavet L fortalte kort og godt 'learning'. Med 18 år kunne man ta' køreprøve og blive registreret (R). Når man havde kørt et år uden skade, behøvede man ikke længere køre med dette skilt.

 

St. Columb's Cathedral i Londonderry/Derry

St. Columb's Cathedral

 

St. Columb's Cathedral

 

St. Columb's Cathedral

 

Nøgler til byportene fra 1688

 

St. Colums's Cathedral ligger indenfor den gamle bymur i Londonderry og blev bygget mellem 1628 og 1633. Denne kirke besøgte vi ikke i 2010, så det var meget dejligt at få lov til at opleve noget nyt i Londonderry.

 

Grundstenen indenfor indgangsdøren bærer ordene: Hvis sten kunne tale, ville de være fulde af lovord om London, som byggede denne kirke og by op fra grunden.

 

I våbenhuset ligger der også en stor mortér granat, som vejer over 120 kg. Den blev fyret ind i byen under belejringen i 1689. granaten indeholdt et dokument, der tilbød indbyggerne kapituleringsbetingelser, som de dog ikke accepterede.

 

Ved siden af forhallen er der et lille dåbskapel til minde om den berømte salmedigter Cecil Frances Alexander (1818-1895). Mosaikvinduet på nordsiden af rummet illustrerer tre af hendes salmer ('En gang i kong Davids by', 'Der er en grøn bakke langt væk' og 'Himmerigets porte åbnes'). Der er også et portræt af Cecil Frances og hendes mand, ærkebiskop William Alexander.

 

I midterskibet er der et fantastisk smukt loft af canadisk fyrretræ (fra 1887). Udkragningerne repræsenterer hovederne af forskellige biskopper og domprovster i årenes løb. Kirkestolene er af irsk eg. Lige før korbuen hænger der fire flag. Det ene er et flag fra USA. Overrakt 25.11.1945 for at fejre mindet om den amerikanske flådes tilknytning til katedralen under 2. verdenskrig.

 

På væggene i det nordlige sideskib findes mange interessante mindeplader, og i det sydlige sideskib er der mange regimentsfaner.

 

Læsepulten af messing var en gave fra James Gilmour i 1798, og biskoppens trone blev placeret i 1861. Den smukke mahognistol i kinesisk Chippendale-design er ca. 100 år ældre.

 

Domkapitlet og museet her var kanont spændende at se. Informationstavler fortæller om katedralens historie, og montrene indeholder mange interessante genstande. Museumsinspektøren iførte sig hvide handsker og åbnede den ene montre, hvorefter han tog nogle af genstandene ud, så vi bedre kunne se dem. Det var stort.

 

Rundtur på den gamle bymur i Londonderry

I forhold til sidste år var tempoet mere roligt denne gang, bedre tid til at kigge og mere dialog med guiden - og ikke mindst genkendelsens glæde for mit vedkommende. Der blev ikke snakket om Bloody Sunday, og vi var ikke nede ved mindesmærket. Man kunne dog fint se det fra bymuren.

 

Læs mere om Londonderry/Derry her: http://ht-1.dk/irland/rejseoplevelser.htm#derry

 

Efter rundturen var det tid til frokost, velsmagende grøntsagssuppe og sandwich, hvor vi selv bestemte fyldet.

 

Gwedore hedder Gaoth Dobhair på irsk

Pladestudio i Ionad Naomh Pàdraig

 

Gwedore

Det tog ca. 1½ time at køre fra Londonderry til Gwedore, som ligger i Nord-vest-irland (Donegal). Undervejs kom vi forbi Glenveagh National Park, et meget øde og smukt område med bakker.

 

Gwedore har ca. 4000 indbyggere og er kendt for at være det største område i Irland, hvor befolkningen overvejende snakker irsk (gælisk).

 

Området ligger ved Donegals højeste bjerg Mount Errigal og består af landsbyerne Bunbeg, Derrybeg, Dunlewey, Crolly og Brinalack.

 

Gwedore er et meget populært turistmål, som også er kendt for de gamle irske kostumer, traditionel irsk musik, teater og Gaelic Games (irske lege). Samtidig findes der i området mange fortryllende strande og smukke landskaber.

 

I området ligger aktivitetscentret Ionad Naomh Pàdraig. Her fik vi en rundvisning. Der var også mulighed for at handle i deres genbrugsbutik.

 

Da en af de norske deltagere ønskede at købe en frakke, som kostede 2 €, og hun hverken kunne få lov til at betale med visakort eller £, fik hun frakken foræret. Dejlig souvenir.

 

Ude ved kysten var der et fantastisk udsigtspunkt, vejret var bare ikke lige med os. For det blæste vildt og regnede. Atlanterhav og panorama fik en hurtig ende.

 

Leo's Tavern i Gwedore

Leo's Tavern

Stedet er kendt for sine berømte musikere Enya, Clannad og Moya Brennan. Ejeren Bartley Brennan er Leo Brennans yngste søn, som underholder lokale og turister. Vi havde en rigtig dejlig aften her, med lækre kulinariske oplevelser, socialt samvær og højt humør. Lyttende til Enyas musik i baggrunden.

 

Køreturen tilbage til Ballymena varede non-stop i 2 timer og 45 minutter. Det var langt og længe. Jeg beundrer skolelederen fra Gracehill. Han var både en dygtig chauffør og kunne holde sig vågen på hjemturen, vi andre sov meget af tiden.

 

TIRSDAG 11. OKTOBER 2011 - Skolebesøg & udflugt til Ballymena

 

Denne morgen dryppede det igen fra loftet i vores værelse, så vi bad om at få et andet. At de havde ledige værelser på hotellet, havde jeg fundet ud af ved en fejl. Jeg kom nemlig til at låse døren til naboværelset op med min nøgle. Der var tomt, så jeg bakkede forvirret ud, hvad skete der lige? I receptionen sagde de, at nøglerne kun passede til ét rum, men det holdt nu ikke stik.

 

Da vi skulle ha' morgenmad, lød beskeden fra den smilende tjener, at de ikke havde mere gas, så man kunne kun få scrambled eggs og beens. Jeg fik nu også ost, en varm tomat og varmt brunt brød, hvordan de end har tilberedt det. Måske med elkedel?

 

Formiddagen tilbragte vi på Gracehill Primary School. Efter samling på lærerværelset fik vi mulighed for at besøge 2 selvvalgte klasser på skift, hvert sted i ca. 20 min. Jeg valgte den yngste og den ældste klasse.

 

P1 sorterer figurer

 

P1 tegner 2-taller

 

P1 - Sidespring: "it's you"

 

P7 har matematikprøve

 

Internationalt skolesamarbejde

 

Yngste klasse hed P1

I P1 var der knap 30 4-5 årige, som havde pause, da jeg ankom og blev præsenteret. Alle børnene sad stille på deres plads og tegnede. De blev nu bedt om at lægge armene over kors og lukke læberne i, så lærerne viste, de var parate til at lytte (put your arms across and close your lips, so that I can se, your are ready to listen).

 

Klassen skulle ha' matematik og arbejde med forskellige aktiviteter. Det foregik i de grupper, børnene sad i. En gruppe skulle skrive 2-taller, en gruppe skulle sortere perler efter form, en gruppe skulle sætte perler på snor (hver anden i samme farve, og de to farver bestemte de selv), en gruppe arbejdede med mønstre på den interaktive tavle, det gjorde enkelte også bag i klassen ved de to computere. Klik her og se video

 

Børnene blev hele tiden rost meget af de to lærere i klassen. (You are a good boy, you did a good job, you are working hard etc.). Der var ingen bebrejdelser, men konstant anvisninger i, hvad der blev forventet af dem, at de gjorde. Fagene skiftede i løbet af dagen, og aktiviteterne varede et kvarters tid ad gangen, så var der en lille pause.

 

Det var en stor oplevelse både at iagttage og snakke med disse små børn. En af pigerne udbrød spontant, at hun godt vidste, hvilket land, jeg kom fra, nemlig Danmark. Det kunne hun se på mit navneskilt, hvor det danske flag var på. En af drengene havde mere travlt med at tegne på bagsiden af arbejdsarket end øve 2-taller. "It's you", sagde han stolt og viste det ansigt, han havde tegnet.

 

Ældste klasse hed P7

I denne klasse var de 29 elever i alderen 11-12 år. De havde matematik prøve, hvor der var masser af opgaver om koordinatsystemet. Der var totalt stille, da jeg kom ind. Nogen kiggede og smilede, men ellers tog de ikke notits af min tilstedeværelse. Hverken da jeg gik rundt imellem dem, eller da læreren indledte en samtale med mig.

Klik her og se video

 

Hun fortalte, at hun havde klassen i alle fag i ét år. Hver dag startede med, at hun hængte piktogrammer på en tavle, så klassen kunne se, hvad de skulle arbejde med i dagens løb. Det var sådan, at man skulle kunne undervise i alle fag, men var specialiseret i én bestemt årgang. Klassen havde lektier for til hver dag i læsning og matematik, men ikke mere end til ca. ½ time.

 

På gangen sad der børn og læste med en lærer

På gangen på 1. sal var der et bord, hvor der meget af tiden sad en lærer og læste med et eller to af de yngre børn. De vægtede det meget at sætte tidligt ind, hvis et barn havde brug for ekstra hjælp.

 

Internationalt skolesamarbejde

Efter klassebesøgene var der et 2-timers møde i et lokale i Gracehill Gamle Skole. Vi startede med en rundvisning i et gammelt klasselokale. Det var indrettet som for 50 år siden med borde, bænke og tavler til at skrive på.

 

Hver skole skulle de næste måneder forberede en præsentation af deres skole, og eleverne skulle designe bogmærker og deltage i en konkurrence om at lave det flotteste.

 

Der blev også snakket om, at Spanien først ville få besked sidst på året om, hvorvidt de blev optaget i Comenius projektet. Det håber vi alle, at de gør.

 

Ved 13-tiden var der frokost på lærerværelset, suppe og sandwich.

 

Ballymena ligger midt i Nordirland

Ordet Ballymena stammer fra irsk og betyder 'en by midt i', enten midt i Antrim County eller midt i området med tørv. Byen har knap 30.000 indbyggere og blev bygget på jord, som Adair familien fik af kong Charles i 1626 mod at afholde to årlige messer og et lørdagsmarked i al evighed. Det første markedshus blev bygget i 1684 på det sted, hvor det nuværende rådhus ligger.

 

Under 2. verdenskrig var Ballymena hjemsted for et stort antal af Gibraltars evakuerede. Ligesom andre byer i Nordirland blev Ballymena påvirket af 'The Troubles'. Således blev i alt 11 personer dræbt, de fleste fra forskellige loyalistgrupper.

 

Ballymena er nu ved at udvikle sig til et centrum for informationsbaserede, internationale virksomheder og store detailforretninger. I modsætning til andre byer har Ballymena bevaret en meget vellykket industri med store arbejdsgivere som Michelin, Gallaher og det meget succesrige, lokale firma Wrightbus.

 

Virksomheden Wrightbus

Wrightbus er en privatejet virksomhed, som ligger i Galgorm, Ballymena. Her produceres busser med lavt gulv, men også dobbeltdækkere og midi-busser. Virksomheden blev grundlagt i 1946 af Robert Wright. Nu er det hans søn William Wright, som driver værket videre.

 

Oprindelig kaldte Robert Wright & Søn sig for karatmagere. I de første år genopbyggede de lastbiler. Den første bus med aluminiumskarosseri blev lavet i 1978. Gennembruddet kom i starten / midten af 1990'erne. Virksomheden har nu ry for at producere elegante og holdbare busser med høj kvalitet og nye islæt.

 

I de senere år har Wrightbus i stadig større grad fokuseret på oversøiske markeder. Med kontrakter i Storbritannien, Irland, USA, Hong Kong og Singapore har virksomheden etableret sig som en førende, global aktør.

 

Iført beskyttelsesbriller fik vi en rundvisning i fabrikshallen. Der var vildt mange ansatte og hektisk, larmende aktivitet overalt. Hallen var inddelt i zoner, en slags lange baner, hvor 'busserne' stod i kø efter hinanden. Når arbejdet på det enkelte sted var udført, blev bussen flyttet én frem, hvor næste opgave skulle udføres.

 

Vi fulgte hele processen fra karrosseri til den færdige bus, en proces som tog ca. 42 dage. Jeg havde bestemt ikke forestillet mig, at der var så mange detaljer og så meget elektrisk arbejde bygget ind i en bus. Der var enormt mange ledninger koblet sammen, noget man slet ikke får øje på i den færdige bus. En skam vi ikke måtte fotografere inde i hallen!

 

The Braid i Ballymena

 

Giants Causeway af Maurice Orr

 

The Braid, Ballymena's kulturcenter

Også kaldet Town Hall & Museum Arts Centre. Museet er opkaldt efter floden Braid, som løber gennem Ballymena og fletter historien, kunst og kultur sammen. I The Braid er der både et museum, en kunstudstilling, et teater og turistkontoret.

 

Udefra adskiller bygningen sig meget fra de omkringliggende huse. Man drages ligefrem indenfor for at opleve, hvad der gemmer sig bag de store udsmykkede glasvinduer, der vender ud mod gaden.

 

Museet fortalte selvfølgelig historien om stedet, og så kørte der en film i baggrunden med højdepunkter op igennem tiderne. I kunstafdelingen var der en smuk udstilling med med malerier af Maurice Orr (født i 1954 i Ballymena). Hans malerier bliver en del af den kulturelle olympiade i London 2012.

 

Vi fik også lov til at se teatret. Det var ikke særlig stort, havde plads til ca. 400, til gengæld var det rigtig smukt indrettet med et enormt flot loft. Og sæderne var gode at sidde i!

 

Kaffepause, shopping og nyt værelse

Herefter fælles gåtur i Ballymena's centrum, derefter kaffe på en nærliggende café. Til sidst shopping eller bare slentre omkring og nyde byen. Først fulgtes jeg med min skoleleder og fik en god snak undervejs.

 

Da vi stod og kiggede på et kort (lige overfor hotellet, så vi vidste godt, hvor vi var), kom en turistguide og spurgte, om vi havde brug for hjælp. Sødt af hende at være opmærksom. Vi var faktisk bare ved at kigge på kortet for at fastslå den rute, vi havde gået.

 

Tilbage på hotellet insisterede vi på et nyt værelse pga. dryppende vand fra loftet. Det kunne de ikke lige se, var ikke skrevet ned nogen steder. Da jeg nævnte, at skolelederen fra Gracehill Primary School havde påtalt det om morgenen (for at støtte os), fik piben en anden lyd. Vi fik et nyt og moderne værelse.

 

Skal da lige love for, det gjorde en forskel, for her var der 'danske' dyner, og værelset lå ud til baggården uden gadelys. Til gengæld drillede det med vandet. Det var lidt af en udfordring at finde ud af, hvordan man tændte for bruseren eller badekarret, varmt og /eller koldt vand. Men vi lærte det til sidst.

 

Aftensmad på atch Inn i Broughshane

Aftensmad på Thatch Inn

 

Egentlig var der mest stemning for at gå hen og spise sammen i Ballymena centrum, men det hele endte med at skolelederen fra Gracehill fik os overtalt til at spise sammen på Thatch Inn i Broughshane (i nærheden), og vi blev hentet og bragt. Han havde et kort aftenmøde her og kunne således slutte sig til os lidt senere.

 

Thatch Inn har ikke nogen speciel historie, men et skilt i trappeopgangen fortæller, at spisestedet er kendt for at ha' sin egen Single Malt Whisky (The Podhreen Mare), som kun kan købes her.

 

Restauranten var på 1. sal, men i baren nedenunder var der en lukket whiskybutik. Åbningstiderne fandt jeg ikke ud af, men da jeg gik hen til baren og spurgte om at købe og smage TThe Podhreen Mare bblev jeg straks lukket ind i butikken og fik en smagsprøve.

 

Kan varmt anbefale denne whisky. Den havde en dejlig både mild og skarp, røget smag./p>

Hen på aftenen kom skolelederen fra Gracehill forbi, og han havde sine to nye hundehvalpe med. Hvor var de søde, og de fik rigtig meget opmærksomhed fra hundeelskerne. Da han havde kørt dem hjem, blev vi hentet og bragt til vores hotel.

 

ONSDAG 12. OKTOBER 2011 - Skolebesøg & udflugt til elfast/strong>

 

II dag var der en slags motionsdag

Gåtur til Gracehill Primary School

 

'Assemble' i gymnastiksalen

 

 

Alle de elever (der havde lyst) skulle mødes sammen med lærere og forældre ved Gracehill and Calgorm Community Centre. Herfra skulle de gå til skolen, en tur på et kvarters tid. Et arrangement vi også deltog i.

Eleverne mødte talrigt op iført selvlysende grønne veste, som var sponsoreret af forskellige firmaer. De yngste elever skulle følges med deres forældre, hvis de gerne ville deltage.

 

Nu var der en halv times pause, hvor vi enten kunne sidde og nyde en kop kaffe på lærerværelset eller gå en lille tur i Gracehill gamle bydel. Jeg valgte det sidste, og det var hyggeligt at slentre og kigge på de gamle huse rundt om torvet.

 

Gracehill Primary School underholdt

Kl. 9.30 var der assemble (samling) i gymnastiksalen. Her stod alle klasser linet op på rad og række. De yngste sang først 'Molly Malone' og 'My Aunt Jane'.

Klik her og se video: Molly Malone

 

Dernæst sang de ældste 'Mickey Marleys Roundabout'.

Klik her og se video: Mickeys Roundabout

 

Til sidst optrådte to af de ældste piger med irsk dans. De var meget dygtige og modige. /p>

Klik her og se video: Irsk dans

 

De besøgende lande præsenterede sig

Ind imellem elevernes optræden skulle Spanien, Norge, Danmark og Holland præsentere deres skole for de nordirske elever. Spanien havde lavet et langt diasshow og fortalte rigtig meget om deres land, traditioner og skole.

 

Norge viste efter en kort præsentation af deres land et selvkørende diasshow med musik til. Det kunne eleverne godt lide, for de begyndte at klappe.

Klik her og se video: Begejstring

 

En af de hollandske lærere viste sammen med nogle fra P1 en hollandsk dans, som han havde øvet med dem.

Klik her og se video: Hollandsk dans

 

Danmark kom også med en meget kort præsentation og herefter fik eleverne lov til at lære bogstaverne æ, ø og å, som ikke findes i deres alfabet. Det nåede jeg desværre ikke at filme, var alt for meget optaget af at opleve det.

 

Internationalt skolesamarbejde

Efter de spændende og sjove oplevelser var der en lille pause, inden vi havde et 2-timers møde igen. Under mødet bagefter blev der bl.a. drøftet i hvilken rækkefølge og hvornår skolerne skulle besøge hinanden det næste års tid. Kl. 12.45 var der igen frokost på lærerværelset, denne gang sandwich.

 

Sightseeing i Belfast

Det var meningen, at vi først skulle på en 1½-times tur med den røde City Tour bus, derefter ha' ca. 2 timer til shopping på egen hånd. Programmet blev lidt anderledes, fordi den næste bus med en engelsktalende guide først kørte kl. 15. Derfor kom shopping turen til at foregå over 2 gange, først ½ time inden busturen, dernæst 1 time bagefter.

 

Belfast

City Tour bussen kørte først fordi Shankill og Falls området, hvor vi hørte om The Troubles og så fredslinjerne og vægmalerierne. Senere kom vi også forbi mindestedet for den sultestrejkende Bobby Sands.

 

Midt i centrum så vi det mindste hus i Belfast. Det lå imellem et par 'højhuse', var meget smalt og havde kun en dør og to vinduer, et foroven og et forneden.

 

Turen fortsatte nu ud til Titanic Dock og videre forbi Victoria Park og ud til Belfast City Airport. Her i det åbne land blæste det temmelig meget. Vi sad under åben himmel øverst i bussen, og jeg skal love for, vi blev blæst igennem.

 

Læs mere om Belfast her: http://ht-1.dk/irland/rejseoplevelser.htm#troubles

 

Victoria Square Shopping Centre 

Dette indkøbscenter nåede jeg kun lige at se ganske kort sidste sommer. Den gang kaldte jeg det for Belfast City Center, kært barn har mange navne. Nu havde jeg bedre tid at fordybe mig. Det var ikke shopping, men det indvendige tårn / kuplen som havde min store interesse. Her kunne man nemlig "klatre" op (der var både elevator og trapper). Jeg valgte trapperne. På toppen var det et plateau og allerøverst en glaskuppel. Den lyser i øvrigt blå om natten, det så vi på vej fra lufthaven, da vi kom fordi i søndags. Et imponerende smukt syn.

 

Panoramaet på toppen var lige så imponerende flot. En sikkerhedsvagt patruljerede deroppe, det var jeg glad for. Fik ham til at ta' et foto af mig til minde om endnu en vellykket overvindelse af min højdeskræk. Jo, jo, jeg rystede bravt, men gennemførte på egen hånd.

Vel nede igen sad jeg på en fortovscafé og nød en cappuccino, inden turen gik tilbage til Ballymena.

 

En kulinarisk og dansende aften sammen med lærerne i Gracehill

Vi havde ½ time til at gøre klar til afhentning, sådan lige lidt vand i hovedet, skifte tøj og pynte sig. Finde de medbragte gaver frem.

 

En dejlig aften

 

Dejlig mad og samvær

Hvert land var i forvejen blevet opfordret til at medbringe en kulinarisk specialitet fra deres eget land.

 

Vi havde selvfølgelig honningkager med. Oplagt fordi Gracehill også er grundlagt af en brødremenighed som Christiansfeld, og fordi Christiansfeld er berømt for sine honningkager.

 

De spanske gæster lavede små tapas retter, hollænderne kartoffelpandekager og nordirerne mange spændende salater og irske kødretter.

 

Nordirerne bidrog også med mange desserter, især deres chokolademousse med marcipan og nødder i smagte aldeles vidunderligt. Jeg bad efterfølgende om at få opskriften tilsendt og glæder mig meget til at modtage den.

 

En irsk duo stod for underholdningen, det skabte en rigtig god stemning. De spillede traditionel irsk musik, men var også så dygtige, at de uden noder kunne spille melodien til de dansenumre de andre lande gerne ville præsentere, fx. den danske Boggie, boogie (aner ikke hvordan det staves).

 

Så vi dansede på skift på irsk, spansk, hollandsk, norsk og dansk. Det var bare så givtigt, grinende og sjovt. 

 

Klik her og se video: Irsk musik

Klik her og se video: Vi danser en irsk dans

 

Sidst på aftenen var det 'farvel og tak', men også på gensyn til dem, som får lov at deltage i det næste internationale skolesamarbejde i foråret 2012 eller senere. Jeg glæder mig meget, til det igen bliver min tur!

 

Aftenen sluttede i hotellets bar, vi måtte simpelthen nyde en Guinness og hinanden, inden det endelige farvel. Fik også hentet computeren og set filmklip af en af de hollandske lærere, som har deltaget i Wipeout. Noget af en udfordring og ih, hvor vi morede os sammen.

 

TORSDAG 13. OKTOBER 2011 - En hektisk hjemrejse

 

Vi blev hentet af skolelederen fra Gracehill kl. 8.10 og kørt til Belfast City Airport. Her var der god tid til check ind. Uheldigvis gik vi ikke til skranken, men til boksen, hvor man selv skulle tjekke ind. Vi fik kun boarding pas til Manchester, troede det hele kunne ordnes her, ligesom i Billund.

 

Ved skranken var de dog meget behjælpelige med at sende vores bagage direkte til Billund, men i Manchester skulle vi til KLM's check ind og ha' boarding pas til resten af turen.

 

Jeg havde en fæl mistanke om, at man så ikke kunne købe toldfrit i Belfast og medbringe videre. Det var ellers her, vi havde god tid. Henvendte mig til en ansat i den toldfrie butik, og fik bekræftet, at det ville være spild af penge. Ved samme lejlighed spurgte jeg om, hvor meget man egentlig måtte ha' med, og svaret var 10 liter spiritus.

 

Lige før vi skulle afsted, mødte jeg min kvindelige kollega og spurgte om, hvad hun havde købt. 2 fl. Connemara whisky på tilbud. Heldigvis kunne hun nå at levere tilbage og få sine penge igen. De 100 ml parfume, hun havde købt, var okay, men skulle ligge i en gennemsigtig plastikpose, som kunne lukkes. Butikken fandt én med lynlås, som hun måtte få. Men i indpakning kunne posen ikke lynes, men det gik vel?

 

Vi havde meget travlt i Manchester. Udover det ekstra check ind, så nåede jeg både at komme ud og få frisk luft (ryge), gik glat igennem sikkerhedstjek med støvlerne på og paraplyen i tasken, fik købt 2 toldfrie Highland Parks og en madpakke. Det var det, jeg kalder sharp.

 

I Amsterdam fik jeg smæk over fingrene! Havde ikke lige tænkt på, at jeg havde ½ fl. vand i tasken, vi havde jo ikke været ude af lufthavnen, skulle bare fortsætte videre. Men den gik ikke, tolderen var godt nok meget nervøs og smækkede mine fingre, da jeg ville ta' flasken op og sagde, at det nok var denne som 'bippede'. Han forstod dog min 'uskyld' og travlhed, at jeg skulle nå et fly til DK.

 

Godt med vågne sikkerhedsfolk i lufthavnen, det må blive min endelige konklusion. Selv om ventetiden stressede mig, så er jeg glad for deres generelle opmærksomhed.

 

TAK til alle deltagere for en meget spændende, oplevelsesrig og dejlig tur i det nordirske.

 

 


 

Hanne Thoms, DK 6070 Christiansfeld, © Copyright 2011